Firefox blokerer nu automatisk tredjeparts-cookies

Illustration: Mozilla Firefox
Mozilla tager nu endnu et skridt i modsatte retning af Google ved at blokere tredjeparts-cookies automatisk.

Den nyeste version af Firefox, version 69, blokerer som standard alle tredjeparts-cookies. Det er bl.a. dem, der bruges til at lave målrettede reklamer. Det skriver Wired.

Det har siden juni været muligt at bruge de forbedrede privacy-muligheder i Firefox, og der er allerede 20 pct., der selv har slået det til. Med den nyeste version af Firefox vil det altså nu gælde samtlige brugere.

»På nuværende tidspunkt bliver brugerne udnyttet og får ikke del af gevinsten. De bliver tracket på tværs af hjemmesider af tjenester, de aldrig har gjort brug af,« siger en talsperson fra Mozilla, der står bag Firefox, ifølge Wired.

Privatliv eller mangfoldighed online

Firefox har i dag en markedsandel på 10 pct. mod Chromes 70 pct. Mozilla prøver dog at gå helt modsatte vej af Google ved at lade deres produkt have fokus på privacy.

I en Google-blog fra 22. august, er det tydeligt, at Google mener, at blokering af cookies kan ødelægge mange onlinetjenesters muligheder for at tjene penge, da ikke-personaliserede reklamer, ifølge Googles egen undersøgelse, giver hjemmesideejerne en tabt fortjeneste på 52 pct.

I Googles øjne er konsekvensen, at mange hjemmesider ikke bliver rentable, hvis alle brugerne blokerer cookies, hvilket i sidste ende fører til, at mange sider ikke kan overleve.

Cookies er dog langt fra den eneste måde, du bliver genkendt på nettet. Via såkaldt fingerprinting-scripts, der genkender dig på baggrund af din enheds konfigurationer, kan virksomheder lave en forholdsvist præcis profil på dig. Dette kan man blokere gennem Firefox' strict mode, der ikke er slået til som standard, men forventes at blive det i fremtiden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tom Paamand

an kan se alt lige fra installede plugins og skrifttyper, skærmstørrelse

Fordi det er hamrende smart for webudviklere. Ikke til overvågning, men for at sørge for at hjemmesider præsenteres optimalt på lige netop dit system.

Fx sådan at de nyeste browsere giver en optimal oplevelse, mens siden alligevel fortsat kan fungere på ældre systemer - hvis arbejdet er gjort ordentligt. Jeg bruger selv kun skærmstørrelse og museforhold, resten er overkill. For jo, samme teknik misbruges gevaldigt...

  • 2
  • 0
Louise Klint

De små glæder...

Cookies er dog langt fra den eneste måde, du bliver genkendt
på nettet.
Via såkaldt fingerprinting-scripts, der genkender dig på baggrund af din enheds konfigurationer, kan virksomheder lave en forholdsvist præcis profil på dig.
Dette kan man blokere gennem Firefox' strict mode, der ikke er slået til som standard, men forventes at blive det i fremtiden.

”Strict mode” hedder ”striks” på dansk.

Du finder den nemt under ”Instillinger” >> ”Privatliv og sikkerhed” – vupti.
Jeg er glad for Firefox.

  • 5
  • 0
Thomas Tanghus

Panopticlick, nævnt ovenfor, tjekker også for om "Does your browser unblock 3rd parties that promise to honor Do Not Track?". Jeg har sat den til også at blokére form dem.

Har I nogen erfaring med, om man kan stole på den slags løfter?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere