Advarsel

  • The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Første Nokia-smartphone i to år lanceres stilfærdigt i Kina

Nokia-mærkets comeback på smartphone-markedet går uden om Europa.

Der er nu gået to år, siden Microsoft skrottede 'Nokia'-mærket til fordel for Lumia. Nu barsler den finske virksomhed HMD med den første smartphone i to år, der bærer det ikoniske telefon-mærke.

Telefonen har fået navnet Nokia 6 og er netop blevet lanceret i Kina, fortæller HMD i en pressemeddelelse. Enheden kører Android Nougat.

Læs også: Windows Phone er stort set forsvundet fra mobilmarkedet

HMD tæller flere tidligere Nokia-medarbejdere, og Nokia 6 er tilsyneladende kun starten på Nokia-mærkets revanche på telefonmarkedet, lyder det fra virksomheden, der lover mere nyt i starten af dette år.


Nokia 6 skuffer i første omgang eventuelle Nokia-fans i Europa. Kina er det strategisk vigtigste smartphonemarked, understreger HMD.

Læs også: Nokia vil tilbage på mobilmarkedet

Landet havde i 2016 552 millioner smartphone-brugere, og tallet forventes at stige til 593 millioner i år.

CCS Insight-analytiker Ben Wood forklarede sidste år til The Register, at HMD's smartphone-plan har potentiale.

»Der er stadig gang i Nokia-mærket. Det er ikke til de seje børn eller til millennials, men for folk, der har brug for en pålidelig midten af vejen-[telefon],« vurderer han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (3)

Martin Wolsing

En fuldstændig ligegyldig telefon, hvor folkene bag alene håber at kunne høste lidt mønt på de sidste rester af Nokia-brandet. Det er en hæderlig mellemklassetelefon, men dem drukner man jo nærmest i.

Hvis ambitionen alene rækker til at putte et (engang) kendt navn på en ellers tilfældig kinesisk Android-telefon, så kan det være ligemeget.

Christian Nobel

Jeg må forfalde til at give dig ret - en blandt utroligt mange ligegyldige Android telefoner.

Hvis Nokia i stedet begyndte at lave telefoner med Sailfish på, så kunne de differentiere sig, eller hvis de lavede en moderniseret udgave af N95, eller hvad de ellers kunne finde på.

Det der er bare endnu en Samhuwztenexlg.

Thorvald Johannes Pedersen

Enig med ovenstående kommentarer. Jeg har min Nokia X3-02.5, som jeg synes er den bedste telefon jeg har haft. Hvis de lavede en opdateret og moderniseret udgave af den - uden at miste det god design, kunne jeg godt være interesseret. Vi er nogen, der ikke har brug for de helt store smartphones eller alle deres funktioner. Jeg kunne nøjes med sms og tale og evt. Internet browser, samt muligheden for at køre maps.me. Alt andet har jeg ikke behov for. Og sådan tror jeg der er mange der kan have det.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer