Fjernelse af internetadgang til eksaminer møder skarp kritik

Det er ude af trit med virkeligheden, hvis man fjerner internetadgangen til eksaminer i gymnasiet. Selv mener undervisningsministeren, at det er nødvendigt i forhold til at sætte en stopper for eksamenssnyd.

Det er et omdiskuteret emne, hvorvidt gymnasieelever skal have adgang til internettet under eksaminer. For som vi kunne fortælle i en tidligere artikel om Roskilde Gymnasiums krav om at se elevers browserhistorik, så kan det bruges til snyd at have fri adgang til det store internet, når du skriftligt skal sidde og redegøre for, hvordan modernismen træder frem i en Tine Bryld-roman.

Men Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) langer skarpt ud efter undervisningsminister Merete Risagers (LA) beslutning om at kappe adgangen for at bekæmpe eksamenssnyd.

Det skriver Danmarks Radio.

»Eksaminerne og gymnasierne skal selvfølgelig være tidssvarende, og i en tid hvor man altid har adgang til internettet, skal man selvfølgelig også have det til eksamen,« siger Jens Philip Yazdani, formand for DGS.

Og det bliver mødt med enighed fra Danske Gymnasiers formand, som kalder beslutningen slap og uambitiøs:

»Det er klart, at snyderiet er en udfordring, som vi skal have løst, men det er for slapt og uambitiøst at svare igen ved at afskaffe en effektiv eksamensform, blot fordi man har mistanke om, at én promille af eleverne snyder ved de skriftlige eksaminer,« siger Anne-Birgitte Rasmussen til Ritzau i en skriftlig kommentar.

Det er op til undervisningsministeren selv at beslutte, hvorvidt der skal lukkes for adgangen eller ej, og hun vil orientere forligskredsen om det på en møde i dag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
Flemming Hansen

Jeg vil mene at en eksamen handler om at udvise paratviden og forståelse for et emne. Man udviser ingen af delene ved at finde tingene på nettet.

Ellers skal man måske dele eksamen op i 2. En med ovennævnte mål, og en der bare handler om evnen til at kunne grave hvilken som helst information frem så man på sit CV kan skrive at man fik 11 i Google.

Povl H. Pedersen

Er det ikke bare at køre en gang AI på elevens tidligere arbejder kontra eksamen. Og såfremt det ikke er den samme der har skrevet det hele, så dump og straf banditten.

Evt lav en særlig style til citateter, så de undtages fra kontrollen.

Aksel Bork

Nu har jeg arbejdet i flere år hos en uddannelsesinstuition (gør dog ikke mere), som har uddannelse i en bred palette. Herunder teknisk og handelsgymnasier.

Her havde en dygtig kollega udviklet et system, som sikrede os, at det kun var de nødvendige sider, herunder ordbog.gyldendal.dk der var adgang til.
Dette var styret ud fra, hvilket klasse (AD-gruppe) den enkle elev var tilknytte, så når eleverne kom til eksamenslokalet, var internet adgangen for deltagerne lukket, så når de prøvede at logge på netværket via WEB-autentifikation, blev de mødt af en meddelelse om at de ikke ville få forbindelse før ved eksamensstart.
Hvis de så loggede på igen derefter ville de kun se den side, som indholdt links til eksamensopgave, som var placeret på et lukket netværksshare, hvor URL var så opskyr, at ingen ville kunne finden den ved tilfældigheder.
Når eksamen såre overstået, vil forbindelsen til eksamen materialet blive lukket igen.

Kort og godt, uddannelsesinstutionerne kan via et samarbejde mellem deres IT-afdelinger og gymnasiernes administration, sagtens styre, hvad og hvornår eleverne har adgang.
Normalt er opgaver også lavet således, at de artikler, grafer, videoer , mm, som skal benytte, er lagt på den DVD, eller USB stik eleven får udleveret.

Vedr. Elevernes egne noter, så vil disse ganske ofte ligge lokalt på deres computer, da f.eks. OneDrive automatisk laver en chashed version, til offline brug.
Ellers er dette en opgave for underviserens, at lære eleverne om dette, således det er deres eget ansvar, at have dette på plads, ligesom det er elevens eget ansvar, at deres computer er opdateret, de rigtige programmer installeret, og de fungere til eksamen

Ja der nogen der stadig kan snyde, ved at benytte mobiltnetværk, men hvis man også her indføre procedure, så som alle mobiltelefoner skal være afleveret slukket, og man blot engang imellem går rundt med en telefon, kan man finde de som prøver at snyde på denne måde (har taget flere på denne måde, da de ofte kalder deres netværk ved eget navn)

Aksel Bork

Lige lidt ekstra input

Jeg har på fornemmelsen, at denne debat er blevet skruet forkert sammen, da det kun er eleverne og politikerne der bliver spurgt.
Ingen af disse vil nogensinde nå hinanden, da de har fuldstændigt forskellige indgangsvinkel til problematiken.
Elever føler sig presset, fordi de bliver usikker på deres egen formåen.
Politikerne bliver kantede, fordi de ikke ved, hvordan opgaverne er sat sammen, og derfor sammenligner det med det de kender.

Hver eneste år kommer dette dilemma op, og kunne man kun have hovederysten tilovers for den manglende iver til at løs, eller blot undersøge om nogen havde lavet noget der virker

Aksel Bork

Hej Karoline.

Har arbejdet fra foråret 2009 til efterår 2015 i IT-afdelinge hos en større vestjysk uddannelsesinstutition, hvor jeg var den direkte kontakt person mellem tilsynet i eksamenslokalerne, administration hos gymnasierne og IT-afdelingen.
Før det var jeg underviser, dog inden for det erhvervsmæssige område samme sted fra efteråret 2007

Ref. Spørg fagfolk...
Når man i medierne høre om der har været et brud på IT-sikkerheden hos det offentlige, eller et større privat selvskab, er medierne hurtigt ude og spørge en masse sikkerhedsfolk om hvor stor trusselen og hvordan det kunne undgået i fremtiden.
Dette eksamenssnyd er i samme boldgade. Man giver eleverne adgang til mere end hvad godt er, og håber på at de ikke benytter sig af dette.
Men der er ingen der spørg den tredje part her, nemlig de IT-administratorer som sidder midt i det hele, og er skjulte (jo mindre man ser IT, jo mere arbejde de bag kulisse )
Hvis du gik hen og spurgte ministeren, eleverne, der underviser eller andre der kun ser toppen af hele den service det reelt er, så vil man ikke kunne få evt. løsningsmodeller som ikke er i begge ender af spectrat.

Kunne det måske ikke være en ganske glimrende ide, at man spurgte fagfolk om, hvorledes man kunne lave en rettighedstyringsmodel, som kunne implemteres hos alle uddannelsesinstitutioner, folkeskolen, ungdomsuddannelse, universiteter, således, at man sikre sig, at disse har hånd i hanke på deres egen procedure.
I disse tider med flere og flere Cloud baserede løsninger, bliver det en nødvendighed, at strukturer dette.

Men vedr. dit spørgsmål om debat formen.

Du har skrevet en kommentar her fordi du måske fandt noget der var interesant for jeres dækning, af problematiken.
Det er jo en start på indrage fagfolkene. Men hjælper det, hvis de selvsamme kun bliver en fodnote i den samlede fremvisning... nej det vil stadig være mundhuggeri i mellem elev og ministeren...

Og som gammel underviser kender jeg også til elevernes, til tider, manglende forståelse for, hvorfor man gør tingene på bestemte måder
Har endda oplevet elever der mente, at de absolut var mere kompetente til at vide, hvad der krævers af dem for at bestå de endelige eksamener 3 årud i fremtiden, end de underviser, da har ført elever igennem i årtier.
Hvilket reelt kunne tilside sattes med, at give dem studenterhuen fra dag er, og kræver mødepligt de næste 3 år

Brian Jørgensen

Der var ikke internet den gang jeg gik til eksamen. Så jeg har svært ved at sætte mig i gymnasieelevernes sted.
Men jeg kan ikke være tilhænger af adgang til internettet til eksamen så længe der ikke bliver undervist i at løse eksamenslignende opgaver ved at bruge internettet. Så ikke før elever bliver skolet og udfordret på at det ikke er alt hvad man finder på nettet der er sandt, så bør det ikke være muligt at bruge det til eksamen.
Desuden bør internettet ikke være muligt værktøj så længe eksamensopgaverne ikke er designet til at blive løst via nettet. Problemet er ikke alle dem der faktisk bruger nettet aktivt til at løse skoleopgaver i det daglige. Problemet er at alle dem der ikke gør, de har dårligere forudsætninger til eksamen.
Så få tilrettelagt undervisningen til at opgaver skal løses via nettet, og tilrettelæg eksamensopgaver til at blive løst via nettet.
Så bliver det hele tidsvarende, og problemet er ikke længere eksisterende.

Ivo Santos

Skamenesnyd eller ej.
Eksamen uden internet eller ej.

Problemet er vel at det i dag handler om at skore 12 taler og ikke meget andet.
Og problemet med det er at hvad kan man så bruge en person til, som kun kan skore 12 taler?
En person som f.eks. Einstein vil næppe have nået universitetet, hvis han skulle leve op til dagens standard, og det er på trods af at vel kan betjenes som et geni indenfor matematik.

Så hvorfor er det ikke ens egne evner som har den største betydning når man går skole til højere uddannelse, eller blot uddanner til et et håndværk som f.eks. murer eller bager.

Et andet spørgsmål kunne f.eks. være, hvor tit har en SOSU medarbejder, eller en psykolog brug for niveau A matematik for eksempel?
Nok ikke ret tit kunne jeg forestille mig.

Det er fint nok med alle de der 12 taler men burde en uddannelse ikke handle om hvorvidt personen rent faktisk har evnerne til uddannelse og ikke så meget om hvilket gennemsnit vedkommende har fået i skolen eller gymnasiet?
Der findes trods alt en hel del uddannelser hvor det er ligegyldigt hvilen karakter person har fået i diverse fag, så derfor burde adgangskravene vel være relaterede til de områder som den pågældende uddannelse kræver, og ikke så meget om hvor mange 12 taler personen kan skore.

Aksel Bork

Hej Brian
Ser den samme problematik.
Det var også derfor der kun blev givet adgang til f.eks. Gyldendals ordbog, og selv eksamen opgaverne.

Et tænkt eksempel kunne være, at man gav elever fuldadgang til nettet for at kunne søge oplysninger.
Ville det ikke resultere i, at man som censor ikke ville kunne bedømme opgaverne ens, for hvad er udgangspunktet.. har elev nr. 1 fundet en side med de korrekte oplysninger, eller har nr. 2 havnet i et spor af fake propaganda.

Det er absolut premissen for den enkle eksamen der skal sætte baren for kravet til adgangen.
Men så længde opgaverne er ens, indeholder ens bilag mm, så er det ens for alle.

Har set opgaver der indholde så meget dat, at det ikke var nødvendigt at søge efter mere, tværtimod, der var ikke tid.

Løsningen efter min mening er klart, at man skal blive bedre til at inddrage både den pædagogiske og den tekniske del, således at man både oplære eleverne i den eksamenskultur der er, og sætter hegn op for unødvendigt trafik.

Palle Kjær Laursen

@Brian Jørgensen
P1 behandlede emnet i morgen. Problemet er netop, at skolerne underviser eleverne i at researche og udøve kildekritik, da det er sådan de vil skulle arbejde ude i den virkelige verden. Dette er afspejlet i eksamensopgaverne, og opgavernes løsning bygger på, at eleverne har adgang til alt. Problemet man forsøger at imødegå er at nogle af eleverne i eksamenssituationen får hjælp af personer, der befinder sig uden for eksamenslokalet.

Eksamensopgaverne er lavet sådan at internetadgang er en betingelse for at løse dem. Hvis man fjerner internetadgangen, kan opgaverne i deres nuværende form ikke løses. Dvs. den nuværende eksamensform skal ændres for at kunne fungere uden internet, og det har ministeren ikke taget med i ligningen.

Aksel Bork

Hej Ivo

Det er også derfor der er snyd, med eleverne hovedopgave. Hvor de bestiller udførelsen på nettet.
Dette er en helt anden problemstilling, men jeg ved det er ikke kun dem der vil have 12 taller, men også de der hænger i vandskorpen der har tilbøjeligheder til snyd.
Er retter, hvis en kan, så spreder det sig hurtigt, for det gør de andre jo.

Vedr. Snyd med der hovedopgave, som de har et par dage til, med alt hvad de kan bruge, så kunne det måske være en lille bump på vejen, hvis man bad dem om at aflevere det oprindelige dokument, da dette indeholder masse af data, såsom hvem der oprindeligt oprettede dokumentet, osv.
Så vil man kunne drage konklusioner derud fra

Ivo Santos

Kære @Kjeld Flarup,

Det er fint nok med alle de der 12 taler men burde en uddannelse ikke handle om hvorvidt personen rent faktisk har evnerne til uddannelse og ikke så meget om hvilket gennemsnit vedkommende har fået i skolen eller gymnasiet?
Der findes trods alt en hel del uddannelser hvor det er ligegyldigt hvilen karakter person har fået i diverse fag, så derfor burde adgangskravene vel være relaterede til de områder som den pågældende uddannelse kræver, og ikke så meget om hvor mange 12 taler personen kan skore.

Jeg er udmærket klar over at karakter niveauet er skruet sindssygt sammen, og det er også derfor jeg afslutter mit indlæg med følgende afsnit, hvor af jeg beskriver af kravene til uddannelser hvile på evnerne og ikke på de ligegyldige områder, og det er også derfor jeg bruger Einstein som eksempel på samme problem.

Aksel Bork

@Palle Kjær Laursen
Hvad er kildekritik, er det noget man skal benytte internettet til, eller kan man ud fra evt. 20 videoklip, 15 artikel bider stykke noget sammen, der kan give en visning af elevernes forståelse?
Eller er det noget man skal have med i eksamen, da det ikke er nødvendigt at dække hele pensum med en opgave?
Dette er vel helt og aldeles op til udvikleren af opgaven, dog med den forudsætning, at det er beskrevet i opgave oplægget.

Men i bund og grund er det stadig, at man skal formå, at komme til en konsensus for, hvor grænse går for det pædagogiske og det tekniske muligt, når man udfærdiger en opgave, således at man ikke løber ind i disse problemer.
Her mangler man efter min opfattelse, klart at rådføre sig hos de, som har forstand på rettighedsstyring, Firewall setting, og evt. IIS adgangsopsætning, således man sikre sig, at det er de rigtig der for adgang til de rigtige ressourcer og resten spærres der for

Ivo Santos

Kære @Aksel Bork,

jeg er skam også bekendt med at det også er muligt for de studerende af hente en færdig løsning ned fra internettet og rette den en smugle for så at bruge den som løsningen på opgaven, og det er uanset hvordan man skruer adgangskravene sammen til uddannelserne.

Omvendt oplever jeg tit at både kunstner og virksomheder stjæler og kopiere fra hinanden for ikke at tale om alle de tåbelige ikke patenter som udskrives hvert år.

Så på den anden side så er den problematik ikke helt så sort og hvidt som nogen vil have den til at være.

Aksel Bork

den anden side så er den problematik ikke helt så sort og hvidt som nogen vil have

Nej det er desværre ikke sort eller hvidt, hvilket sætte problemet i flere kasser, er det et pædagogisk eller et teknisk problem. Er det måde optaget på de videre gående uddannelser fungere, hvem ved.

Af hensyn til karakterkrav, har der flere god artikler om, hvordan uddannelsessystemet selv ser dette

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6094769/Vore-studerende-er-opt...

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9840272/dyt-dyt-dyt-vi-har-all...

Men der skal jo være en måde, at kunne vurdere om den studerende er klar den givende undervisning, Men det er jo også klart at en uddannelse med et optag på 50 om året ikke skal have 100.000 ansøgninger.

Men ud fra et fagligt syn, som IT-infrastruktur specialist, vil jeg blot forholde mig til, at man kunne komme noget at dette til liv, hvis man spurgte IT-specialister til råde, og ikke bare hugge løs på hinanden med synspunkter, der aldrig vil kunne forenes.
Men har da også holdninger til andre til :-)

Walther Diechmann

Fjern adgangen - og stil opgaven så den kan besvares med elevens paratviden, hvis det er målet; at studenter skal kunne lire et givent pensum af!

Oprethold adgangen - og stil opgaven så den kan besvares med elevens færdigheder (hvor én færdighed vil være at kunne afsøge Internettet for den korrekte besvarelse).

Snyd forekommer (stadig) i resten af samfundet; mennesket er basalt set dovent og hvis det kan købe sig til en bedre plads på tribunerne - så gør vi det.

Byg en kunstig boble omkring studiet - træn eleverne i at agere inde i boblen - og bed dem så agere i 'den virkelige verden' bagefter; det løser næppe elevernes karrierer, omend det normaliserer karaktergivningen (og det er jeg med på reelt set er hele formålet: at eleven bliver reduceret til en håndtérbar størrelse/en værdi, som det er muligt at regne på, lave gennemsnit, pivotere, analysere og extrapolere på, når der skal formuleres nye 'skarpe' studieplaner, adgangskrav til videregående uddannelser, uddeles flidspræmier, mm).

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Der stilles ofte i debatten som krav at en eksamen skal afspejle opgaver i det virkelige liv - og jeg forstår ikke argumentet. Uanset hvordan en eksamenssituation sættes op vil det altid afspejle konstruerede forhold.

Det har selvfølgelig værdi i praktisk-orienterede fag at der kan trækkes paralleller til virkelighedstro opgaver; men det er sjældent målet for de gymnasiale uddannelser. Disse uddannelser agerer som et videre springbræt til efteruddannelse og tjener ikke et praktisk formål i sig selv - Igennem min egen studietid som HTX elev og senere IT-ingeniør kan jeg godt se formålet med off-line eksamener. Her handler det om at give eleverne basale kundskaber - og disse kan helt uafhængigt af faget brydes ned i del-elementer af:

  • Akademisk, reflektiv og kritisk tænkning
  • Evner til at strukturere i systemer
  • Og formulere kreativitet.

Det er færdigheder der gør studenten klar til at håndtere et væld af fremtidige opgaver, uanset hvad der fremadrettet specialiseres i. Her bliver det meget svært og skelne mellem om eleven reelt har tilegnet sig færdigheder, eller har genbrugt andres. Det stiller også den studerende i en situation som til tider kommer i det virkelige liv - Situationen, hvor du har begrænset tid, ressourcer og værktøjer til at løse en kompleks opgave. Det er i min optik vigtigere at lære eleverne den lektie, fremfor at give dem alle tilgængelige hjælpemidler overhovedet - Hvor margenen mellem kvaliteten i opgavebesvarelserne ikke afspejler færdigheder men mimik af andres erfaringer.

Flemming Seerup

Jeg vil nu mene, at en grundlæggende problematik er at måden man holder eksamen på ikke har ændret sig på nogen væsentlige punkter, siden internettet blev generelt tilgængelig.

Hvor mange af vores daglige opgaver idag, forventes vi at kunne klare uden mulighed for at søge andres erfaringer på internettet?
Jeg tror at det er ganske få dage, hvor jeg ikke har fat i Google for at få input til et fagligt problem.

De skriftlige eksamener burde være udformet, så man frit kunne bruge internettet til at søge input, da det stadig vil kræve viden om hvad man skal søge efter, og hvordan man skal sætte det sammen man har fundet.

Aksel Bork

@Christoffer Kjeldgaard

Det er absolut samme tråd som Bjarne Strousptrup "opsang" til uddannelsessystemets "buzz-fag"

https://www.version2.dk/artikel/bjarne-stroustrup-it-skolen-distraherer-...

Nu havde de igen et indslag i TV2 nyheder, hvor det igen var fra begge modpoler man fik, lidt krydret med opposition holdning, som jo ikke er som ministeren, og en Rektor der støtter op om eleverne (nok ganske uviden om teknologiens magt)

Men hvor sætter ministeriets eksamensudvalgte, sig ikke ned med ministeriets IT-specialister, og finder ud af hvilke URL'er man skal tillade under den enkle eksamen, således man kan begrænse friheden.
Ved at flere skoler benytte den samme webside til artikelsøgning, såhvor ikke bolt dokumenter det.

Samtidig skulle man lave et samarbejde med Universiteter, således at det reelt er dem, der sætter kravene til evalueringen af kompetancerne hos den enkelte elev

Aksel Bork

@Flemming Seerup

Ja, metoderne i undervisningen har ændret sig, men er det metoden man skal dømme på eller det viden.

Men det rykker ikke ved, at man skulle prøve, at få lavet en "pilot" på hvordan forskellige typer af eksamen opgaver, kan håndteres, således man kan overholde den præmis der er sat.

Debatten er låst i "Open eller Lukket" ikke "hvad kan vi tillade"

Aksel Bork

@Flemming

Nu har TV Midtvest lige vist et indslag fra Thisted gymnasium pointerede, at eksamen ville være svære uden online ordbøger.
Korrekt dette er ikke hensigtsmæssigt
Men nu ved jeg af erfaring fra en anden uddannelsesinstution i vestjyske ( da jeg var ansat i IT-afdelingen fra 2009-2015), at man sagtens kan lave en hjemmeside elever kommer på når de sidde i eksamen, hvor de kun er links til selv opgaven der ligger på en server, hvor der er rettighedsstyring, således der kun er adgang under eksamen.
Samt links til f.eks Gyldendals online ordbøger.

Dette er ikke svært at lave, da det reelt blot er en ACL der sættes for det trådløse netværk eleverne benytter og forskellig lokale hjemmesider hvor indeholder er bestemt ud fra, hvilken eksamen eleverne skal op til.

Så den er hverken "åben eller lukket" men "tilpasset" (nok en bedre beskrivelse)

Finn Thøgersen

Eksamensopgaverne er lavet sådan at internetadgang er en betingelse for at løse dem. Hvis man fjerner internetadgangen, kan opgaverne i deres nuværende form ikke løses. Dvs. den nuværende eksamensform skal ændres for at kunne fungere uden internet, og det har ministeren ikke taget med i ligningen.

Internet eller specifikke opslagaværker (ordbøger, baggrundsdata osv) ?
Det sidste er langt enklere at styre...

Der er der så åbenbart stor forskel på hvordan de politiske organisationer (DGS, GL) og folk tættere på virkeligheden ser på tingene

Samfundfagslærereme ser åbenbart ikke det behov landsorganisationerne insisterer på:
https://www.b.dk/nationalt/samfundsfagslaerere-internetadgang-er-ikke-af...

Jeg kunne godt mistænke både GL og DGS for at forholde sig til nogle visioner fra et eller andet seminar om hvordan det kunne blive (med tilstrækkeligt store bevillinger osv ) frem for de faktiske forhold i jernindustrien

Det primære ved eksamen må være at der er så ens forhold for alle som muligt og så få ting som muligt der kan gå galt...

Jan Juel Nielsen

Enig Ivo

Man burde først og fremmest undersøge hvorfor man har problemet!
1. er der et uacceptabelt højt antal eksaminander der snyder?
2. hvorfor er det risikoen værd at snyde?
3. er det alle eksamener der er problemer med?
4. er eksamensformen tilpasset pensum og undervisningsform?
5. er eksamensbedømmelsen tilpasset interessenternes behov? (videregående uddannelser, arbejdsgivere etc.)?

  1. Det fremgår ikke i artiklen. Lad os få nogle procenter på bordet
  2. Adgangskravene til de videregående uddannelser kombineret med det høje antal studerende på de adgangsgivende almene uddannelser (stx, hhx, htx), krydret med et samfundsideal om at opnå en så høj uddannelse som muligt,- så hurtigt som muligt - gør det i høj grad risikoen værd.
  3. Så vidt jeg ved er det primært de skriftlige individuelle eksamener på op til 6 timers varighed, hvor bedømmelsen er uden et mundtligt forsvar, der har problemet.
  4. Muligvis pensum, men hvis man dropper internetadgang er man nok langt fra undervisningsformen.
  5. Aftagerne har vel primært behov for en samlet karakter, som en slags gatekeeper-funktion - sekundært for at sikre sig et niveau på nogle særlige studierelevante fag

Tag de unge studerende alvorligt og anerkend det store pres de har på sig, og skab et nyt eksamenssystem, hvor de skal forsvare deres skriftlige opgaver mundtligt (Her vil man hurtigt blive afsløret, hvis man ikke selv har besvaret opgaven).
Det vil nok være mere ressourcekrævende, men også meget mere sikkert.
Og så vil det også være passende at vi tager ansvaret for det karakterregime (baseret på individuelle præstationer) vi selv har skabt.

De andre løsninger (grupper i AD, eller begrænsning/lukning af internetadgang) er i bedste fald en kamp mod vindmøller, - men nok snarere en graverende ansvarsforflygtigelse

Aksel Bork

http://www.emu.dk/nyhed/nyt-fra-fagkonsultenten-brug-af-internet-ved-eks...

http://www.emu.dk/sites/default/files/uvm-%20p-15-stk-%202-alm-%20eksame...

"
Med indførelsen af § 15, stk. 2, blev der med virkning fra 1. september 2012 åbnet mulighed for, at skolerne i begrænset omfang kan give net- adgang ved prøver, hvor netadgang i øvrigt ikke er tilladt. Denne adgang begrænser sig som nævnt i § 15, stk. 2, til eksaminandens egne læremid- ler, egne notater og egne arbejder, jf. styrelsens brev af 5. marts 2013 til institutionerne.

Uddybende kan oplyses:

* Det er ikke eksaminanden, men skolen, der inden for de givne
rammer beslutter, hvad der ved den enkelte prøve, hvortil der el- lers ikke er netadgang, er ”egne læremidler”.

* Der skal være tale om et bestemt, konkret læremiddel, herunder i- og e-bøger, som et hold/en klasse på skolens foranledning har benyttet i undervisningen.

  • Det er forudsat, at det pågældende hjælpemiddel i øvrigt er tilladt ved prøven.

  • Bestemmelsen giver ikke adgang til brug af hjælpemidler ud over det, der er tilladt i den konkrete læreplan. Eksaminanderne får så- ledes ikke flere hjælpemidler til rådighed end tidligere – mediet for hjælpemidlerne/adgangen hertil er blot anderledes.

* Skolen skal fortsat sikre prøveforhold, der er egnede til at ude- lukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.
"

Det har aldrig været tilladt med fuld internet adgang....

@Finn Thøgersen
Ja at give rettigheder til specifikke opslagsværker er ganske enkelt, men det er desværre ikke en forståelse den enkelt underviser har (se blot TVMidtVest hertil aften)
Hvis de ser en URL som kan åbne i en browser, betyder det "internet adgang", hvilket er meget svært at vænne dem af med

nogen ser desværre ned på IT-medarbejderne viden, da de "ikke" er universitet uddannet og derfor ikke kan fortælle dem noget, og IT er blot en støtte funktion til deres undervisning.
Dette er ikke et dogme, men en erfaring.
Tror dog ikke det kan laves om, da dette sikkert skulle årtiers arv

Men mon ikke meget kunne løses, hvis ministeriet også laver en liste for, hvilke domæner der skal være adgang til, ved en given eksamen, således det ikke kun er hvad der gælder af regler for, hvordan eleverne skal udføre eksamen, administration skal håndter opgaver mm.
Men også den sidste del der reelt sidder skjult for alle de udførende parter.

Aksel Bork

Lidt ekstra fra bekendtgørelse

"
Afslutningsvis skal oplyses:

 Eksaminanderne skal gøres bekendt med, at links til og fra de læ- remidler/internetsider m.v., som på skolens foranledning har væ- ret anvendt i undervisningen, ikke må anvendes til informations- søgning generelt.

 Eksaminanderne og øvrige medvirkende ved prøverne skal i god tid før en prøve gøres bekendt med reglerne om den begrænsede netadgang ved prøverne og om konsekvenserne for eksaminan- derne af at blive pågrebet i anvendelsen af utilsigtet kommunika- tion.
"

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Det er absolut samme tråd som Bjarne Strousptrup "opsang" til uddannelsessystemets "buzz-fag"

https://www.version2.dk/artikel/bjarne-stroustrup-it-skolen-distraherer-...

Jeg har stor respekt for Bjarne Stoustrup (BS) og hans kontribution til vores informationssamfund i dag - Men jeg er altså ikke enig med ham, og det her heller ikke det jeg giver udtryk for her. BS advokerer, at IT er et værktøj i uddannelsessystemet, og ikke et mål.

Vi er tildels enige her; Jeg ved af erfaring fra studietiden at mange spirende, dygtige, potentielle matematikere og programmører aldrig kom over hvad jeg vil kalde IT-værktøjets indlæringsbarriere - Hvad end det var versionstyringssystemer, IDEer, compilere og så videre.

Der skal tillæres færdigheder fordi det forventes af de videregående uddannelser at enten kan man det i forvejen - eller også må du lære det - og det er i en vis fart for ikke at blive hægtet af.

Tillæring af disse færdigheder er lige så vigtig som det faglige på en specialiseret uddannelse (som f. eks. softwareingeniøren, datalogen, datamatikeren osv.). Tilsvarende færdigheder kræves når der skal betjenes maskineri i industrien - Vi har bare ikke det samme tilgang til det så snart vi taler om IoT og IT i uddannelsessektoren.

I de generelle uddannelser - så som folkeskolen og de gymnasiale - er jeg enig med BS om at der handler det i langt højere grad om at gøre studenten i stand til at tilegne sig ny viden på en god, forsvarlig og sikker måde uden støj.

Gert Madsen

Internet eller specifikke opslagaværker (ordbøger, baggrundsdata osv) ?
Det sidste er langt enklere at styre...


Bestemt, det ligner helt, det vi ser generelt med digitaliseringen.
Man har skyndt sig at spare kr. 100,- på at afskaffe de fysiske bøger, og hyldet sig selv for at være moderne.
Men ofre de kr. 20,- det koster at få den digitale udgave til at dække behovet helt, det vil man ikke.
Så hellere lukke øjnene og håbe det bedste. Når det så går galt alligevel, slår man ud med armene, og snakker om "snyd og "hacking" etc. over internettet, som om det er en problemstilling, der er helt uforudsigelig, og ikke har eksisteret før.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017