Flertallet uenige om grundlag for at slette DAMD-database

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Præcis hvordan det lovtekniske skal skrues sammen er uafklaret, men der er politisk flertal for at slette databasen med ulovligt indsamlede sundhedsoplysninger.

Der er ingen politiske partier i Folketinget, som anfægter, at DAMD-databasen indeholder ulovligt indsamlede oplysninger om danskernes sundhed. Men fremtiden for databasen står fortsat hen i det uvisse, efter Folketinget onsdag førstebehandlede en ændring af arkivloven.

Der tegner sig imidlertid et solidt politisk flertal for, at oplysningerne skal slettes. I folketingssalen var det hovedsageligt, hvordan det juridiske grundlag skal skrues sammen, der var genstand for debat mellem de to fløje, der har stillet hver deres model op.

De borgerlige partier har stillet et beslutningsforslag, hvor Folketinget beslutter, at databasen skal slettes. Den model har ikke fået opbakning fra Enhedslisten og SF, som onsdag i stedet fremsatte et ændringsforslag til kulturministerens lovforslag om DAMD-arkiveringen.

Læs også: Omstridt DAMD-database bliver ikke slettet

Det er på overfladen rent politisk spil, og det forlød da også fra de borgerlige partier, at de støtter de to venstrefløjspartiers ændringsforslag.

Men under overfladen kan den præcise fremgangsmåde vise sig at være vigtig, for indsatsen for at få slettet DAMD-databasen, før den bliver arkiveret, kan få betydning for fremtidigt arbejde for Rigsarkivet.

DAMD-databasen blev oprindeligt skabt ved indsamling af data om konsultationer hos de praktiserende læger om otte udvalgte diagnoser. Men Region Syddanmark udvidede indsamlingen til flere hundrede yderligere diagnoser, og det var ulovligt.

Region Syddanmark har siden ønsket at slette databasen, men Rigsarkivet har anmodet om at få en kopi til bevaring for eftertiden. Region Syddanmark har pligt til at udlevere databasen til Rigsarkivet ifølge arkivloven.

Rigsarkivet ønsker at bevare databasen på grund af den historiske værdi, og her er det underordnet, at indsamlingen er foregået ulovligt. Det er også den konklusion, som Kulturministeriet til sidst nåede frem til, men for at beskytte borgerne, har kulturminister Marianne Jelved fremsat et lovforslag, som føjer en ændring til arkivloven, specifikt om DAMD.

Forslaget vil indebære, at databasen bliver forseglet i 120 år, før forskere kan få adgang til den, og derudover vil der gå yderligere 110 år, før den arkiverede udgave bliver tilgængelig for offentligheden.

Det er dét lovforslag, hvor SF og Enhedslisten nu har fremsat et ændringsforslag, som vil indebære, at databasen slettes.

Problemet ved at træffe en politisk beslutning om at slette databasen er imidlertid, at det kan danne præcedens for, at politikerne bestemmer, at oplysninger, de af andre årsager ønsker slettet, ikke bliver bevaret for eftertiden af Rigsarkivet.

»Det er komplekst, fordi det handler om rigtig mange menneskers personlige oplysninger, som er indsamlet ulovligt. Det har jeg stor respekt og forståelse for. Offentlige myndigheder må aldrig indsamle oplysninger om borgerne, medmindre de har et retsligt grundlag at gøre det på. Det må der ikke herske nogen som helst tvivl om,« sagde Marlene Borst Hansen fra Radikale Venstre og fortsatte:

»På anden side, så synes jeg, at sagen er enkel. Det må aldrig være politikere, som beslutter, hvorvidt noget materiale har historisk værdi. Vi skal kende vores historie - også den grimme del, og den hvor staten eller andre offentlige myndigheder begår lovbrud. Tænk hvis politikere kunne bestemme, hvornår noget skal udelades af historiefortællingen.«

Forslaget fra SF og Enhedslisten handler af samme årsag konkret om at specificere i arkivloven, at de sundhedsdata, der er indsamlet ulovligt, bliver slettet.

»Det er efter min opfattelse en nødvendig lovændring, hvis man skal opnå det mål, at de her data ikke bliver opbevaret i Rigsarkivet. For os er det meget vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker en generel ændring af arkivloven. Det skal ikke være sådan, at hvis en regering eller andre myndigheder mere eller mindre bevidst begår ulovligheder, at man så efterfølgende kan forhindre, at det bliver bevaret for eftertiden,« sagde Stine Brix fra Enhedslisten.

Forslaget om ændringen af arkivloven med hensyn til DAMD-databasen skal nu behandles i Folketingets Kulturudvalg med det indkomne ændringsforslag. Udvalget skal drøfte lovforslaget på næste møde den 15. april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Krøyer

Det vil sige, jeg forstår godt os der vil have databasen slettet.

Jeg forstår også dem der mener det er vigtigt at myndighedernes overgreb bliver dokumenteret og bevaret for eftertiden, og at myndigheder ikke bare skal kunne slette efter forgodtbefindende

Men jeg har prøvet og jeg kan simpelthen ikke forstår hvorfor det skulle være nødvendigt at gemme hele databasen med alt indholdet blot for at vi senere kan se, at der har foregået ulovlig indsamling Det må da være muligt, at beskrive databasen, baggrunden for indsamlingen, samt evt. et par stikprøver af data uden at gemme hele databasen.

Når der er foregået et mord så undersøger og beskriver man liget, hvorefter man begraver det (eller noget andet).

  • 12
  • 0
#2 René Nielsen

Jeg er ikke jurist, men jeg kan ikke forstå at en simpel embedsmand kan tilsidesætte Grundlovens bestemmelser om privatlivets fred, samt diverse special love om tavshedspligt ved blot at henvise til Arkivloven!

Så længe det register består krænkes læger/patienters tavshedspligt. Det er derfor forkert når Rigsantikvaren siger at det er ligegyldigt om dataene er ulovlig fremkommet, for det er selve registerets eksistens som er forbrydelsen. Forbrydelsen er ikke afsluttet før registeret er destrueret.

Manden vrøvler når han taler om at bevare dataene for eftertiden fordi de allerede er bevaret for eftertiden, ude ved dem som har lov til det - nemlig lægerne!

Men det er sikkert ikke så let at lave centrale søgninger med tilhørende datamining ude ved lægerne og det er nok det som piner ham. Muligvis ville lægerne sige til ham "pis af" eller komme med lignende kommentarer til ham.

  • 8
  • 0
#3 Per Erik Rønne

SF og Enhedslisten stemmer for deres forslag, der nedstemmes af resten - muligvis vil de blå afholde sig fra at stemme.

De blå stemmer for deres forslag, der nedstemmes af resten.

Regeringens forslag kommer så til afstemning. Vedtages det begrænses adgangen til databasen, forkastes det gælder de gamle regler.

Efter valget, der som bekendt skal afholdes inden for fem måneder, 'glemmer' den nye Løkke-regering sagen ...

  • 0
  • 2
#4 Flemming Larsen

Lyder for mig som om der er en skjult dagorden der går ud på at for alt i verden at bevare data så de senere kan bruges til forsking - privat såvel som i offentlig regi.

At rigarkivet skal arkivere ulovligt indsamlede data er utroværdigt og er efter min mening kun en finte så man undgår at få slettet data og når stormen har lagt... ja så kan man stille og roligt starte med at anvende data som man har lyst.

  • 3
  • 0
#6 Per Erik Rønne

På samme måde som man båndlægger arkivalier fra afdøde af betydning i fx 70 år, så fremtidige historikere får adgang til dem.

I øvrigt har Enh tidligere protesteret mod PETs sletning af deres arkiver. Også eventuelt eventuelt ulovlige registreringer skal bevares for eftertiden.

  • 0
  • 3
#7 Finn Christensen

Men det er sikkert ikke så let at lave centrale søgninger med tilhørende datamining ude ved lægerne og det er nok det som piner ham. Muligvis ville lægerne sige til ham "pis af" eller komme med lignende kommentarer til ham.

Netop, man hat fuppet både alle patienterne og mange af lægerne.. utroligt at det her cirkus kan fortsætter.

Træk blot stikket, og se om nogen tør lave en retssag - det sker ikke (..og slet ikke med nuværende valgflimmer).

Har vi ikke en ægte Holger Danske et eller andet sted.

  • 3
  • 0
#11 Jesper Lund

Hvordan opbevarer man en database i 120 år, uden nogen skal kunne have adgang til den?

Helt så simpelt er det ikke. Rigsarkivet skal besvare anmodninger om indsigt (svarende til din ret efter persondataloven), så data skal være både blokerede og tilgængelige i de første 120 år.

De medarbejdere hos Rigsarkivet, som besvarer anmodninger om indsigt, kunne selvfølgelig aldrig finde på at lave et databaseopslag for uvedkommende ala tystys kilden hos Nets.

Nej nej, vores data er skam helt sikre. Hvorfor ved vi det? Jo, for Rigsarkivet følger de samme IT-sikkerhedsforskrifter som CSC, siger Kulturministeriet.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere