Hvad nu, Firefox? Mister 500 millioner kroner i støtte fra Google

Mozillas lukrative aftale med Google stopper nu, uden at der er nye indtægtskilder på plads. Det gør fremtiden for Firefox uvis.

Ved at bruge Googles søgemaskine som standard i Firefox har Mozilla de seneste år fået et massivt økonomisk tilskud fra Google.

Men den aftale, der i 2010 udløste over en halv milliard kroner fra Google, stopper nu. Og Mozilla har ikke en ny indtægtskilde på plads, skriver ZDnet-bloggeren Ed Bott.

Tidligere har Mozilla i brede vendinger meldt ud, at der blev forhandlet med søgefirmaer, men da Ed Bott spurgte Mozilla igen 1. december, var der ikke nyt fra den front.

Siden den treårige aftale med Google blev indgået i 2008, har Google også lanceret sin egen browser, Chrome, der nu overhaler Firefox som den andenmest populære browser i verden.

Læs også: Firefox får baghjul: Nu er Chrome nummer 2 globalt

Ud over at miste mere end 80 procent af indtægterne slås Mozilla også med, at nøglepersoner har forladt firmaet. Mike Shaver, der var Mozillas tekniske direktør, skiftede i september til Facebook, men hans navn optræder stadig i Mozillas åbne to do-lister.

Uden en god søgeaftale og med et stigende pres fra Google og Microsoft kan Mozilla og Firefox hurtigt ende som en irrelevant spiller på markedet, lyder vurderingen fra bloggeren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

Da jeg skiftede til Firefox tilbage i 2004 var der en helt ny verden som åbnede sig for mig. Alene at kunne installere en add-on på min browser, der blokerede reklamer var banebrydende.

Det er sørgeligt at se at Mozilla ikke rigtig har formået at forny Firefox. Men der er ingen tvivl i mine øjne om at Chrome er en bedre browser i dag. Jeg har større sympati for Mozilla end for Google, da jeg altid har haft en skepsis mod at bruge programmer fra verdens største reklamefirma.

  • 8
  • 0
Jes Andersen

Kan de jo med fordel benytte open source browseren chromium :P

http://build.chromium.org/f/chromium/snapshots/Win_Webkit_Latest/

Chrome = Chromium + Google Branding + et par extra features.

For mere information læs: http://en.wikipedia.org/wiki/Chromium_(web_browser)#Differences_from_Goo...

At det er udviklere på Chromium betalt af google er vel ikke den store forskel til Firefox.

Tror dog gerne google vil forlænge kontrakten med mozilla. Dels pga monopolsager, og dels da det stadig har en del market share.

  • 4
  • 0
Jesper Lund

Måske kan der komme noget godt ud af dette. Sammenlignet med 3.6, synes jeg at nyere versioner af FF bliver nærmest ringere og ringere (flere crashes, flere tilfælde hvor FF hænger med 100% CPU og det på en Core i5 760, større memory forbrug som jeg dog er ret ligeglad med pga 16 GB RAM i min desktop).

Det er helt til grin at version 7 bliver end-of-life to måneder efter at den er udkommet. Nye versioner bliver ikke testet ordentligt, og det er klart at ingen gider deltage i et RC testing program hvis RC perioden varer et par dage (Canonical har skabt sig samme problem med Ubuntu), og der alligevel kun går at par uger inden den nye version bliver EOL'et. Nye versioner ændrer løbende i interface specifikationer så add-ons ikke virker.

Downgrade til 3.6 er selvfølgelig en mulighed (som jeg seriøst overvejer), men der er nok grænser for hvor længe Mozilla vil lave security patches til denne version. Men p.t. har vi den absurde situation at FF 7 er EOL, mens 3.6 stadig supporteres!!

Daily builds er fint nok (jeg bruger det selv til Chromium), men ikke som primær browser i et produktionsmiljø.

Så.. hvis Mozilla blev tvunget til at skrue lidt ned for udviklingshastigheden, ville det ikke nødvendigvis være en dårlig ting.

En Google-udviklet browser tør jeg simpelthen ikke bruge som min primære browser.

  • 4
  • 0
Jesper Lund

Chrome = Chromium + Google Branding + et par extra features.

Så må vi håbe at Google spyware elementerne kun er i den sidste del.

Chromium har bare ikke alle de privacy beskyttende addins som jeg p.t. benytter som selvforsvar mod tracking og profilering

Fra min Firefox liste
* Adblock Plus (reklamer, bloker third-party tracking og alle Facebook+GA elementer)
* RefControl (bloker referer)
* Better Privacy (bloker LSO aka trash cookies)
* Ghostery (supplement til ABP)
* OptimizeGoogle (randomisering af ID i google.com cookie før hver ny søgning)

(der burde også være Noscript på listen).

Nogle af disse (eller tilsvarende) findes til Chromium, men så vidt jeg husker virker ABP ikke helt så effektivt (blokerede elementer downloades men vises ikke, så vidt jeg husker?).

  • 5
  • 3
Rune Kristensen

...men der er tilsyneladende et kompatibilitets-problem med min nuværende sikkerhedsløsning (BitDefender Total Security 2011, på en Win7 64 bit).

Problemet udarter sig som ekstremt lange ping-tider (500+ mS i Crome, mod 5-10 mS i eksempelvis Firefox og IE).

Jeg er derfor gået tilbage til Firefox - men da jeg ikke synes Bitdefender skal diktere mit browservalg, overvejer jeg at skifte til Norton eller Kaspersky når Bitdefender-licensen udløber her til januar.

  • 0
  • 0
Christoffer Thomsen

Det er korrekt at ABP til Chrome ikke blokerer download, men blot gemmer reklamerne. Dette skyldes at Chromes addon API ikke giver ligesaa meget adgang til Chrome som Firefox' API goer til Firefox. Dette goer at Chrome ikke har samme problemer som Firefox har mht. addon kompabilitet paa tvers af versioner, men det betyder ogsaa at du ikke kan faa ordenlige addons til Chrome.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Det er korrekt at ABP til Chrome ikke blokerer download, men blot gemmer reklamerne. Dette skyldes at Chromes addon API ikke giver ligesaa meget adgang til Chrome som Firefox' API goer til Firefox

For privacy hensyn er det en meget væsentlig forskel. Det handler ikke kun om reklamer, men også om at blokere third-party tracking som Google Analytics, Facebook "I Like", og lignende tracking shit. Når jeg besøger dr.dk ønsker jeg ikke at der sendes trafik til Facebook og Google, som sladrer om mit besøg. Det krav kan Chromium ikke honorere.

For folk på langsomme forbindelser eller 3G med betaling per MB gør det også en stor forskel om third-party elementerne downloades eller ej.

  • 3
  • 0
Benjamin Kristensen

Det er korrekt at ABP til Chrome ikke blokerer download, men blot gemmer reklamerne. Dette skyldes at Chromes addon API ikke giver ligesaa meget adgang til Chrome som Firefox' API goer til Firefox.


Så vidt jeg har forstået blokerer ABP til chrome for det JS der typisk bruges til indsætte reklamerne, så reklame udbyderen aldrig bliver kontaktet...
Men jeg kunne jo have misforstået noget...

  • 0
  • 0
Christoffer Thomsen

Jeg kender godt til SRWare Iron, men det er ikke blot pga. privacy at jeg ikke bruger en Chromium baseret browser. Det er primaert fordi Chrome ikke har funktionelle erstatninger til de addons jeg bruger i Firefox.

Desuden har SRWare efter flere aar stadig ikke udgivet en RPM pakke, og jeg gider ikke sidde at holde oeje med om de har udgivet en ny version og saa hente og installere den manuelt.

  • 0
  • 0
Jørgen Ramskov

Jeg har personligt en helt anden oplevelse. Firefox 7 var en væsentlig forbedring i forhold til tidligere udgaver og det er fortsat i de senere versioner (kører nu ver. 9 beta på både en XP, win7 or en OS X maskine).

Derudover så har ham ZDnet-bloggeren Ed Bott så vidt jeg kan se ikke nogen facts, kun spekulationer.

  • 1
  • 0
Nicolai Hansen

Christoffer Thomsen: Det eneste problem med addon kompabilitet (på tværs af versioner) Firefox har, er at Firefox version bliver bumpet for højt op, for hurtigt. Firefox addon APIer er, afaik, ikke blevet ændret i årtier, men Firefox gider ikke installere en addon, hvis addon'ens "maxVersion" er mindre end den version af Firefox som man bruger.

Har er lidt copy/paste fra wiki:

Firefox 3.0: 2008, June 17
Firefox 3.5: 2009, June 30
Firefox 3.6: 2010, January 21

Firefox 5.0: 2011, June 21
Firefox 6.0: 2011, August 16
Firefox 7.0: 2011, September 27
Firefox 8.0: 2011, November 8

Gad vide hvor mange udviklere, der forudså at de skulle sætte deres addons "maxVersion" til 17, for at deres addon virker om et par år? (Og hvis man gør det, så får man at vide at man ikke skal sætte maxVersion så højt).

Jeg har til dato ikke oplevet én eneste Firefox addon som ikke virkede i en nyere version af Firefox (uden at gøre andet end manuelt at ændre "maxVersion" til "99.*")

Man kan ALT i en Firefox addon (uden overdrivelse), så derfor vil jeg stadig bruge Firefox i lang tid, men når man begynder at kunne lidt mere i en Chrome Extension, så kan det da være jeg skifter over.

Tom Paamand: http://chromium.hybridsource.org/the-iron-scam

  • 1
  • 0
Jørgen Ramskov

Mozilla er opmærksom på det problem og det er allerede i høj grad løst da Mozilla compatibilitets tester alle add-ons der er hosted hos Mozilla og automatisk markerer dem som compatible med nyere versioner hvis testene siger OK. Se f.eks.: https://developer.mozilla.org/en/Firefox/Updating_add-ons_for_Firefox_8

Mozilla har i Firefox 8 lavet en ændring mht. tredjeparts add-ons. De bliver automatisk disabled (med god grund!) og du derefter mulighed for selv manuelt at enable dem. Læs f.eks.: http://www.theregister.co.uk/2011/11/08/mozilla_updates_firefox8/

  • 0
  • 0
Sune Marcher

...men der er tilsyneladende et kompatibilitets-problem med min nuværende sikkerhedsløsning (BitDefender Total Security 2011, på en Win7 64 bit).

Heh, er BitDefendre stadigvæk fuld af bugs?

Vi brugte det på Silkeborg Museum i fordums tid (dengang folk stadig kørte Win98) - scanning engine var en af de bedre på markedet, og der var nogle administrative feature der var gode... men til gengæld også lidt for mange BSODs.

Anyway, hvis det er til hjemmebrug, så overvej at droppe betalings-AV'erne og brug Microsoft Security Essentials - den er faktisk forbløffende god, og væsentligt mindre bloated end hvad de andre kan diske op med.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere