Firefox skoser Google: »Fint med store armbevægelser, men ...«

Illustration: Mozilla Firefox
Browserkrigen er rykket fra internettet til avisen og er endt på Twitter, efter Google bragte tre annoncer i Washington Post, som Firefox tydeligvis ikke mener, Google selv efterlever.

Google købte forleden hele tre helsides annoncer i den amerikanske avis Washington Post for at reklamere for, at de har styr på både sikkerhed og især privatliv. Den køber Firefox dog ikke, skriver Mashable.

På Firefoxs officielle Twitter-profil skriver firmaet nemlig:

»Det er fint med store armbevægelser, men ved I, hvad der er endnu bedre? At gøre privacy til standard fra start.«

De tre annoncer var forskellige og lovede, at du selv kunne vælge, hvilke data der skulle indsamles, og at de gerne vejledte dig gennem de forskellige privatlivsindstillinger, så du bedre kan forstå eller stoppe dataindsamling.

I Firefox er dataindsamling slået fra som standard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize