Flames afskedssalut: Overskriver disken med tilfældig kode

Sikkerhedeksperter har observeret, at Flame-malwaren er begyndt at slette sig selv og slette alle spor ved at overskrive disken med tilfældig kode

Spionage malwaren Flame, som inficerede iranske computere, har fået ordre på at selvdestruere af bagmændene. Det skriver Ars Technicha.

Læs også: Raffineret malware plager: Flame stjæler filer, optager lyd og billede

Bagmændene har igennem nogle kontrolservere udstyret den berygtede malware med en selvdestruktionsmekanisme.

Mekanismen gør Flame i stand til at slette mindst 163 filer og fire mapper. Men malwaren nøjes ikke bare med at slette sig selv. Den overskriver også disken med tilfældig kode for at sløre alle spor og forhindre nærmere undersøgelse af filerne.

Læs også: Microsoft udsender anti-Flame-opdatering til Windows

Analytikere har vurderet, at Flame-virussen er så sofistikeret at den kun kan være brygget sammen af sikkerhedseksperter i verdensklasse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere