Flere end 100 arresteret for 'Spoofing': Har kostet ofrene mere end 400 millioner kroner

25. november 2022 kl. 10:25
Flere end 100 arresteret for 'Spoofing': Har kostet ofrene mere end 400 millioner kroner
Illustration: Elnur | Bigstock.
»Organiserede kriminelles udnyttelse af teknologi er en af de største udfordringer for retshåndhævelse i det 21. århundrede,« siger Mark Rowley, der er commissioner i Metropolitan Police Service.
Artiklen er ældre end 30 dage

Metropolitan Police Service i London – også kendt som Scotland Yard – har arresteret mere end 100 personer som et led i en politioperation mod brugere af tjenesten iSpoof. De kriminelle har svindlet ofrene for, hvad der svarer til mere end 414 millioner kroner ved 'spoofing'.

Det skriver Metropolitan Police Service i en pressemeddelelse.

Læs også: Europa-Parlamentet ramt af cyberangreb: Pro-russisk gruppe tager ansvaret

ISpoof gjorde det muligt for kriminelle – mod betaling i Bitcoin – at udgive sig for at ringe fra banker, skattekontorer og andre officielle organer, mens de forsøgte at svindle ofre til at overføre penge – såkaldt spoofing. Tjenesten blev etableret i december 2020 og havde 59.000 brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Organiserede kriminelles udnyttelse af teknologi er en af de største udfordringer for retshåndhævelse i det 21. århundrede,« siger Mark Rowley, der er commissioner i Metropolitan Police Service. 

»Sammen med støtte fra partnere på tværs af britisk internationalt politi genopfinder vi måden, hvorpå svindel efterforskes.«

Politiets efterforskere infiltrerede iSpoof og begyndte at indsamle oplysninger. »Hjemmesideserveren indeholdt en skattekiste af information i 70 millioner rækker af data. Bitcoin-registreringer blev også sporet,« lyder det i pressemeddelelsen.

Læs også: Politikere ude med riven efter sommerens NemID-nedbrud: »Nets har ikke været sin opgave voksen«

Spoofing har også skabt overskrifter herhjemme, hvor Danske Bank blev beskyldt for at hjælpe spoofing-svindlere, og blandt andet det danske politi blev misbrugt af spoofing-svindlere.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger