Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter nu en trivselsmåling i folkeskolen på pause.
Det gør hun, efter at det er kommet frem, at undersøgelsen vil gemme CPR-numre på de danske skoleelever uden forældrenes samtykke, skriver Politiken.
»Vi skal som myndigheder værne om borgernes data. Det er mit ansvar, at der er tryghed, tillid og tilstrækkelig information, når vi indsamler oplysninger om eleverne,« siger undervisningsminister Merete Riisager i Politiken.
Forældre fik at vide testen var anonym, men...
Det største problem er umiddelbart, at forældrene fik at vide, at undersøgelsen er anonym, mens virkeligheden er det stik modsatte.
Undervisningsministeriet har nemlig alligevel gemt alle børnenes svar sammen med CPR-numre.
Svarene kunne også karakteriseres som meget personlige, da børnene svarer på, hvordan de har det, om de har ondt i maven, om de er ensomme, eller om de bliver drillet.
Undersøgelsen er blevet gennemført siden 2015 af elever helt ned til børnehaveklassen, men ministeren sætter nu undersøgelsen i bero, indtil alle er sikre på, hvad der sker.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.