Firmware-fadæse: Ubuntu 17.10 genudgives i denne uge - uden Meltdown-fix

Ubuntu 17.10 bliver genudgivet i en version, der ikke skulle ødelægge firmwaren på visse maskiner.

Ubuntu 17.10 bliver efter planen genudgivet torsdag i denne uge. Det oplyser Ubuntu-mediet OMG! Ubuntu.

Som nogle vil vide, viste den oprindelige 17.10 sig at have en uheldig effekt på firmwaren i visse maskiner og tilsyneladende særligt enheder fra Lenovo.

Flere brugere har således kunnet berette om, at de i forbindelse med installation af Ubuntu 17.10 ikke længere har kunnet ændre oplysninger i BIOS. Ligesom flere har kunnet fortælle, at de ikke længere har kunnet boote fra USB efter Ubuntu-installationen.

Det står der mere om i kommentarerne under den officielle bug-rapport her.

Det direkte download-link til Ubuntu 17.10 til Desktop er foreløbig suspenderet på ubuntu.com med henvisning til, at visse Lenovo-brugere har oplevet problemer. Men det lader til at ændre sig i denne uge.

I hvert fald har OMG! Ubuntu fået øje på en besked til en mailingliste fra Ubuntu-udvikler Steve Langasek.

Intel SPI-driver

Han efterlyser testere af den opdaterede Ubuntu 17.10, som efter planen skulle blive udgivet på torsdag. Denne gang uden at Intels SPI-driver er aktiveret.

Driveren gør det muligt at opgradere BIOS fra styresystemet, oplyser OMG! Ubuntu.

Mediet fortæller også, at driveren ikke som standard er aktiveret i Linux-kerne-koden, da den ikke regnes som værende klar til brug. OMG! Ubuntu oplyser, at det ikke vides, hvorfor Canonical, der står bag Ubuntu, aktiverede driver-funktionen i 17.10.

Også live-image

Langasek oplyser desuden, at fejlen, der ødelægger BIOS, kan udløses alene ved at køre et Live-image af Ubuntu. Det er med andre ord ikke nødvendigt at installere styresystemet som sådan.

Ubuntu-udvikleren fortæller også, at den genudgivelse af Ubuntu, der er planlagt til torsdag, ikke er patched for den aktuelle Meltdown-sårbarhed i Intel-CPU'er.

Det bliver begrundet som følger:

»As a rule, we do not re-release install media for security bugs, even those as severe as this; Ubuntu 17.10 install media without the Meltdown fix will be in the same category as Ubuntu 14.04.5 and Ubuntu 16.04.3 install media which also do not include the fix. Also, it is
beneficial to have Ubuntu 17.10 images available again ASAP in the face of the impending 17.04 EOL.«

Kan - nok - fikses med software

Ifølge Langasek skulle det være muligt at fikse en knust BIOS via software. Og dermed skulle det - i udgangspunktet - ikke være nødvendigt at udskifte hardwaren i et ramt system.

Den oprindelige bug-tråd er blevet opdateret siden sin udgivelse, med en opskrift til hvordan BIOS - forudsat maskinen kan boote - kan fikses igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
Lars Skovlund

This bug can be triggered merely by booting the live image without even
installing

Når installationsrutinen henter opdateringer er det allerede for sent. Det ser ud til at der er måder at løse det på, men målgruppen for Ubuntu Live taget i betragtning vil jeg ikke anbefale at løbe an på det.

Thomas Jensen

Hvis nu forfatteren gad sætte sig ind i hvad 17.10 egentlig er for en version, så vil han finde ud af at det IKKE er en LTS, og at den udgives som en version der ikke har samme niveau af test før den bliver udgivet.

Derfor er det noget man som bruger bliver nød til at forholde dig til.. og risikere fejl og problemer. Og disse versioner udgives netop med denne risiko, hvis man sammenligner med LTS versionerne hvor software valgene er mere konservative og gennemtestede.

Så brugere der satser på en gennemtestet version anvender 16.04 som er en LTS.

Og så er det altså ikke mere usikkert at køre med en ny installeret Ubuntu 17.10 end en frisk installeret Windows 10 fra dvd. .

Jeg mindes ikke at have set den samme overskrift over Windows 10, da det kom frem at opdateringen for at rette samme fejl gav BSOD, for computere med visse versioner af antivirus.

Jeg forventer ærlig talt et højere journalistisk niveau og en konkret forholdene til fakta fra en journalist fra Version2 end det her

Jakob Møllerhøj Journalist

Det hører alt andet lige til sjældenhederne, at pc-firmware på den måde bliver smadret i forbindelse med installation af et gængs styresystem.

Og ødelagt firmware er næppe heller en forventelig præmis for Ubuntu 17.10, hvorfor Canonical helt usædvanligt har valgt at suspendere download-linket på den officielle side, mens situationen bliver løst.

Vi skriver jævnligt kritisk om forskellige styresystemer, herunder Windows.

Meltdown-patch kan give blue screen of death på Windows med antivirus

Jakob - V2

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder