Firefox får kommandolinje til webudviklere

En ny kommandolinje og værktøjslinje skal gøre det nemt for udviklerne at nå de avancerede funktioner i Firefox.

Som webudvikler har man brug for flere håndtag at skrue på i browseren end almindelige dødelige.

Og det behov har udviklerne hos Mozilla nu snart hjælp på vej til i Firefox. En ny værktøjslinje for webudviklere vil rumme knapper med de mest brugte funktioner, men også en kommandolinje. Det skriver Joe Walker fra Mozilla i et blogindlæg.

Idéen med kommandolinjen er hurtigt og nemt at få adgang til en lang række avancerede funktioner, uden at skulle fylde hele vinduet med knapper. En kommandolinje er også mindre krævende for browseren, sammenlignet med en grafisk brugergrænseflade, så man undgår at sløve computeren ned, skriver han.

Mozilla-folkene arbejder lige nu på, hvilke kommandoer der skal understøttes. Men planen er at give adgang til både udviklerværktøjerne i Firefox og til kommandoer på systemniveau.

Det nye webudvikler-værktøj kommer med Firefox 16 eller 17. Den seneste version, der er sendt på gaden, er Firefox 13, men Mozilla er skiftet til hurtig progression i versionsnumrene, ligesom Chrome bruger det, så Firefox 16 skulle efter planen være klar til oktober.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

ed er jo et fornemt eksempel på at intet tekstbehandlingsprogram behøver at være fyldt med tilføjelser, fancy'e makroere og grænseflade. I essensen kan alle programmer foregå på samme måde. Også en spindellæser.

Det er faktisk ikke så svært. Man bygger et program, som kun tager kommando-inddata, og derpå viser den hjemmeside man agter. Og ligesom i ed, så skal den kun vise det man beder om.

F.eks.

> open http://version2.dk/  
> showlinks  
[En liste over henvisninger på siden kommer frem,   
selvfølgelig med reference-numre]  
> showlink <nummer>  
[En rendering af siden omkring hvor denne henvisning   
er, bliver vist.  Og kun det.]  
> click <nummer>  
[o.s.v.]

Dette vil skabe den dybe interaktion med sin spindellæser, og så behøver man aldrig mere at se på alt det af hjemmesider som man ikke er interesseret i.

Grænseflade skal man kun have når man har brug for det. Ellers er det jo bare spildt fremvisningstid for ens skærm!

  • 3
  • 4
Troels Henriksen

Det er jo tydeligt at du har misforstået nogen af eds vigtigste fordele. Den grænseflade du her præsenterer er jo enormt ubrugelig og ineffektiv, grundet de alt for lange kommandonavne. Man kan uden tab af entydighed reducere open til o, kombinere showlink og showlinks til s (idet showlinks ikke tager en parameter), og helt fjerne click, og blot lade et enkeltstående tal denotere aktivering af det pågældende link. Det er i øvrigt også sådan ed fungerer: hvis du bare indtaster et tal går du til linjen med det pågældende nummer.

  • 4
  • 0
David Rechnagel Udsen

Ah ja, så for at få specifikke grafikkorn at se, skal man kalde "r"? F.eks. r 100x100 200x200 (syntaks: r leftxtop widthxheight).

Og hvad med finde specifikke HTML-felter? F.eks. hvad hvis jeg vil læse kommentarer på Version2?

  • 1
  • 1
Troels Henriksen

ed har (hvis vi simplificerer) en kommandosyntaks der hedder '[Address]Command', f.eks. kan vi kombinere adressen 2 og kommandoen p til 2p, som vil udskrive linje 2. En alternativ adresse er 2,9, som vi kan kombinere med kommandoen d til 2,9d, der så vil slette linjerne 2 til 9. Det virker oplagt at bruge samme model i en spindellæserkommandolinje, hvor adresserne så blot beskriver en tur eller delmængde af DOM-træet - måske Xpath som konkret syntaks?

  • 2
  • 0
Kristian Dalgård

Det virker skørt, at Mozilla er begyndt at udvikle sine egne devtools, når det mest luksusagtige af dem alle, altså Firebug, allerede findes til Firefox....

P.S. Den samtale om ed er rimelig nørdet på den indskrænkede måde.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere