Firefox får ny komprimering udviklet af Google - før Chrome

22. januar 2016 kl. 15:45
Firefox får ny komprimering udviklet af Google - før Chrome
Illustration: Mozilla.
Firefox 44 der udkommer om få dage, vil angiveligt understøtte komprimeringsteknologien Brotli.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mozillas Firefox bliver efter alt at dømme den første browser, som officielt gør brug af Brotli - en komprimeringsalgoritme, som Google har udviklet. Det skriver digi.no.

En tidlig udgave af algoritmen blev udgivet i efteråret.

Brotli-understøttelse gør, at indhold som overføres mellem webserver og browser nemmere komprimeres end i dag med gzip, og med cirka samme komprimeringshastighed.

Det er primært overførsel af tekstfiler med blandt andet HTML, CSS og JavaScript, som bliver hurtigere, hvis disse komprimeres med Brotli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brotli kan sikre overførsel af store tekster med en reduceret datamængden på mellem 17 og 25 procent, afhængig af indholdet.

Det har primært betydning for mobilbrugere med begrænset internethastighed eller en forbrugsgrænse.

Firefox 44 om få dage

Det har siden i efteråret været fremme, at Firefox 44 vil understøtte Brotli-komprimeret indhold. Firefox 44 forventes at blive lanceret 26. januar, altså tirsdag næste uge.

Google vil ikke selv understøtte Brotli i Chrome før tidligst i version 49.

Det er tydeligvis først nu, at selskabet har bestemt sig for at understøtte teknologien, hvis man vel at mærke ser bort fra at Chrome allerede understøtter webfont-specifikationen WOFF 2.0, hvor Brotli også anvendes.

Brotli er foreslået som en internetstandard hos Internet Engineering Task Force (IETF).

En forudsætning for, at Brotli-understøttelsen i browseren giver mening er, at komprimeringen også understøttes af webserverne.

Det er endnu uklart, i hvor høj grad det er tilfældet, bortset fra at der findes et modul til Nginx. Angiveligt vil et tilsvarende modul også udgives til Apache HTTPD.

Det er uvist om Microsoft vil støtte Brotli.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger