Fjerde år i træk: Flere kvinder søger mod Datalogiske uddannelser

4 kommentarer.  Hop til debatten
Fjerde år i træk: Flere kvinder søger mod Datalogiske uddannelser
Illustration: Frogella | bigstock.
Andelen af kvinder, der er blevet optaget på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, er steget for fjerde år i streg. Det fortæller universitetet i en pressemeddelelse.
5. august 2021 kl. 10:13
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Andelen af kvinder, der bliver optaget på datalogiuddannelserne på Datalogisk Institut på Københavns Universitet har været støt stigende siden 2017. Universitetet har en målsætning om at opnå en lige fordeling mellem kønnene, og udviklingen går altså den rigtige vej.

Institutleder på Datalogisk Institut, Jakob Grue Simonsen, sætter i pressemeddelelsen nogle ord på, hvorfor det er vigtigt for instituttet at der kommer ligevægt mellem kønnene blandt de studerende på instituttet:

»Det er svært at komme i tanker om en branche i dag, som ikke bruger redskaber fra datalogien. Derfor har Datalogi i høj grad brug for forskellige mennesker, der kommer med forskellige perspektiver og ideer. Det er en del af vores samfundsansvar, at alle uanset køn, baggrund og etnicitet har mulighed for at blive dataloger og får kendskab til datalogi,” siger Jakob Grue Simonsen.«

En succes, men endnu ikke i mål

Selvom instituttet er gået fra at optage 12 procent kvinder på datalogiuddannelsen i 2017, til at have optaget 20 procent i 2021, så er der stadig et stykke op til målsætningen om 50 procent. For at nå dertil, har man udformet en række initiativer. Pernille Bjørn, professor på Datalogisk Institut, forklarer i pressemeddelelsen, hvordan man vil lokke endnu flere til:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Forskellige mennesker skal i højere grad kunne genkende sig selv i datalogi og opleve, at de kan blive succesfulde i faget. Det handler ikke om, at kvinder og minoriteter skal passe ind på datalogi, men i stedet om at vi åbner faget op således at mennesker med diverse interesser og baggrunde kan følge deres egne interesser inde for datalogifaget – og være med til at skabe og udvikle fremtidens samfund.«

Helt konkret har Institut for Datalogi lanceret blandt andet fem techworkshops for unge kvinder i gymnasiet samt projektet “Dataekspeditioner”, der skal gøre informatik-faget relevant for flere unge i gymnasiet.
»Det er svært at komme i tanker om en branche i dag, som ikke bruger redskaber fra datalogien. Derfor har Datalogi i høj grad brug for forskellige mennesker, der kommer med forskellige perspektiver og ideer. Det er en del af vores samfundsansvar, at alle uanset køn, baggrund og etnicitet har mulighed for at blive dataloger og får kendskab til datalogi,” siger Jakob Grue Simonsen.«

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
11. august 2021 kl. 20:23

skævhederne bør ideelt set ligge indenfor 40/60 -- det er urealistisk at ramme 50/50.

Jeg synes det er godt at du sætter konkrete mål op, og ikke satser på 100% lighed denne gang.

Men inden du går videre med dette projekt udi social ingeniørkunst, var det måske godt at evaluere på hvordan det gik med de tidligere projekter.

F.eks. integrationsprojektet, som løb i 50 år og forsøgte at gøre indvandrere og danskere lige.

Eller folkeskolereformen, som skulle gøre eleverne dygtigere.

Der var også indsatsen i Afghanistan som skulle gøre afghanere mere vestlige.

Desuden er "FNs Verdensmål" lige startet, som forsøger at få alle lande til at ligne Danmark.

Der er jo ingen af disse projekter, som har opnået, eller vil opnå, en brøkdel af deres mål. Måske er der nærmere brug for en Havarikommision for Fejlslagen Social Ingeniørkunst?

3
10. august 2021 kl. 23:19

De uddannelser du nævner har jo mandlige studerende som respekterer kvinder - det er derfor kvinderne tiltrækkes af studie- og arbejdsmiljøet.

I modsætning til IT-uddannelserne, som er befolket af kvindehadende incels der støtter Trump og Nye Borgerlige. Ikke så mærkeligt at kvinderne skyer dem som pesten.

2
10. august 2021 kl. 11:13

om lav andel af kvindelige studerende på STEM-uddannelser, men der er mange udannelser, hvor kønsfordelingen er mere skæv -- blot er det kvinderne, der er i overtal der. F.eks. er der kun 2% mænd på uddannelsen i husdyrvidenskab, 8% på audiologopædi, 9% på pædagogik og tandplejeuddannelserne, 10% på teater- og performancestudier, 13% på klassisk arkæologi, 14% på folkesundhedsvidenskab, og 17% på veterinærmedicin -- altsammen mere skævt end de datalogiske uddannelser. Og det er kun for Københavns Universitet -- der er sikker mange flere skæve uddannelser på andre institutioner.

Men man hører ikke så meget om denne skævhed, undtagen måske på pædagogik, hvor der klages over mangel på mandlige pædagoger (jeg kan dog godt forstå mænds uvilje til at blive pædagoger givet de mistanker, de ofte udsættes for).

Jeg er helt enig i, at uddannelser ikke bør være domineret af et køn, men der bør sættes ind overfor alle skævheder og ikke kun i de mandsdominerede uddannelser. Og man bør også rette op på den skævhed, at langt flere kvinder end mænd får en videregående uddannelse. Det starter allerede i ungdomsuddannelserne, hvor tal fra 2018 siger, at 76% af alle piger gennemfører en sådan mod kun 65% af drengene. Set i det lys er det måske ikke noget stort problem, at der findes uddannelser med overtal af mandlige studerende. Der bør være lige så mange af dem som uddannelser med overtal af kvindelige studerende, men skævhederne bør ideelt set ligge indenfor 40/60 -- det er urealistisk at ramme 50/50.

1
5. august 2021 kl. 11:46

Ved kvinderne ikke, at de mandlige studerende på datalogi er sexistiske monstre, som ville få mediefolk og radikale politikere til at blegne i sammenligning?

I hvert fald i følge en blogger på Version2.