Flash-indhold er på vej ud af Googles søgeresultater

Google vil i løbet af i år ikke længere indeksere Flash-indhold på hjemmesider.

Snart vil Flash-indhold på hjemmesider ikke længere blive indekseret, så det kan søges frem via Googles søgemaskine.

Det oplyser The Register med henvisning til et blogindlæg fra Google om emnet.

»Google Search will stop supporting Flash later this year,« lyder det fra Google engineering manager Dong-Hwi Lee i indlægget.

Det er kun selve Flash-indholdet på en side, der ikke længere vil blive indekseret hos Google i løbet af i år.

Resten af en sides indhold vil fortsat kunne søges frem via søgemaskinen, selvom siden indeholder Flash-elementer.

Indhold vil gradvist glide ud

I et opfølgende svar til The Register fremgår det desuden, at allerede-indekseret Flash-indhold hos Google ikke direkte vil blive slettet.

Men indholdet vil gradvist glide ud, efterhånden som indekset bliver opdateret.

Som The Register bemærker, så har Flash gennem årene været plaget af en del sikkerhedshuller.

Og Flash er ikke længere understøttet som standard i nye udgaver af Chrome og Firefox. Det samme skulle være tilfældet i forhold til Microsofts kommende Chromium-baserede Edge-browser.

»Flash, you inspired the web. Now, there are web standards like HTML5 to continue your legacy,« slutter Dong-Hwi Lee indlægget hos Google.

Linket til sammenligning mellem Flash og HTML5 er fra blogindlægget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere