Folkene bag Amazons Alexa kan spore sig frem til brugernes bopæle

Illustration: JuanCi / Bigstockphoto.com
Alexa-enheden har ifølge medarbejdere hos Amazon mulighed for at identificere og kortlægge den enkelte brugers bopæl og andre lokalitetsdata. Ekspert er bekymret for, hvor nemt denne information kan falde i de forkerte hænder.

Hos Amazon er et hold af medarbejdere ansvarlige for at lytte med på og indsamle data om udvalgte samtaler, som Alexa-enheden har med brugere, og den indsamlede data gør det bl.a. muligt for Amazon at lokalisere brugernes bopæl.

Det skriver Bloomberg.

Tidligere på måneden kom det frem, at menneskelige medarbejdere lyttede med på samtalebidder hos diverse Alexa-enheder, hvor man var i stand til at indsamle de enkelte brugeres fornavne, brugernumre og serienummeret på deres Alexa-enheder.

Og dengang insisterede Amazon på, at man ikke var i stand til at identificere individer ud fra den information, som medarbejderne indsamlede. Anonyme medarbejdere, der arbejder med Alexa-samtalerne, kan dog fortælle, at det er nemt at indsamle geografiske koordinater fra Alexas system og derefter benytte sig af eksterne programmer til at kortlægge brugernes adresser.

Advokat og underviser på Georgetown Law’s Communications i USA Lindsey Barret er bekymret for, at data om brugernes privatliv og bopæl kan havne i de forkerte hænder, så snart Amazon har indsamlet disse informationer. Hun betragter indsamlingen af geografiske data om brugere som alarmerende.

»Hver gang nogen indsamler information om, hvor du er, betyder det, at informationen kan nå hen til folk, der ønsker at finde dig, når du ikke ønsker det,« siger Lindsey Barret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Jeg ved ikke med jer, men jeg er holdt op med at tro på løfterne om anonymitet. De viser sig ofte at være tomme.

Grænserne er jo typisk også flydende.

Det går fra et system hvor "Det kan man ikke" til et system med "Det kan vi godt, men det er ikke derfor vi samler de data ind og vi bruger det ikke aktivt" og ender med "Vi bruger alt det vi kan for at maksimere profitten".

Dimser med indbyggede lyttefunktioner som direkte er lavet til at lytte hele tiden kommer aldrig indenfor min dør.

Maciej Szeliga

...hvordan det kan komme som en overraskelse.

Amazon som sådan kender i øvrigt din adresse - ellers kan de jo ikke levere varerne til dig og Alexa er vel placeret hvor du bor?

I øvrigt kunne jeg tænke mig at se dem placere mig “rigtigt” på lyden, hvis jeg boede på en svensk ødegård...

...og til sidst: er vi egentligt helt sikre på at der ikke bare er en GPS modtager i dimsen?

Peter Stricker

...hvordan det kan komme som en overraskelse.


Men at det kommer som en overraskelse for nogle brugere, er vel en stor del af problematikken. Amazon har ikke gjort brugerne tydeligt opmærksomme på, at data indsamlet med henblik på fakturering og forsendelse også bruges internt af ansatte, der ikke har noget med disse funktioner at gøre.

Amazon som sådan kender i øvrigt din adresse - ellers kan de jo ikke levere varerne til dig og Alexa er vel placeret hvor du bor?


Når du som bruger giver Amazon dine adresseoplysninger, så er det for at Amazon kan fakturere dig for varen og sende den til din adresse. Data må ikke bruges til andre formål end det, de er indsamlet til.

er vi egentligt helt sikre på at der ikke bare er en GPS modtager i dimsen?


Nej, men hvis Amazon aktiverer den GPS modtager og sender lokationsoplysninger hjem, så skal det ske med brugerens samtykke.

Finn Christensen

Dimser med indbyggede lyttefunktioner som direkte er lavet til at lytte hele tiden kommer aldrig indenfor min dør.

Enig, og herhjemme er det udvidet til..

§1 Dimser der ikke er funktionelle lokalt og offline, dvs. uden konstant at kalde/snakke med moderskib[1] via internet er værdiløse.
§2 Af indlysende årsager betales der minimum kr. -100 ,00 pr. enhed for nævnte.
$3 Antræffes nævnte værdiløse på matriklen, er elektronik[2] på genbrugspladsen dimsens næste bosted.

[1] Fabrikant/Leverandør/"skyen" og lign. men excl. neutrale f.eks. GPS.
[2] Beholder med Småt forbrugerudstyr.

(NB! En værdiløs der giver indtægt er jo ikke mere værdiløs :)

Hans Nielsen

Hvis man er ansat ved Amazon, og de ikke har styt på sikkerheden og tilgang til data, så kan man vel også, ud over brugers bopæl, få adgang til kreditkort, køb og alt andet.

Ligesom man ved net, kunne se hvor kronprisen og andre have brugt deres kort.

Sefølgeligt kan man finde, oplysninger i firma som man har givet, el Alexa eller ej. Alt efter hvor godt eller skidt de har valgt at beskyttte dem. Men 3 parts som man direkte arbejder med for at misbruge data som i tilfældet med facebook og cambridge analytica er nok langt større et problem.
Hvis data kun er et sted, og det er verdens mest værdifulde firma. Så er det jo rigt mulighed for at uddeledumme børder.

Et langt farlige og større problem er det offenlige adgang, som efterretningstjenester også de militære. Som har adgang til vores alle sammens data, uden kontrol eller overvågning.

Jens Christensen

Omkring GPS er der rigtig mange apps, der kombinerer GPS-position med wifi-oplysninger "for at give en mere præcis lokation"; telefonerne fortæller app-udvikleren, hvilke netværk de kan se på en givet position.
Dermed kan man også forvente, at de placeringen af de fleste netværk er kendt i forvejen, og GPS-chip bliver irrelevant for at tacke placering af wifiopkoblede neheder. Det kræver sandsynligvis kun at en person med funktionen aktiveret går forbi dit hus for at parringen er sket.
Herligt, simpelthen herligt :o(

Kasper Kristensen

Gad vide om de ansatte ved Amazon ikke tilfældigvis ikke også ansat hos efterretningstjenesten for så gir det da mening at man skal ha levende individer til at gennemgå dataen og have mulighed for finde ud af hvor den er samlet op henne

Hans Nielsen

Gad vide om de ansatte ved Amazon ikke tilfældigvis ikke også ansat hos efterretningstjenesten


Som alle ander steder, helt sikkert, de forsøger ihvert fald.
Men hensyn til politi, ved ikke hvad sagen om udlevering af data fra en enhed endte i. Ligesom ved sagerne Google og Apple, så har de jo trukket sagerne tilbage, da de sikkert ville tabe, og en tabt sag vil helt sikkert gøre det uloveligt også at bruge andre metoder, også for de 3 bogstavet. Så heller forsætte med uetiske og umoralske metoder uden at sprøge.

"for så gir det da mening at man skal ha levende individer til at gennemgå dataen og have mulighed for finde ud af hvor den er samlet op henne"
Nej Amazon søgning er basereset på BING, som er så dumt og umuligt at den skal have alt mulig hjælp. Selv microsoft ansate bruger ikke BING men Google. Det vil jeg men at selv Bill Gates gør, når man ikke ser ham over skulderen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere