Firefox afliver sidste rest af ’blink’-tagget

Som den sidste browser dropper Firefox det omdiskuterede ’blink’-tag fra internettets barndom. Dermed kan webdesignere ikke få tekst til at blinke længere med et enktelt HTML-tag.

Det vil nok ikke blive savnet af ret mange - men den endelige aflivning af HTML-tagget ’blink’ kalder på lidt nostalgi.

Som den sidste store browserproducent har Firefox valgt ikke længere at understøtte muligheden for at få tekst til at blinke, med den nyeste version af browseren, Firefox 23. Det skriver The Register.

Dermed skal man ud i at installere browser-plugins, hvis man stadig gerne vil kunne se blinkende tekst på nettet i ren HTML.

Selvom muligheden for at få tekst til at blinke hurtigt blev dømt kikset og grim, og blink-tagget derfor kun har været brugt yderst sjældent de sidste mange år, bør man sætte sig ind i konteksten i internettets unge år, skriver The Register-journalisten Simon Sharwood.

I 1995 var hjemmesider som regel meget simple, og mulighederne for at peppe dem op var ganske begrænsede. Du kunne ikke rigtigt styre skrifttyperne, siden blev vist med, og multimedie-indhold var dårligt nok ankommet. Java var kun lige begyndt at blive brugt til websider, og ActiveX fandtes ikke endnu.

Dermed blev muligheden for blinkende tekst en af de få måder at gøre en hjemmeside mindre kedelig på, skriver han.

Ifølge Lou Montulli, der stod bag første udgave af Netscape Navigator, begyndte blink-tagget som en morsomhed, efter en våd aften, som et lille 'easter egg', altså skjult kode for de indviede. Det blev ikke dokumenteret, men tagget blev hurtigt kendt og brugt i stort omfang. Læs hans beretning om blink-taggets tilblivelse.

Der er mange andre ændringer i Firefox 23, blandt andet sikkerhedsopdateringer og forbedret video-acceleration. For eksempel vil nogle former for scripts blive blokeret som standard over HTTPS-forbindelser, for at beskytte brugeren mod man-in-the-middle-angreb.

Se hele listen over nyheder i Firefox 23.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Baldur Norddahl

Dermed skal man ud i at installere browser-plugins, hvis man stadig gerne vil kunne se blinkende tekst på nettet i ren HTML.

Hvad er "ren HTML" når browser-plugins er tilladt? Man kan bare bruge CSS eller JavaScript og ingen af dem tæller som browser-plugins.

Eksempel taget fra Davids link:

<!DOCTYPE HTML>  
<html>  
<head>  
<title>foobar</title>  
<style type="text/css">  
.blink {  
    animation: blink .75s linear infinite;  
}  
   
@keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
</style>  
</head>  
<body>  
foo <span class="blink">blink</span> bar  
</body>  
</html>

Det "nye" her er at ikke længere er nødvendigt, da det er muligt at opnå samme effekt på andre måder.

  • 0
  • 0
#3 Emil Stahl

Det virker ikke i Chrome. Men hvis man kopierer alt fra CSS filen, så virker det :)

<style type="text/css">    
/* @group Blink */  
   
.blink {  
    -webkit-animation: blink .75s linear infinite;  
    -moz-animation: blink .75s linear infinite;  
    -ms-animation: blink .75s linear infinite;  
    -o-animation: blink .75s linear infinite;  
    animation: blink .75s linear infinite;  
}  
   
@-webkit-keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
   
@-moz-keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
   
@-ms-keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
   
@-o-keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
   
@keyframes blink {  
    0% { opacity: 1; }  
    50% { opacity: 1; }  
    50.01% { opacity: 0; }  
    100% { opacity: 0; }  
}  
   
/* @end */  
</style>
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere