Firefox tester ny ultra-anonym funktion

I lyset af den enorme opmærksomhed omkring cookie-tracking og indskrænket privatliv på internettet lancerer Firefox en testversion af en ekstra anonym funktion.

Med den næste pre-beta-version af Firefox følger en udvidet udgave af den allerede eksisterende anonymitetsfunktion, der også tager højde for andre sporingsmetoder som for eksempel biometrisk adfærdsdata. Det har Firefox annonceret.

Funktionen tager nu ikke alene afsæt i cookies og søgehistorik, men også i reklamebannere og andre trackingelementer i de enkelte siders kildekode. Hvis der findes elementer, der gemmer data om din internetfærden, blokeres disse. På den måde mindskes risikoen for, at små bidder oplysninger om en selv og ens forbrugeradfærd på internettet siver ud, når man læser en artikel, søger på en madopskrift eller er på Facebook.

Samtidig vil diverse tilføjelser til Firefox også blive analyseret og, om nødvendigt, blokeret med henblik på at skjule brugerens gøren og laden.

Det vides endnu ikke, hvornår almindelige Firefox-brugere får funktionen, men det er ifølge Firefox selv ret sikkert, at funktionen bliver til noget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Henriksen

Mange side forlanger at man frakobler sin addblocker når man bruger dem. Det detekteres vel gennem disse tracking elementer. Kommer man ikke i samme problem hvis man blokerer for denne tracking?

Jeg bruger Ghostery (som vel gør noget ala det samme) og Adblock. Har ingen problemer, og de der CSS/JS tricks de laver for at spærre for brug af hjemmesiden, er nemme at overkomme med eksempelvis Adblock (du blokere bare markuppen)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere