FN-forhandlinger om cyberkrig brudt sammen over retten til selvforsvar

Tretten år lange forhandlinger om reglerne for krig i cyberspace er kollapset.

Siden 2004 har FN forhandlet om de regler, der skal gælde for cyberkrig - på linje med FN-charteret regler for offline-krigsførsel.

I sommer brød de forhandlinger imidlertid sammen.

Det skriver The Guardian.

Læs også: Cyberkrigen optrappes: USA’s hær overvejer at lade it-kyndige skippe uddannelsen i desperat mangel på rekrutter

Diplomaterne har overordnet været enige i, at FN-charteret skal overføres til den digitale verden. Men omkring Artikel 51 - der giver mennesker og stater ret til at forsvare sig - er diskussionen gået i hårdknude.

Den omdiskuterede lovtekst siger, at intet må hindre »individets og kollektivets ret til selvforsvar« over for et væbnet angreb. Problemet med at overføre formuleringen til cyberkrig - mener blandt andet Cuba - er, at det vil lede til militariseringen af cyberspace.

Læs også: Obama til G20: Lad os hacke de kriminelle - ikke hinanden

Miguel Rodríguez, der har været Cubas repræsentant i forhandlingerne, påpegede på det sidste møde, at passussen om selvforsvar vil legitimere sanktioner og sågar militære aktioner fra lande, der påstår at være ofre for cyberangreb.

For Cuba kan reglen være en ulige rettighed, idet landet ikke har den tekniske kapacitet til at vurdere, hvor et angreb kommer fra, lyder det i en analyse fra Michael Schmitt, der er professor i international lov ved Exeter University, og Liis Vihul, der er CEO for advokatfirmaet Cyber Law International, på bloggen Just Security.

Læs også: Cyberkrig mellem Ukraine og Rusland: Smart-tv'er hacket til at vise propaganda

Sammen med Cuba står både Kina og Rusland. Ved en sikkerhedskonference i Israel skød den russiske embedsmand Oleg Khramov skylden for forhandlingsnedbruddet over på de vestlige nationer.

»Snak om behovet for at indføre regler for opførsel i information-feltet forblev blot snak. Vi blev alle kastet år tilbage,« sagde han.

Omvendt peger amerikanske diplomater ikke overraskende pilen den anden vej. Forhandlingsleder Michele Markoff kalder modstand mod Artikel 51 for et farligt synspunkt, der har til formål at sikre, at stater kan udføre deres cyberangreb uden begrænsning.

Læs også: Præsidentvalg i USA viste os cyberkrigens sande ansigt

I analysen fra Schmitt og Vihul understreges det, at det er uklart, hvorfor landene er modstandere af netop denne regel, mens de følger international lov generelt.

»Måske ser de processen som havende en nul-sums natur og ønsker at undgå opfattelsen af, at 'Vesten' får lov til at diktere reglerne for cyberspace. Eller måske er svaret juridisk operationelt i den forstand, at de ønsker at frarøve Vesten lovhjemmel til at besvare cyberangreb, som de [Cuba, Rusland, Kina etc. red.] selv iværksætter,« skriver eksperterne.

Endelig kan forhandlingskollapset simpelthen være udtryk for den dårlige relation landene imellem uden for cyberområdet, skriver Vitul og Schmitt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere