Første GDPR-bøde i Sverige: Kameraovervågning af elever erklæret ulovlig

21. august 2019 kl. 11:295
Første GDPR-bøde i Sverige: Kameraovervågning af elever erklæret ulovlig
Illustration: blinow61 / bigstock.
Et gymnasium i det nordlige Sverige har fået en administrativ bøde for at have overtrådt persondataforordningen i forbindelse med et forsøg med kameraovervågning og ansigtsgenkendelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et gymnasium i den svenske by Skellefteå på grænsen til Lapland har som den første organisation hinsidan fået en GDPR-bøde af det svenske datatilsyn, Datainspektionen, for ulovlig kameraovervågning af eleverne.

Kameraovervågningen, som også omfattede ansigtsgenkendelse, var etableret i klasselokalet for at teste, om den enkelte elev var mødt op til timen - en opgørelse, som var vurderet til at tage 10 minutter pr. lektion, hvis den skal gennemføres manuelt.

Bøden på 200.000 svenske kroner - som er administrativt udstedt og derfor kaldes en afgift - er givet med den begrundelse, at flere punkter i databeskyttelsesforordningen er overtrådt:

Dels har gymnasiet etableret kameraovervågning af eleverne med ansigtsgenkendelse uden at have det fornødne retlige grundlag for behandling af følsomme persondata. Derudover vurderer tilsynet, at overvågningen er for indgribende i den personlige integritet samt omfatter flere persondata, end hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ledelsen på gymnasiet i Skellefteå har overtrådt flere af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen på en måde, som gør, at vi nu udsteder en strafafgift,« udtaler Lena Lindgren Schelin, generaldirektør for svenske Datainspektionen, ifølge en meddelelse.

Bøderammen er på 10 millioner svenske kroner, men Datainspektionen har i udmålingen af bøden taget højde for, at kameraovervågningen har været etableret som forsøg i en begrænset periode.

»Teknologi til ansigtsgenkendelse er i sin vorden, men udviklingen går hurtigt. Der er derfor et stort behov for at skabe klarhed om, hvad der gælder for alle aktører,« siger Lena Lindgren Schelin.

Gymnasiet havde indsamlet samtykke fra eleverne forud for ansigtsgenkendelsen. Men den går ikke:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Gymnasiet kan ikke anvende samtykke i denne sag, fordi eleverne står i et afhængighedsforhold til ledelsen,« forklarer Ranja Bunni, der er advokat ved Datasinspektionen.

Læs den fulde afgørelse fra den svenske Datainspektionen her (PDF).

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
22. august 2019 kl. 19:51

Super effektiv ide. Hvor lang tid tror du der går før man skiftes til at møde op og swipe (de andres) kort?

4
22. august 2019 kl. 19:27

Det er dog besynderligt så vanskeligt det er for de stakkels tilbagestående universiteter og gymnasier at registrere fremmøde.

Hele tiden høres "det kræver at vi fører protokol og det tagerhalvdelen af undervisningstiden"

Hvilket useriøst vrøvl. Anbring en kortlæser ved indgangsdøren til klasseværelset, hvis eleven ikke har cheket ind 5 minuter efter timens begyndelse registreres fravær, Så kan de kombineres med træk i su, så kunne yngre medarbejdere måske væere opdraget til at man møder ind til aftalt tid.

3
22. august 2019 kl. 14:54

Hvorfor er der ingen, som har stillet spørgsmål ved grundlaget ? "en opgørelse, som var vurderet til at tage 10 minutter pr. lektion, hvis den skal gennemføres manuelt." I dette tilfælde er det ikke svært at gennemskue, at man har stillet en kunstig business case op, med det formål at fremme et salg, eller at få tilfredstillet et personligt behov for at lege med teknikken.

2
22. august 2019 kl. 11:37

Ja, det er glædeligt. Man har brug for den slags lyspunkter.

Men jeg synes også, at det er tankevækkende, at det er helt unge mennesker, som, ganske frivilligt, har indvilliget i dette her.

Det skræmmer mig vel, på en eller anden vis.

Og statuerer måske samtidig et eksempel på, at de såkaldt "digitalt indfødte" (som vi ynder at kalde dem, når vi lefler for de købestærke, yngste generationer) måske ikke nødvendigvis har en større forståelse for digitaliseringens indflydelse og konsekvenser, end øvrige generationer eller befolkning.