Firefox advarer om tjenester med datalæk

Illustration: Bigstock
Mozilla har tilføjet en funktion til Firefox, der advarer brugeren om datalæk hos net-tjenester.

Firefox-browseren har tilføjet en funktion, der kan fortælle om den webtjeneste, man besøger, har været udsat for en datalækage. Det skriver DKCERT i en meddelelse.

Browseren kommer med en advarsel, når brugeren besøger en side, der tidligere har været udsat for et datalæk.

Læs også: Mere end en halv milliard lækkede kodeord gjort søgbare: Er dit på listen?

Via Firefox Monitor, der er en service, som henter sine data via webtjenesten fra Troy Hunt's Have I been Pwned, kan man så kontrollere, om man er berørt.

Læs også: Sikkerhedsforsker frigiver database med 320 millioner kodeord, du ikke skal bruge

Advarslen kommer med et kort referat om det aktuelle datalæk og med en Firefox Monitor-knap, der giver information om brugerens egen konto.

Hvis den tjeneste, man anvender, er blevet kompromitteret, skal man skifte password. Derudover må det samme kodeord aldrig bruges aldrig på tværs af tjenester, skriver DKCERT.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere