Danmark europamester i regneark: To ud af tre har brugt formler

Danmark er EU’s mest regneark-venlige land. 67 procent af den voksne befolkning har skrevet grundlæggende formler i et regneark.

Mens Danmark sakker bagud i flere andre it-discipliner, ligger den danske befolkning stadig på førstepladsen på ét felt: regneark.

Læs også: Slut med digital førertrøje: Danmark kun 7. bedst i it-parathed

67 procent af danskerne på mellem 16 og 74 år svarer nemlig ja til at have brugt et regneark som for eksempel Excel til simple beregninger som at lægge tal sammen.

Det viser nye tal fra EU’s statistikkontor, der har undersøgt it-paratheden i de 27 medlemslande.

Gennemsnittet for regnearksbrug i alle EU-lande ligger på 43 procent af befolkningen, mens Rumænien og Bulgarien ligger i bund. Her har kun hver femte voksne indbygger nogensinde brugt et regneark.

Tæller man europæiske lande med, som ikke er EU-medlemmer, mister Danmark dog førstepladsen. I Norge er det også 67 procent, som har hygget sig med regnearks-aritmetik, mens det blandt Islands meget mindre befolkning er 73 procent.

Undersøgelsen viser også, at 79 procent af danskerne har prøvet at kopiere eller flytte en fil eller mappe på computeren, mens 94 procent af den voksne befolkning har brugt en computer. Der er altså seks procent af danskerne mellem 16 og 74 år, som aldrig har prøvet at arbejde med mus, tastatur og skærm.

Læs også: 11 procent af danskerne har kodet programmer selv

Læs også: Antallet af it-nyuddannede dykker i Danmark

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Claus Bo Larsen

Ja basalt så anvendes der en formel når der lægges to tal sammen i et regneark, men det er måske ikke lige det de fleste forbinder med formler. Hvis ikke et regneark anvendes til at "regne" med tal hvad er så lige den forventede anvendelse? Min søn på 10 år bruger også formler i regneark, han lægger indtil flere tal sammen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere