Fitbit kan ikke forbinde til Android efter opdatering

Illustration: Fitbit
Frustrerede Fitbit-brugere kæmper efter sidste opdatering med at få synkroniseret deres telefon med deres ur. En funktion, der fungerede problemfrit før opdateringen.

Fitbit-brugere oplever efter seneste opdatering, at de ikke kan få forbindelse mellem deres træningsudstyr og deres Android-telefon. Problemet opstod efter en opdatering, der skete 16. august.

Det skriver The Register, der gennem et tip fra en læser fandt en tråd i Fitbits supportforum, hvor mange brugere oplever, at de har problemer med at forbinde deres Fitbit til deres telefon trådløst.

Oven i købet lader det til, at der ikke er noget umiddelbart fix, og Fitbit har ikke selv givet svar i tråden endnu, så brugerne sidder fanget med deres frustration uden en løsning.

Enkelte brugere fortæller i tråden, at de har haft held med at fabriksnulstille deres Fitbit-ur og synkronisere med Android-telefonen efterfølgende.

Fitbit var ikke vendt tilbage med nogle kommentarer inden The Registers deadline.

Læs også: Endnu en kontantløs konkurrent kommer til Danmark: Fitbit-armbåndet

Læs også: Amerikansk forsikringsselskab vil nu kun forsikre kunder med fitness-ure

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Alexander Alsing

Til dem som har denne fejl:
Har i dag løst mit problem med ingen fundet device, ved blot at genstarte uret gennem 'settings->about->shutdown' og herefter at holde 'tænd knap' inde til den tændte. Der gik lidt før den var sync'et da den ikke havde gjort det siden mandag.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere