FN: Internetadgang er en menneskeret

FN mener, at det er et brud på menneskerettighederne at nægte folk internetadgang. Derfor får Frankrig og Storbritannien på puklen for at indføre love, der kan afskære folk fra internettet.

En ny FN-rapport erklærer, at det er et brud på menneskerettighederne, at nægte borgere adgang til internettet. Rapporten raser blandt andet over Storbritannien og Frankrig, som har gjort det lovligt for ophavsrets-ejere at få blokeret for en persons internetservices, hvis personen adskillige gange er blevet fanget i at dele filer. Det skriver Wired.com.

Rapporten opfordrer derfor til, at ?stater ophæver eller ændrer eksisterende intellektuelle ophavsretslige love, som giver mulighed for, at brugere frakobles internettet, og at man bør afstå fra at indføre sådanne love.?

Rapporten kritiserer også magthavere, der har blokeret for internetadgang under politiske uroligheder, og der står specifikt i rapporten, at alle stater til alle tider bør sørge for, at der er adgang til internettet, inklusiv under politiske oprør.

Rapporten kommer samme dag, som et internetovervågningsfirma afslørede, at to tredjedele af Syriens internetadgang er mørklagt, hvilket formentligt er et politisk indgreb som følge af de politiske uroligheder i landet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Hans Schou

Hvis "Internetadgang er en menneskeret", så behøver vi slet ikke at tale om "3 strikes and you are out" mere.

Og i de situationer hvor man ville have haft dømt en 3-strikes, må man så løse problemet på en anden måde.

  • 0
  • 0
#3 Peter Makholm Blogger

Jeg synes lidt at vi nærmer os et skråplan hvor ligegyldige luksus-services bliver ophævet som grundlæggende menneskerettigheder.

Hvad bliver det næste, skal staten sikre folks adgang til Cola?

Iøvrigt mener jeg ikke at "3 strikes" krænker denne pseodurettighed mere end livtidsstraf krænker UDHR artikel 3, 13, 21, 23 og 27. Selvfølgelig skal UDHR artikel 10 være opfyldt.

  • 0
  • 0
#4 Mikkel Høgh

Der er jo mange ting det ville være træls at undvære, men som Peter Makholm siger er det i den grad at udvande menneskerettighedere at udvide dem til at dække noget så uvigtigt som internet adgang.

At det overhovedet kan komme på samme liste med lighed for loven, ejendomsret og den slags vidner om hvor lidt jordforbindelse FN efterhånden har.

Taget i sin yderste konsekvens betyder det jo at en internetforbindelse reelt ikke må koste penge, det er jo en menneskeret…

  • 0
  • 0
#5 Morten karlsson

Den rette formulering burde vel også være, at det er en menneskeret IKKE at blive AFSKÅRET fra internettet (=censur), da der er tale om en negativt afgrænset frihedsrettighed,

Der er nok ingen der ved sine fulde fem vil hævde, at det er en positiv rettighed - at det er statens pligt at sikre folk selve adgangen. Det giver i hvert fald ingen mening :-)

  • 0
  • 0
#6 Henrik P. Stougaard Nielsen

Der står ikke noget om, at man SKAL have internet, ej heller, at det ikke må koste penge.

Der står bare, at man ikke må NÆGTE folk internet. Dvs. ikke (desværre) noget her nævnt om censur på internettet, men ment som, at man bare skal have som minimum MULIGHEDEN for internet. Så kan man vælge på lige linje med mad, at man ikke vil have eller betale for muligheden, men man skal stadig have let adgang til mad.

  • 0
  • 0
#7 Erik Cederstrand

Taget i sin yderste konsekvens betyder det jo at en internetforbindelse reelt ikke må koste penge, det er jo en menneskeret…

Aaarh, retten til adgang til mad er også en menneskeret, uden at mad dermed skal være gratis.

Artikel 19:

Everyone has the right to freedom of opinion and expression; this right includes freedom to hold opinions without interference and to seek, receive and impart information and ideas through any media and regardless of frontiers.

Vi kan godt synes, at Internettet er et luksusgode i dag, men samtidig bevæger samfundet sig i en retning, hvor man uden retten til internetadgang er afskåret fra den frie presse og dermed egen ytringsfrihed (se artikel 19), at have kontakt med det offentlige (elektronisk borgerservice), at blive gift (med NemID), at modtage offentlig understøttelse (man kan ikke stemple ind en gang om ugen), at stemme (e-valg over nettet), at råde over privat ejendom (netbank) osv.

  • 0
  • 0
#9 Per Erik Rønne

Det kunne være interessant at høre, hvilken paragraf i hvilken menneskerettighedskonvention, disse »eksperter« henviser til.

De såkaldt universelle menneskerettigheder er ikke en del af naturen, men menneskeværk der således er begrænset i tid og sted. Og derfor kan juristerne ikke bare »opdage« nye menneskerettigheder.

Vi skal vel ikke have genindført det arvelige /noblesse de robe/ af dommere, der kan erklære demokratiske beslutninger ulovlige, fordi disse kåbearistokrater har fundet en ny menneskerettighed, som fysikerne finder nye naturlove.

  • 0
  • 0
#10 Peter Makholm Blogger

Det kunne være interessant at høre, hvilken paragraf i hvilken menneskerettighedskonvention, disse »eksperter« henviser til.

Mit gæt ville være UDHR artikel 27: Everyone has the right freely to participate in the cultural life of the community, to enjoy the arts and to share in scientific advancement and its benefits.

De såkaldt universelle menneskerettigheder er ikke en del af naturen, men menneskeværk der således er begrænset i tid og sted. Og derfor kan juristerne ikke bare »opdage« nye menneskerettigheder.

Ehmmm, jeg ville sige at netop derfor kan man forsøge sig med om nye rettigheder skulel være blevet universielle.

  • 0
  • 0
#11 Erik Cederstrand

Det kunne være interessant at høre, hvilken paragraf i hvilken menneskerettighedskonvention, disse »eksperter« henviser til.

Disse »eksperter« er FNs Human Rights Council.

Rapportens overskrift er "Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression", så mon ikke det er artikel 19 omhandlende retten til at ytre sig og retten til adgang til information.

De såkaldt universelle menneskerettigheder er ikke en del af naturen, men menneskeværk der således er begrænset i tid og sted. Og derfor kan juristerne ikke bare »opdage« nye menneskerettigheder.

Der er jo ikke tale om en ny menneskerettighed, som nogle jurister har fundet på, men at fratagelsen af adgang til internettet i praksis udgør censur.

Vi skal vel ikke have genindført det arvelige /noblesse de robe/ af dommere, der kan erklære demokratiske beslutninger ulovlige, fordi disse kåbearistokrater har fundet en ny menneskerettighed, som fysikerne finder nye naturlove.

Kåbearistokraterne handler i givet fald kun ud fra de menneskerettigheder, som på demokratisk vis er vedtaget. At erklære en handling for ulovlig kræver jo, at der er en lov, som forbyder denne handling. Når det er sagt, så er love åbne for fortolkning. Det er derfor vi har en dommerstand.

Jeg er ikke klar over, om du advokerer for, at de eneste love værdige til overholdelse er naturlovene?

  • 0
  • 0
#12 Henrik Biering Blogger

... fordi man har brugt det til ulovlig varetransport, må det tilsvarende vel gælde for butikstyveri, gadeuorden m.m., hvor man benytter private og offentlige veje til den ulovlige varetransport eller adfærd.

1 - 2 - 3. gang du glemmer at lægge en vare op på båndet bliver du for altid henvist til at blive hjemme og handle over internettet - NEMLIG.

Det ville ovenikøbet være en god måde til at fremme den ønskede digitalisering af det danske samfund.

  • 0
  • 0
#13 Peter Mogensen

1 - 2 - 3. gang du glemmer at lægge en vare op på båndet bliver du for altid henvist til at blive hjemme og handle over internettet - NEMLIG

Så må man jo bare håbe at man ikke også får en 1-2-3 på Internettet. Ellers vil det jo være en god måde at fremme den ønskede økologiske "bonderøvs" selvforsyning af det danske samfund :-)

  • 0
  • 0
#15 Per Erik Rønne

@ Erik Cederstraand,

Jeg argumenterer såmænd blot for at dommerne ikke bør kunne udvide menneskerettighederne, men at en sådan udvidelse af dem skal gennem den almindelige, demokratiske proces, og vedtages af de folkevalgte politikere.

Tendensen med »aktivistiske« dommere finder jeg direkte anti-demokratisk, og den burde høre en svunden tids kåbearistokrati til, ikke nutiden.

  • 0
  • 0
#16 Peter Makholm Blogger
  • Gad vide hvornår vi får sparket resten af idiotien omkring fildeling ud af verden

I det øjeblik folk lader være med at øve selvtægt over for rettighedshaverne bare fordi de er utilfredse med den tilbudte aftale.

  • 0
  • 0
#17 Lars Bengtsson

@Peter Makholm

Laver du bevidst begrebsforvirring og manipulation?

"selvtægt", betyder at man tager loven i egen hånd, og selv straffer kriminelle. Så du mener at rettighedshaverne er kriminelle? :p

"den tilbudte aftale", ja, ok, jeg kan købe min musik, det er en mulig aftale hos nogle forhandlere. Men jeg må ikke "låne" (ved kopiering) musik af min nabo, det er lovgivningen. Så du lyder som en der gerne vil have forbudt at man må låne bøger ud til sine venner, det er et sammenlignelig handling.

Copyright lovgivningen handler primært om at begrænse friheden hos borgerne og give indtægtskilder til de store medieselskaber. Det er ikke godt, og det er ikke demokratisk.

  • 0
  • 0
#18 Erik Cederstrand

Jeg argumenterer såmænd blot for at dommerne ikke bør kunne udvide menneskerettighederne

Jeg går ud fra, at du argumenterer ud fra nærværende artikel og rapport fra FN. For det forudsætter dit argument, at dommere er nævnt i bare én af de to tekster, for det andet, at der er ved at blive pillet ved konventionens tekst. Ingen af delene er tilfældet.

FN revser lande, som har indført love, som fratager borgere adgang til internettet, fordi de mener, at det i praksis er en begrænsning af borgerens ytringsfriked og uhindret adgang til information, altså en overtrædelse af artikel 19.

Det svarer til, at man forbyder en borger at købe og læse Politiken, Berlingske og Jyllandsposten og skrive læserbreve til nævnte aviser. Det er ikke noget jeg mener hører et frit og demokratisk samfund til.

  • 0
  • 0
#19 Per Erik Rønne

På den anden side kendte man slet ikke til internettet, da politikerne efter 2. verdenskrig formulerede FNs menneskerettighedserklæring.

Selv uden internetadgang vil den dømte have de samme rettigheder, som landene ville give ham i 40erne.

Og det er en politisk, ikke en juridisk, afgørelse om hans rettigheder skal udvides.

  • 0
  • 0
#20 Erik Cederstrand

Selv uden internetadgang vil den dømte have de samme rettigheder, som landene ville give ham i 40erne.

Jeg er ikke enig. Rettigheden består i uhindret adgang til at ytre sig og at søge information, uanset opfindelsen af internettet eller et hvilket som helt andet medie.

Den rettighed er ikke længere til stede, når man fratager en borger adgang til den frie, elektroniske presse. Ligesom det var censur, da den tyske besættelsesmagt hindrede danskernes adgang til den frie trykte presse i 40erne.

Jeg ser det som en fantastisk ting, at menneskerettighederne faktisk er i stand til at håndtere opfindelsen af internettet og de ændringer i samfundet, det skaber, uden at ændre en eneste linie i teksten.

Og det er en politisk, ikke en juridisk, afgørelse om hans rettigheder skal udvides.

Rettigheden er ubegrænset, så der er ikke noget at udvide.

  • 0
  • 0
#21 Per Erik Rønne

Der har i Menneskerettighedsdomstolen aldrig været tale om en garanti for at komme skriftligt til orde; chefredaktørerne har altid skullet vælge om de ville bringe de indlæg der blev skrevet.

Og jeg fastholder at der er de folkevalgte, ikke kåbeadelen, der skal ændre på regelsættet. Sådan gør man nemlig i et demokrati.

  • 0
  • 0
#22 Erik Cederstrand

Der har i Menneskerettighedsdomstolen aldrig været tale om en garanti for at komme skriftligt til orde;

Ja og nej. Ytringsfriheden indebærer ikke pligten til at lytte. Men ingen må forhindre mig i at sende et læserbrev afsted til en avis. Hvad redaktøren gør med brevet hendes egen sag. Eller med nutidens øjne må ingen forhindre mig i at åbne en Twitter-konto og skrive mine meninger. Der er selvfølgelig ingen konvention, som garanterer, at nogen følger mig på Twitter.

Og jeg fastholder at der er de folkevalgte, ikke kåbeadelen, der skal ændre på regelsættet. Sådan gør man nemlig i et demokrati.

Regelsættet (artikel 19) omhandler ret til at ytre sig or ret til adgang til information. Jeg forstår ikke, hvad du mener rapporten foreslår ændret i det? Rapporten argumenterer for, at 3 strikes strider mod en konvention, som er demokratisk vedtaget. Der er intet nyt i, at konventioner, og Grundloven for den sags skyld, har forrang for love vedtaget af Folketinget.

PS: Kan du uddybe hvilke personer ordet "kåbeadel" refererer til? Google kan kun finde ordet i forbindelse med indlæg, som er forfattet af dig.

  • 0
  • 0
#23 Per Erik Rønne

Frankrig havde indtil 1789 to adelige stande. En kårdeadel (noblesse d'épée) - og en kåbeadel. Af dommere.

Noblesse de robe.

Selv Store Danske Encyklopædi kender den:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Frankrig/Frank...

og her er så resultatet af en almindelig googling:

http://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=noblesse+de+robe&ie=...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere