Folkemøde-it-chef: Helt umuligt at finde ud af, hvad man skal logge

Efter ballade om ID-krav for wifi-adgang på Folkemødet på Bornholm, kontakt til tre myndigheder og nu flere modsatrettede svar om logningsreglerne, efterlyser it-chefen i Bornholms Regionskommune en afklaring af logningsreglerne.

Først fik han at vide, at han skulle logge brugeridentitet på alle, der ville bruge det gratis wifi-netværk på Folkemødet på Bornholm, i en grad så personerne kunne identificeres.

Læs også: Folkemøde-deltagere skal afgive telefonnummer eller NemID for internetadgang

Så blev det til kun at logge MAC-adresser på det tilsluttede udstyr. Og nu lyder meldingen fra Rigspolitiet, at Folkemødets wifi slet ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen, så der var ikke noget krav om logning.

»Det her viser jo, at det er virkelig svært som offentlig instans at prøve at følge lovgivningen. Det må være forvirrende for rigtig mange, for det er yderst vanskeligt at fortolke loven,« siger Claus Munk, it-chef i Bornholms Regionskommune, til Version2.

Kommunen var som arrangør af Folkemødet opsat på at følge alle reglerne til punkt og prikke og endte med en løsning, hvor alle skulle oplyse telefonnummer eller bruge deres NemID for at få adgang til internet via wifi på Folkemødet. Det brokkede Amnesty International sig over, og derfor undersøgte Claus Munk situationen grundigt og ringede til tre forskellige myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Alle meldinger lød, at han gjorde det helt rigtige, og at der i sådan en sammenhæng var krav om logning.

Læs også: It-chef for Folkemødet: Politiet fortalte, at vi skulle logge wifi-brugerne

Men efter Version2 har undersøgt sagen nærmere og bedt Rigspolitiet om et officielt svar, er fortolkningen nu, at sådan et folkemøde ikke falder under reglerne, fordi internetforbindelsen ikke blev udbudt med ’kommercielt formål’. Lige netop den del af reglerne har Erhvervsstyrelsen ellers helt konkret taget stilling til, da Claus Munk talte med dem, og det er netop Erhvervsstyrelsen, der bestyrer Teleloven, hvor definitionen hører hjemme.

»Jeg mener, at der er brug for noget intern afklaring. Der må være noget intern forvirring i de her tre myndigheder. Det gør det jo simpelthen umuligt for sådan en som mig at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg er mere forvirret nu, end da jeg begyndte,« siger Claus Munk.

Vil bare gerne have klar besked

På grund af tidligere udmeldinger om, at Bornholms Regionskommune var omfattet af logningsreglerne, har kommunen indkøbt udstyr til at kunne logge og brugt tid på at tage det i brug.

»Det er ikke store beløb, men havde vi fra starten fået at vide, at vi ikke var omfattet, kunne vi have sparet de penge og de mandskabstimer. Men vi stiller jo ikke spørgsmålstegn ved det, vi får at vide fra en overordnet myndighed,« siger han.

Nu efterlyser han klar besked om reglerne, i skriftlig form, så det bliver muligt at gennemskue, om man er på den rigtige eller forkerte side af loven.

»Der skal være noget på skrift, som ikke kan misforstås. Det er jo ganske få parametre, der kan vægte ja eller nej, og teknikken er vel den samme for alle, i forhold til hvad man kan logge. Så jeg forstår ikke, at det skal være så komplekst. Måske er lovarbejdet bag ved komplekst, men udmøntningen af den skal være mere enkel, end den er i dag,« siger Claus Munk om loven, der trådte i kraft for seks år og ni måneder siden.

Svaret fra Rigspolitiet, som modsiger Erhvervsstyrelsens vurdering, har ikke givet Claus Munk et bedre billede af, hvad der forventes af ham i fremtiden.

»Jeg synes i den grad, at jeg har gjort, hvad man kan forvente og mere end det. Jeg går ikke ud fra, at myndighederne er gearet til den slags personlige henvendelser hver gang. Men det underlige er, at selv efter alt det, står jeg stadig uafklaret. Kan jeg bruge de svar, jeg har fået? Eller er der andre, jeg skal spørge?« spørger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Lund

Det ene spørgsmål er om Bornholms Regionskommune er omfattet af udbyderbegrebet, og dermed at logningspligten. Her siger Rigspolitiet nej fordi internetforbindelsen ikke er udbudt på kommercielle vilkår, mens Erhvervsstyrelsen siger ja. Ultimative ligger afgørelsen af dette spørgsmål under Erhvervsstyrelsen.

Det andet spørgsmål er hvad der skal logges, specielt om der er krav om valideret brugerregistrering med NemID eller SMS kode, som blev benyttet på Folkemødet.

Ud fra den anden Version2 artikel i dag http://www.version2.dk/artikel/rigspolitiet-nej-folkemoedet-skulle-ikke-... må det stå klart, at der kun skal logges de brugeroplysninger som i forvejen genereres eller behandles i udbyderens net. Logningsbekendtgørelsen kræver ikke indsamling af andre brugeroplysninger end dem som i forvejen behandles.

Der er altså ikke noget krav om valideret brugerregistrering med NemID eller lignende (på grund af logningsreglerne).

  • 2
  • 0
#3 Johannes Aagaard

Definitioner § 2. I denne lov forstås ved: 1) Udbyder: Den, som med et kommercielt formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af denne lov til rådighed for andre.

Det står sådan set udtrykkeligt i Bekendtgørelsen om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at den refererer til Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der jo lige præcis opstiller den præmis, at det skal være med et kommercielt formål, at man stiller en sådan tjeneste til rådighed.

Det er ganske enkelt helt ufatteligt ringe, at hverken politiet eller ansvarlige ministerier har styr på de her regelsæt.

  • 0
  • 0
#4 Mogens Ritsholm

der jo lige præcis opstiller den præmis, at det skal være med et kommercielt formål, at man stiller en sådan tjeneste til rådighed.

Du skal også læse vejledningen til udbudsbekendtgørelsen og direktivet.

Så vil det stå klart, at kommercielt ikke betyder mod betaling. I direktivet står noget i retning af tjenester, som normalt ydes mod betaling, og af vejledningen fremgår, at det godt kan betragtes som kommercielt selv om det er gratis, fordi det er en del af en samlet ydelse.

Men det er erhvervsstyrelsens kompetance at afgøre det i det enkelte tilfælde, og de skal svare enhver sådan anmodning. Det har de åbenbart også gjort.

Det er Folkemødets egen fejl, hvis de forlader sig på andre myndigheders vurdering. Og det har de jo heller ikke gjort.

Derimod henhører vurderingen af selve logningspligtens indhold under Justitsministeriet - og kun dem.

  • 1
  • 0
#5 Christian Nobel

.. som hotel, cafe, folkemøde, what-ever bare at sige:

I kan rende os et vist sted, og så bare undlade at logge - så kan der passende komme en (den første) retsag, og ud fra udfaldet af den kan det jo være at proletariatet, som ikke er medlemmer af Engsoc, ved hvad der egentlig skal gælde.

I mellemtiden kan alle sætte lidt af alt det de sparer tilside til en pulje, der så (hvis det nogensinde bliver aktuelt) gerne skulle spytte i kassen for at hjælpe den tiltalte.

Lige nu er det sådan at alle hønser rundt og ved ikke hvad de skal gøre helt præcist, dybest set fordi alle er bange for centalmagtsterroren.

En anden ting, som faktisk er meget værre end det tekniske aspekt - bekendtgørelsen kræver at den der logger skal have en PET sikkerhedsgodkendt kontaktperson disponibel 24/7/365, så det er ikke engang nok at et hotel bare gemmer data, og udleverer dem på foranledning af Inspector Clouseau.

  • 3
  • 0
#6 Johannes Aagaard

Citat fra vejledningen til udbudsbkg.:

"Ved vurderingen af om udbud sker med et kommercielt formål, er det afgørende, om produktet sælges eller markedsføres med henblik på at opnå en direkte eller indirekte fortjeneste."

  • 0
  • 0
#7 Mogens Ritsholm

Ved vurderingen af om udbud sker med et kommercielt formål, er det afgørende, om produktet sælges eller markedsføres med henblik på at opnå en direkte eller indirekte fortjeneste."

Faktisk har telemyndighederne i et bilag til logningsbekendtgørelsen forsøgt at forklare det:

http://logningsdirektivet.dk/#danmark-vejledning-udbyder

Er man stadig i tvivl, så spørger man erhvervsstyrelsen.

Det forvirrende i denne sag er forsøgene på at tilsløre den simple fejl, der er begået i vurderingen af logningskravene. Fejl der er begået hos rigspolitiet, leverandøren eller administrationen.

Man kan altid diskutere, om reglerne er rimelige.

Men i denne sag har nogen klokket i det og tilsyneladende ikke forstået det mest fundamentale princip i logningsbekendtgørelsen, som står i § 1 og er udpenslet i vejledningen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere