Første jura-professor i offentlig digitalisering: »Jeg vil hellere give programmørerne et jura-kursus«

Plus4. oktober kl. 04:0012
Hanne Marie Motzfeldt
Illustration: Tania Andersen.
Den obligatoriske digitalisering af borgerne i Danmark har givet problemer, man kunne have forudset. Det skal jurister, som udklækkes af nyslået professor Hanne Marie Motzfeldt og Københavns Universitet, være med til at gøre op med.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark har fået sin første professor i juraen inden for offentlig digitalisering.

Det er Hanne Marie Motzfeldt, der kommer fra en stilling som lektor på samme område på Københavns Universitet.

Den forskning, der udføres i professoratets regi, handler om hvilke retsstatslige og demokratiske værdier, som vi skal huske at tænke med ind i den offentlige digitalisering – Hanne Marie Motzfeldt’s hovedområde.

»Der, hvor mit hjerte for alvor ligger, det er, at vi får uddannet mange flere ‘udviklingsjurister.’«

Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip? Log ind east
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
7. november kl. 16:14

man implementere 'maybe' med try-catch i objekt orienteret fejlhåndterings paradigme. Lidt forsimplet: udtryk din 'sunny day' - scenarie i den if-then-else og catch specifikke exceptions, du ved brugeren kan gøre noget ved, og resten smides som generel fejl besked tilbage til systemet. (Det er ikke sjældent du deler states med andre applikationer du ikke er herre over).

11
8. oktober kl. 21:44

»Men den rigtigt kloge lærer også af andres fejltagelser. Der nogen, der er kloge i det offentlige – men jeg savner nogle, der er rigtigt kloge.«

Min "hemmelighed" er ude - og af alle er det en jurist, der har fanget den. Andres fejl, var dem jeg lærte mest af; i mit job som "sit-down-comedian" (telefonisk IT-support). Logisk nok, der er flere af de andre end af mig!

Den grundlæggende forskel på jura og IT er, at den ene er logisk med modsætninger og det er den anden ikke. Lidt ligesom forskellen på 'or' (eller) og 'xor' (enten eller). En britisk Ultrix (BSD) person, jeg arbejdede med i nogle år, illustrede det med konstruktionen: if-then-else-maybe. Franskemænd taler fransk, tyskere tysk og danskere danskT - den slags har humanister styr på. Det tager længere tid for os andre at fatte. I psykologi siger nogle: "opposits are true" - og det giver heller ikke mening - i begyndelsen.

Derfor lyder det rimeligt programmører bør lære jura, men ikke den anden vej!

Et par sridt tilbage: hvordan implementerer man 'maybe'-clausen? Fisk? I hvert fald i C-sprog. (Det giver rum til fejlmuligheder.)

Det umulige er det sjældent og den dør skal vi holde åben. Det kan AI og kvantecomputere måske finde ud af at hjælpe os med - en dag?

4
4. oktober kl. 12:31

I kode har vi en regel man bør følge, netop at hvert "commit" skal især forklare HVORFOR man gør dette.. Ligeledes skulle man måske hjælpe, ved at give lovteksten og dens ændringer - en følgetekst for hver linie - der forklarer dens præcise formål. På den måde kunne man nemmere udlede "indholdet" i loven - dvs. hvilke formål den faktisk er skabt til at tilfredsstille og bruge det til at give en mere meningsfyldt forklaring for de digitaliseringsprofessionelle ?

2
4. oktober kl. 09:40

Fantastisk ide med "udviklingsjurister", men det virker på mig, som en noget arrogant tilgang, at det kun skal være udviklerne, der skal lære jura, når Hanne Marie Motzfeldt siger hun prøvede programmeringskursus "og kunne ikke bruge det til noget som helst." og siger "Jeg ved ikke, om det ikke er lidt naivt" og "Jeg vil hellere give programmørerne et jura-kursus. Juristerne skal have forståelse for, hvordan teknologierne fungerer.", så vi kan undgå "Chancen for, at juristernes input bliver læst og implementeret i en it-løsning, er lig med nul".

Måske juristerne skal starte med at kigge lidt ind af og tænke over, hvorfor "Chancen for, at juristernes input bliver læst og implementeret i en it-løsning, er lig med nul".

Jeg har som software arkitekt læst rigtig mange kravspecifikationer, input, noter, dokumenter og andre former for kommunikation fra jurister, der ikke har tjekket om deres "ønsker og krav" kan "kompilere"... Mængden af krav der over hovedet ikke kan lade sig gøre, grundet alvorlige modsigelser, er bestemt ikke til at overse og jeg gætter på, at en langt større del af årsagen til de mange kulsejlede projekter skal findes i den ekstreme mangle på teknologiforståelse hos krav stillerne og lovgiverne, kombinerede med overdrevet behov for at detaljere alle krav så dybt, at den manglende teknologiforståelse sikre modstidende krav - Selv hvis ALLE i implementerings projekterne læse alt fra juristerne, ændre det ikke på, at modstridende krav ikke kan implementeres.

Jeg tænker, at den fantastisk ide med "udviklingsjurister", skal arbejdes lidt mere med og sikre, at både folk der ser sig selv primært som it-folk og jurister kan se sig selv om "udviklingsjurister", så begge sider af ordets sammentrækning kan bidrage til succesfulde projekter og det ikke alene er it-folk, der skal underkaste sig jurister og kæmpe den umulige kamp, for at kompensere for juristernes inkompetencer.

3
4. oktober kl. 09:54

"Selv hvis ALLE i implementerings projekterne læse alt fra juristerne, ændre det ikke på, at modstridende krav ikke kan implementeres."

Juristerne udlægger vel - og forhåbentlig - bare lovgivningens ord. Hvis det er lovgivningens krav, der er modstridende, så vil juristernes input jo også blive det, og så ligger problemerne vel et andet sted?

Er det lovgivningens krav, der er modstridende, eller er lovgivningens krav, der nogen gange strider mod business-casen, og derved sætter programmørerne på en umulig opgave?

5
4. oktober kl. 14:02

Juristerne udlægger vel - og forhåbentlig - bare lovgivningens ord.

Jura er ikke en eksakt videnskab - blev jeg engang belært om.

6
4. oktober kl. 14:53

Forhåbentlig kan dette professorat hjælp til at afklare evt. modstridende krav.

Kan nogen af jer give nogle konkrete eksempler på, hvor juristerne giver modstridende meldinger?

7
4. oktober kl. 16:32

Mest alm tilfælde, er modstridende krav til rækkefølge, fx hvem har første prioritet, eller hvad skal gøres først. Et eksempel her på, var et projekt hvor der ikke var nok af "noget" til alle og der derfor var definerede en rækkefølge på hvem der er havde første prioriteret, desværre gav en række undtagelser til den generelt definerede rækkefølge flere, der alle var første prioriteret. Et andet var hvilken skat, der skulle på lægges først, hvilket gør en forskel, når det ikke er brutto beløbet der beskattes i alle skatter, men beløbet inklusiv alle de allerede pålagte skatter.

Compliance krav om ting der skal være og ikke må være, er også ret alm, altså ting der skal være fraværende samtidige med, at de skal være tilstede. Et eksempel her på, var et projekt jeg var på, hvor der var et krav omkring, at alt trafik skulle to vej krypteres end-to-end, så data først kunne læses, når det var kommet ind i applikationen (nøglen her til, ikke måtte være tilgængelig andre steder end i applikationen) og lytning på et hvilket som helst sted i netværk ikke kunne resultere i læsning af data, samtidige med, at der var et krav om, at alle netværks pakker skulle scannes via deep packet inspection, før det ramte applikation, så der kunne lave "intrusion prevention system" istedet for "intrusion detection system" og selvom begge krav gav god mening, kunne de ikke lade sig gøre samtidig, da data jo ville være krypterede med en nøgle, som ids'en ikke måtte kende.

Et andet eksempel, der ikke var modstridende krav, men manglende teknologi forståelse, var et projekt jeg var på, hvor alle interfaces have nogle svartids krav, desværre var kravende sat på en måde, der betød jo mere du begrænset hvor meget data du fik ud, jo længere tid havde vi til at svare, kravet var regnet efter sidste bit i svaret og tilføjelse af flere søge kriterier påvirkede ikke nævneværdig søge tiden, men i stedet mængden af data der blev sent tilbage. Så vi havde længere tid til at svar på forespørgseler, der fyldt mindre, selvom data mængden i svaret, var det udslagsgivende i svartiden. Et andet i samme projekt var svartids krav til en kø, selvom brugen af kø var valgt for at øge throughput, som vi kunne tage i mod større mængder data, ud at afsenderen skulle vente på svaret. Så istedet for at stille krav til antallet af request og størrelsen på den, der kunne modtaget pr sekund (der var formålet), var kravet hvor hurtigt vi kunne ack hvert enkelt sendt data. Så selvom kravet i sig selv kunne give mening, understøttede kravet ikke formålet med, at der skulle være en kø.

8
4. oktober kl. 17:23

Et eksempel her på, var et projekt hvor der ikke var nok af "noget" til alle

Tak for svar, Nicolai Klausen.

Det lyder meget kompliceret. Men er det virkeligt juridiske, og ikke tekniske og ydelseskrav, de eksempler du nævner? Jeg erkender blankt, at det er lidt volapyk for mig, men jeg undrer mig over, hvis det er jurister, som stiller sådanne krav.

Men hvis det er: Er det de samme jurister som stiller modstridende krav, som de ikke selv forstår det modstridende i? Eller er det forskellige juridiske instanser, som ikke er enige om tolkningen af lovgivningen?

9
4. oktober kl. 17:45

De første var klart jurister der tolkede lovgivning, det øvrige var jurister og forretningsfolk der sammen beskrev tekniske krav.

10
4. oktober kl. 18:10

De første var klart jurister der tolkede lovgivning,

Tak for svar, Nicolai Klausen. Men er det så ikke, fordi lovgivningen ikke er "eksakt", som Palle Simon Simonsen siger? Det synes jeg er svært at bebrejde juristerne.

1
4. oktober kl. 08:13

Tillykke med et spændende professorat, som forhåbentlig kommer os alle til gode på længere sigt.