Første .Net 6-kandidat på gaden

22. september 2021 kl. 06:00
Første .Net 6-kandidat på gaden
Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL.
Foreningen af .Net samler .Net Core, .Net Framework og Xamarin.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft har udsendt første release candidate af .Net 6. Det skriver Infoworld.

Den kommende udgave skal videreføre den forening af miljøets forskellige dele, som blev sat i værk med forrige version af .Net. Med foreningen oprettes ét .Net udfra .Net Core, .Net Framework og krydsplatformsmiljøet Xamarin/Mono.

Udviklingsteamet har den sidste måned fokuseret på kvalitetsforbedringer, såsom ydelsesmæssige problemer i nye faciliteter.

.Net 6 kommer med forbedringer til sky-, skrivebord- og mobilapps. Den nye udgave vil integrere funktioner til Android, Ios og Macos, der på nuværende tidspunkt hører hjemme i Xamarin-platformen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Microsoft udvider også Blazor-miljøet, så udviklere kan bygge hybrid-apps til web, skrivebord og mobile platforme. Blazor er et open source-framework, som gør det muligt at udvikle klient-programmer, der afvikles i en browser, med sproget C# og .Net.

Derudover kommer den nye version med mange ydelsesmæssige forbedringer, i Just-in-time-compileren (JIT), garbage collector og i forhold til JSON-faciliteter.

.Net-udvikleren Steven Toub bemærker blandt andet, at at JIT'en har et »utroligt antal« ydelsesforbedringer, f.eks. via såkaldt inlining, hvor et metodekald erstattes af dens kode. Det sparer et hop i udførslen.

Garbage collector'en, der indsamler hukommelse som ikke anvendes, er ændret, så den kigger på såkaldte regioner, som er mindre hukommelsesenheder. Det skulle også ende med bedre ydelse.

Klasser som Guid, System.Text.Json og FileStream har tillige også fået ydelsesmæssige opstramninger.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger