Fjernmøder uden øjenkontakt
Et lokale med et ovalt mødebord, der forsvinder ind i tre kæmpe hd-skærme og fortsætter ud på den anden side af skærmene i et nyt rum, der i princippet kan befinde sig hvor som helst på jorden.
Det er setuppet for Cisco's Telepresence teknologi, som Cisco og de danske leverandører TDC og TDC-ejede Netdesign fredag præsenterede ved et pressemøde.
Rammen omkring seancen var en demonstration af telepresence-teknologien. Det vil sige, at på den ene lokation i Netdesigns hovedkvarter i Farum, sidder direktør for Netdesign, Lars Rafn, flankeret af fire journalister. De kigger på tre skærme, som viser et billede af den anden halvdel af mødebordet og Cisco Danmarks direktør Mogens Bransholm. Han sidder i Ballerup sammen med koncerndirektør for TDC Klaus Pedersen, direktør for Innovation Lab Preben Mejer og endeligt en glad telepresencekunde i form af Tom Søderholm, Head of Technology Management i Danske Bank.
Preben Mejer starter med at have ordet. Han er der for at fortælle lidt om fremtiden, men også lidt om Ciscos konkrete løsning, som han er meget begejstret for. Han husker tilbage til første gang han prøvede telepresence, og hvordan han efter et kvarter helt havde glemt, at han kun sad i samme lokale som nogen af deltagerne, mens de øvrige var fordelt på tre fladskærme.
Lokalerne skal ligne hinanden
Telepresence-systemet er sådan indrettet, at der er plads til 12 personer i alt per mødelokale. Seks overkroppe på hver side af de tre skærme. Tre kameraer placeret over den midterste af skærmene sørger for at projektere personerne i den ene halvdel af mødelokalet over på skærmene i den anden halvdel af lokalet. Og her er det vigtigt, at begge lokaler ligner hinanden - sådan nogenlunde ? for at bevare illusionen om, at mødedeltagerne faktisk sidder i samme rum. I den forbindelse har Cisco en farvepalette, som virksomheden anbefaler, kunderne at male deres mødelokaler i.
De tre skærme i hver halvdel af mødelokalet rummer plads til netop to overkroppe per kamera. Så folk sidder parvis fordelt på de tre skærme. Da der kun er fire personer i mødelokalet i Ballerup betyder det, at Klaus Pedersen fra TDC og Preben Mejer fra Innovation Lab har hver deres fløjskærm, mens Mogens Bransholm og Tom Søderholm fra henholdsvis Cisco og Danske Bank deles om den midterste skærm.
Kan ikke li' videokonferencer
Preben Mejer fortæller, at han aldrig har brudt sig om video-konferencer, indtil han prøvede løsningen fra Cisco.
»Cirka et kvarter inde i det møde, der oplevede jeg pludseligt, at jeg ikke sad og tænkte på, at dette her var et videomøde ? at det var telepresence, vi havde gang i,« siger Preben Mejer.
Og teknologien er da også imponerende. Billederne i 1920x1080p er knivskarpe, og personerne i skærmene har en helt naturlig størrelse. Men helt hensat til illusionen på samme måde som Preben Mejer havde følt det, var det dog svært at blive.
Lydproblemer
Dels var lyden under den telepresence-demonstration, Version2 var vidne til, af svingende kvalitet. En teknisk kyndig person fortalte efterfølgende, at lydproblemerne kunne forklares med, at datalinjen til netop lyd ikke var sat ordentlig op, og derfor fungerede via best-effort. Det vil sige, at lyden ikke blev prioriteret ordentlig, hvilket resulterede i pakketab. Det skulle dog ikke være et generelt problem ved telepresence.
En anden finurlighed er de retningsbestemte mikrofoner, som der er placeret tre af på bordet i hvert fysisk møderum ? to mand per mikrofon. Mikrofonerne sørger for at fordele lyden blandt de tre højtalere, der er placeret under fladskærmene. Så lyden kommer fra det rigtige sted i mødelokalet, når eksempelvis en person i venstre side af lokalet taler. Problemet med de retningsbestemte mikrofoner er dog, at de nærmest er overfølsomme. Det vil sige, at når en mødedeltager drejer hovedet til en af siderne og taler, så bliver lyden nærmest spulet helt over i en af højtalerne i siderne.
Endeligt manglede lyden fra højtalerne dybde. Uden at denne skribent på nogen måde skal foregive at være hifi-feinschmecker, så lød stemmerne fra Ballerup ganske enkelt som om, de kom ud af en diskant-fyldt højtaler - og altså ikke en menneskemund. Højtalerne skulle oven i købet være specielt valgt ud fra deres evne til at give et så naturligt lydbillede som muligt. Hvorvidt diskanten i lyden hang sammen med førnævnte tekniske problemer i forhold til lydlinjen vides ikke.
Øjenkontakt manglede
En lille test foranlediget af Version2 afslørede også, at det er endog særdeles svært at få øjenkontakt med mødedeltagerne på den anden side af skærmene. Og jo længere ude mod en af mødelokalets sider, man befinder sig, jo værre er problemet. Resultatet af testen viste, at mødedeltagerne så ud som om, de kiggede mod et fjernt punkt over venstre skulder, når de blev bedt om at kigge undertegnede i øjnene.
Den manglende øjenkontakt hænger sammen med, at kameraerne som nævnt er placeret over den midterste skærm i hvert mødelokale. Men samtidig kigger mødedeltagerne jo på skærmene og ikke i kameraerne, hvilket ville være nødvendigt, hvis øjenkontakt skal opnås. Den umiddelbare følelse af manglende øjenkontakt er, at det er svært at vide, hvor mødedeltagernes opmærksomhed befinder sig.
Deltagerne på Ballerup-siden mente dog ikke, at det med øjenkontakt var specielt væsentligt i telepresence-sammenhæng.
»Der har mindst været 10 kunder med til det her. Og alle nævner det selvfølgelig, at man ikke ser hinanden direkte i øjnene, men du er den første, der har hængt dig i det,« konstaterer Cisco-direktør Mogens Bransholm henvendt til Version2.
Reaktionerne er det vigtigste
Preben Mejer supplerer debatten med nogle faktatal, der fortæller, at mellem 80-90 procent af sanseindtryk bliver oplevet med øjnene. Det vil sige, at det vigtigste er at kunne se hinandens reaktioner og altså ikke nødvendigvis at have øjenkontakt.
I den forbindelse spørger en journalistkollega henvendt til Preben Mejer, om man ikke bare kan bruge et web-cam til at få dækket sine visuelle behov?
»Der får du ikke nærvær på samme måde,« fortæller Innovation Lab-direktøren.
Netdesign-direktør Peter Rafn tager teten og fortæller om en oplevelse, hvor telepresence erstattede et møde i den fysiske verden. Der var opstået en konflikt med personlige elementer i Netdesign, og et ansigt-til-ansigt møde var derfor nødvendigt. Men det betød også, at kalendere skulle afstemmes, fordi den ene part befandt sig i Jylland.
»Det var en konkret episode, hvor jeg under normale forhold ville have sagt, at det må vi tale om fysisk. Og så var der typisk gået en uge. Og en uge havde været lang tid, når man har et issue omkring en større problemstilling i forhold til noget samarbejde, som hænger så lang tid. Men her havde vi faktisk muligheden for at få renset luften meget hurtigt (med telepresence, red.),« fortæller Peter Rafn.
Danske Bank vil spare flyrejser
Tom Søderholm fra Danske Bank var til stede ved pressedemonstrationen som sandhedsvidende på, banken har indgået en aftale om telepresence med Netdesign. Det betyder, at løsningen bliver rullet ud i ni lande fordelt på 13 møderum. Planen er blandt andet, at telepresence kan være med til at gøre banken CO2-neutral i kraft af sparede flyrejser.
Møderummene koster omkring 5 millioner stykket, men alt afhængig af besparelser på rejseaktiviteter, kan det angiveligt hurtigt lade sig gøre at tjene beløbet ind. Desuden leverer Cisco også en billigere løsning, hvor der kun er en skærm per møderum.
Udover billeder af mennesker, så kan rummene også projektere eksempelvis powerpoint-præsentationer op på det hvide stof, der skjuler højtalerne under skærmene. Alle mødedeltagere har desuden mulighed for at tilslutte deres laptop til et strømudtag og en netværksforbindelse, som er placeret under bordet ved de enkelte pladser.
Til april lancerer Cisco en ny løsning i forhold til telepresence, som gør det muligt at få mere end to møderum at kommunikere på samme tid. Således vil en skærm eksempelvis kunne vise et billede fra Helsinki, en anden fra København og en tredje skærm kan vise et billede fra eksempelvis Tokyo.
Latency - forsinkelse - i forbindelse med overførsel af lyd og billede virkede ved den test, som Version2 var vidende til, ikke som et nævneværdigt problem, hvilket selvfølgeligt skal ses i lyset af den begrænsede afstand mellem Farum og Ballerup. Bortset fra at lyden altså led under nogle tekniske problemer. For at hele herligheden har båndbredde nok, kræves ca. 4MBit/s per skærm plus yderligere 4MBit/s til anden datatraffik.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
