Flutter finjusterer ydelsen

7. september kl. 15:09
Flutter finjusterer ydelsen
Illustration: Rie/Bigstock.
Finjustering af ydelse og integration med Swift og Objective-C er blandt nyhederne i Flutter 3.3.

Googles Flutter-hold har sendt version 3.3 af mobil-miljøet på gaden. 

Flutter har som mål blandt andet at kunne levere højtydende animationer med de eftertragtede 60 frames pr. sekund, der får brugerflader til at virke friktionsløse i brugerens øjne, på hardware, som ikke nødvendigvis er topmodeller eller splinternye. Miljøet har danske rødder i smilets by, Aarhus, og bygger på Google-websproget Dart.

Den nye version fokuserer på finjusteringer og forbedringer af ydeevnen, der styrker de funktioner, der blev leveret i Flutter 3, skriver produktchef Tim Sneath i et blogindlæg. 

Der er udvidet understøttelse af det populære brugerfladetema Material, som i øjeblikket udvikler på tredje specifikation, der indeholder flere nye komponenter og en række fejlrettelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også i Material 3 er nye funktioner rettet mod tablet- og desktopudviklere, herunder understøttelse af håndskrift på iPad og understøttelse af trackpad. 

Flutter 3.3 bygger på Dart i version 2.18, som introducerer understøttelse af integration med kode skrevet i Apple-sprogene Swift og Objective-C.

Også nyt er afgangen af et af miljøets grundlæggere, kerneudvikler Eric Seidel. Tidligere har miljøets danske tovholder, Kasper Lund, også forladt projektet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger