Flashback: Så galt gik det Prosa i kampen mod KMD

Da Prosa og KMD var i konflikt i 1993, tabte Prosa med et brag og mistede retten til overenskomst. Nu kan konflikten med CSC ende på samme måde.

I over fire måneder har Prosa og CSC været i konflikt, en konflikt som dag for dag bliver mere og mere tilspidset. CSC forsøger nu at vriste sig ud af Prosa-overenskomsten, og torsdag eftermiddag afgør Arbejdsretten, om CSC kan ’opsige’ Prosa.

Får CSC lov til at frigøre sig fra Prosas overenskomst, vil konflikten på mange måder blive en gentagelse af Prosas fiasko i 1993-1994, hvor modstanderen var KMD.

Efter tre måneders strejke måtte Prosa dengang give op og mistede samtidigt forhandlingsretten for de ansatte hos KMD.

Ligesom hos CSC i dag var der dengang hos KMD både en Prosa-overenskomst og en HK/Samdata-overenskomst.

KMD ville have samme vilkår for alle ansatte, men Prosa havde højere krav end Samdata, fortæller Bjarne Flyvbjerg, der gennem mange år var personaledirektør i KMD og nu nyder sit otium.

»Vi ønskede, at alle it-folkene skulle lønnes ens, uanset overenskomst. Men Prosa blev mere og mere outrerede i deres krav, og derfor blev der konflikt. De spændte buen derop, hvor den døjede med at blive slap igen,« siger han.

Prosa var overrasket over resultatet

Den konkurrerende fagforening Samdata havde dengang Erik Lykke Hansen som formand. I dag er han fællestillidsmand for de ansatte hos KMD, og han husker også, hvordan Prosa havde høje forventninger.

»Medlemmerne i Samdata havde godkendt overenskomsten med 95 procents flertal, men Prosa ville ikke acceptere den. Så prøvede de at konflikte sig til en bedre overenskomst, men det lykkedes ikke for dem,« fortæller han.

Strejken startede 1. december 1993, og KMD fulgte op med lockout, men tre vintermåneder senere måtte fagforeningen smide håndklædet i ringen. KMD og Prosa havde ikke nærmet sig hinanden undervejs, og da Prosa nedlagde våbnene, ville KMD ikke genoptage forhandlingerne om en overenskomst.

Resultatet blev, at Prosa udspillede sin rolle hos KMD. De, der ønskede det, kunne starte på en Samdata-overenskomst, og mange Prosa-folk vendte aldrig tilbage til KMD.

»Det er altid sørgeligt at sige farvel til dygtige medarbejdere, men kan man ikke finde hinanden, gælder den arbejdsretslige dagsorden. Så er det ikke for sjov,« siger Bjarne Flyvbjerg.

Dengang virkede Prosa overrasket over, at fagforeningen havde mistet sin overenskomst hos KMD, husker han. Og selvom nogle KMD-ansatte stadig var medlemmer hos Prosa, mistede fagforeningen sin rolle hos KMD.

Ingen sympati for højtlønnede

Ligesom i dag handlede kampen dengang også om at vinde bred sympati for sagen. Prosa lavede en kampagne, der viste, hvad to af medlemmerne tjente, men den virkede ikke efter hensigten, husker Bjarne Flyvbjerg.

»Man appellerede til andre om støtte, men de havde så høj en gage, at ingen havde ondt af dem,« siger han.

Grunden til, at forhandlingerne mellem Prosa og CSC i dag er kørt fast, kan han kun gisne om og vil derfor ikke komme med sin vurdering. Men da Prosa var modpart i forhandlingerne hos KMD, kunne det godt være en lang og sej proces, husker Bjarne Flyvbjerg.

»Når det er krav som fri til juleindkøb og tyve andre af samme slags, så bliver det lidt trælst at forhandle, for så går al tiden med det. Så bliver man lidt træt undervejs, fordi man ikke ser fremskridt i forhandlingerne,« siger den tidligere personaledirektør.

For Erik Lykke Hansen er der dog en væsentlig forskel på situationen dengang og nu: Hvor KMD-konflikten for 18 år siden også i høj grad handlede om de to fagforeningers indbyrdes rivalisering, står Prosa i dag med en modpart, som holder fast i nogle massive forringelser af forholdene for de ansatte.

»Det var en mere organisatorisk konflikt dengang, og arbejdsgiveren ville ikke - med Samdatas øjne - forringe vilkårene. I dag ser vi en meget reel konflikt, hvor arbejdsgiveren CSC i den grad vil forringe vilkårene, og det må vi støtte op om,« siger KMD-tillidsmanden.

Version2 har forsøgt at få fat i Prosa for en kommentar, men uden held

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarle Knudsen

... at denne gang var de igang med at forhandle aftalen.

Her har CSC indgået et kontrakt med Prosa (og som i mine øjne Prosa har overhold), som de (CSC) prøver at vrisse sig ud af.

CSC vil jo for enhver pris slippe at betale (minimum) et kvart milliard når de fyrer 600 til næste år.

Kenneth Nielsen

Ja sikke noget at de gerne vil minimere deres tab.
Går ud fra at du heller ikke prøver at forhandle bedre vilkår med din bank? For det er vel reelt det der er igang, her er der så bare en flok ansatte der ikke vil det bedste for deres virksomhed, men hellere vil rage i egen lomme, vel vidende at det i sidste ende kan koste dem jobbet..... Men skidt pyt vi har jo en trygheds aftale.

Var jeg CSC lod jheg selskabet gå konkurs eller afviklede det på anden måde og så kunne man slå jobne op igen.

Måske meget naivt, meeeen er det ikke ved at være lidt en farce det her?

Mogens Nørgaard

Hvis man ikke lærer af historien...
har den med at gentage sig. Sjovt nok var Prosas nuværende næsteformand fællestillidsrepræsentant på KMD på daværende tidspunkt.

Hanne Lykke var også med til at organisere typograf-/litograf-halløjet ved Berlingske. Så noget kunne tyde på, at efterhånden som hun taber de store arbejdskampe bliver hun forfremmet. Det vil derfor være nærliggende at se et nær fremtid, hvor PROSA-folkene hos CSC taber kampen derude og hun derpå afløser formanden Niels Bertelsen i PROSA. Det er jeg faktisk villig til at sætte en god øl på højkant på.

En af de store aviser kørte et portræt af hende for nylig, hvor det blev fremhævet, at hun aldrig har vundet en arbejdskamp.

Mvh Mogens

Peter Nilsson

Arbejdskampen mellem typograferne og aviserne var også med til at sætte turbo på at de blev overflødige.

PROSA kan være med til at sætte far på outsourcing af noget driften til udlandet. Det behøver ikke være Indien, det kan også være til Tyske eller andre firmaer i Europa som kan byde under på driftopgaver. Der sidder mange dygtige folk i det tidligere Østeuropa som nemt kan overtage.

Michael Peters

For mig er der ikke megen tvivl om at Hanne Lykke ikke har evnerne som formand for Prosa. Prisen for os og ikke hende kan blive meget høj. Selvom det er min fagforening, er jeg ikke enig i den krig der her føres, og da især ikke fordi Prosa i den grad forfejlede målet med KMD.

Jeg siger ikke at CSC har ret, men at vores fagforenings formand blot ikke har taget tidligere tiders fiasko in mente. Det er kedeligt og måske tænker Hanne Lykke ikke over, at vi nu risikerer at skulle under HK. Men en ting er sikkert - får hun efterfølgende en chefpost i HK så skal jeg ikke være medlem der.

Jesper Kildebogaard

Nu lykkedes det ikke at få hul igennem til Prosa til denne historie, så i mangel af bedre er her en beretning fra en ansat hos KMD dengang - om at KMD skar aftensmad ved overarbejde ned til en halv pizza, og at de ansatte ikke længere måtte bruge e-mail(!) Det var måske datidens svar på Facebook-overspringshandlinger...

http://www.rostavinduet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=...

Jeg kender dog ikke til forfatteren, og kan derfor heller ikke stå inde for indholdet.

vh.

Jesper
Version2

Lars Bengtsson

Hvad sker der for v2, er man ikke klar over at gårdsdagens nyheder ryger ud sammen med bagerens rundstykker? Tiden ændrer sig og det er en ny situation.

Desuden synes jeg også at det er helt urimeligt at CSC medarbejderne ikke kan blive ved med at få en ordenligt hyre, da de sidder med rigets informationer. Som på den anden side ikke burde ligge hos et USAnsk firma. Men det viser bare at Rammstein har ret, vi bor alle i Amerika.

Log ind eller Opret konto for at kommentere