Første sag om køb af net-medicin afgjort: Endnu en DNS-blokering træder i kraft i dag

Internetudbydere som TDC, Telenor og Telia skal fra i dag blokere for www.24hdiet.com. Det har Fogedretten afgjort efter en anmodning om DNS-spærring fra Lægemiddelstyrelsen.

Fra i dag er det slut med køb af medicin fra net-butikken www.24hdiet.com, der ligger på Seychellerne. Teleselskaberne pålægges dermed at DNS-blokere websiden. Det har Fogedretten i København besluttet, skriver Berlingske Business.

Danske domstole har tidligere besluttet at blokere for Pirate Bay og AllofMP3.com, og før sommerferien blev Lægemiddelloven ændret, så også firmaer, der sælger ulovlige lægemidler, kan blokeres.

Fogedforbudssagen er den første efter en ny og meget omdiskuteret lov blev indført, der pålægger internetudbydere at spærre for adgang til internetsider, der sælger ulovlig medicin.

To antenneforeninger nægter dog at indføre blokeringen, fordi de ikke mener, at de hører ind under loven, der omfatter erhvervsvirksomheder. Poul Juul, landsformand for Forenede Danske Antenneanlæg, kritiserer blokeringen og siger til Berlingske Business, at DNS-blokering alligevel ikke er effektiv:

»Virksomheden flytter lynhurtigt til en anden adresse, så det bliver en jagt rundt i manegen. Desuden kan alle let omgå spærringen. Der er formentlig tusinder af andre præparater på markedet. Dette er Lægemiddelstyrelsens bureaukraters bud på at løse et problem,« udtaler han til Berlingske Business.

Teleselskaberne tidligere har ført fogedsager til Højesteret. I denne sag indordner de sig dog, men forudser et hav af nye sager. Yderligere er direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark, Jakob Willer, vred over, at regningen i forbindelse med retssagen lander på deres bord.

»Vi vil gerne dække vores egne udgifter, men det er grotesk, hvis vi også skal betale statens i vores bestræbelser på at værne om retssikkerheden,« udtaler Jakob Willer til Berlingske Business.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Gad vide hvad næste skridt bliver. Udenlandske betting-firmaer? "Terrororganisationer"? Søgninger efter bombeopskrifter?

Nu hvor der er kommet hul på bylden, så er det nærmest umuligt at lukke igen. Det er skræmmende.

  • 6
  • 0
Kristian Christensen

Siden hvornår har vi fået ansat hulemænd i den danske lovgivning ?
Kan vi ikke snart få en IT ordfører der har mere end en bit at rykke med ?

Enten skal vi slås med logning på personniveau (hvilket stadig er dybt debilt og nemt at omgås for selv fru Hansen) eller også skal vi have en ligeledes debil tilgang til spærringer mig her og spærringer mig der.

Hvordan kan det iøvrigt undgå at være i strid med grundloven ?

  • 7
  • 1
ab ab

Det er sundhedsordførerne, der har blåstemplet lovforslaget i dette tilfælde. Det gjorde de på trods af, at der fra oppositionens side blev afholdt en høring i Landstingssalen, hvor indkaldte eksperter fortalte om det betænkelige skråplan, det er, at indføre ineffektive censurforanstaltninger for at "løse" håndhævelsesproblematikker. Den daværende opposition endte med at tilslutte sig forslaget om DNS-spærring ud fra det argument, at "der var så meget andet godt i lovforslaget, som man ikke ville stille sig i vejen for", hvis jeg husker rigtigt..

  • 2
  • 0
ab ab

Gad vide hvad næste skridt bliver. Udenlandske betting-firmaer? "Terrororganisationer"? Søgninger efter bombeopskrifter?


Censur af udenlandske bettingfirmaers hjemmeside er skam allerede blevet vedtaget i dansk lovgivning. Det var meningen, at det skulle være trådt i kraft per 1. januar 2011, men daværende Skatteminister Troels Lund Poulsen ombestemte sig efter at have hørt branchen og fik vedtaget et ændringsforslag, der fjernede den relevante hjemmel i spillelovgivningen..

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Det er meget godt at "blokere" 24hdiet.com men en simpel Google søgning viser at firmaet har to domæner: 24hdiet.com og 24hdiet.net, og hos TDC er det kun det ene domæne som er blokeret (formentlig fordi fogedretskendelsen kun gælder .com).

Det er i øvrigt sådan at 24hdiet.com laver et HTTP redirect til 24hdiet.net, så hvis folk har bookmarket sitet tidligere, vil det være den ikke-blokerede adresse.

På den mere positive front vil dette dog fremme overgangen til IPv6 da TDC har valgt at allokere en IPv4 adresse til den webserver som viser "spærreside"
http://87.51.34.41

(de fleste version2 læsere bruger sikkert en DNS resolver som ikke lyver over for dem, så derfor denne serviceoplysning om spærresidens IP adresse).

  • 1
  • 0
Anders Nyvang

Siden hvornår har vi fået ansat hulemænd i den danske lovgivning ?

Altså vi vælger jo selv vores politikere, og hele striben fra yderste højre over til og med Socialdemokraterne går ind for logning og filtrering. Sååå.... vi må jo kunne lide det siden vi stemmer som vi gør.

  • 2
  • 0
Jesper Svarre

Socialistisk Folkeparti har såmænd da også stemt for blokering flere gange, så det stopper sandelig ikke ved Socialdemokraterne. Der er udelukkende Enhedslisten, der konsekvent har talt imod disse spærringer. Selv Liberal Alliance har undladt at stemme imod.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize