Firefox 22 slår Chrome af pinden som hurtigste og mest stabile browser

Den nyeste udgave af Firefox-browseren snupper trofæet fra Googles Chrome-browser, når man sammenligner browserne over en bred kam.

Den bedste browser lige nu hedder Mozilla Firefox 22. Det er i hvert fald konklusionen på en test af de nyeste browsere, som Toms Hardware har foretaget.

Firefox har ganske vist i et stykke været overhalet af Googles Chrome-browser som danskernes mest populære alternativ til Microsofts Internet Explorer, og den nyeste version af Chrome er da også den mest populære enkeltversion af en browser på det danske marked ifølge en statistik fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).

Men Firefox kan ifølge Toms Hardware lige nu hamle op med Chrome i rå ydelse, og samtidig klarer Firefox sig bedre på parametre som eksempelvis stabilitet og korrekt indlæsning af sider end Chrome.

Testen viser desuden, at Microsofts Internet Explorer 10, som klarede sig glimrende, da den først blev lanceret sidste år, nu halter et godt stykke efter konkurrenterne, som i mellemtiden har udsendt flere større opdateringer, mens Microsoft først nu har udsendt den første testudgave af Internet Explorer 11.

Toms Hardware har også set på den kommende udgave af Opera-browseren. Den nuværende udgave klarede sig dårligst af alle browserne i testen, men den nye udgave er baseret på open source-udgaven af Chrome, Chromium, og den klarede sig næsten på højde med Chrome og Firefox i flere test, selvom den kun er en testudgave.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

Jeg synes faktisk ikke at hastighed er så afgørende længere. Det var kun i tiden med IE6-7 at man virkelig kunne mærke forskel i hastigheden og at man derfor valgte Chrome. I dag er IE, Chrome og Firefox måske ikke nøjagtig lige hurtige, men jeg kan ærligt talt ikke mærke forskel.

Jeg synes til gengæld at især IE er bagud når det kommer til plugins og mulighed for at tilpasse browseren. Jeg bliver ofte beskyldt for at være en MS fanboy, men jeg kunne ikke drømme om at bruge IE på min laptop eller desktop. Til gengæld bruger jeg næsten lige gerne Firefox eller Chrome. Men jeg synes Chrome lige er et mulehår bedre, og at man f.eks. når man trække tabs rundt har en bedre følelse af, hvad browseren laver.

Konklusionen for mig er, at hastighed ikke længere bør være et parameter at bedømme browsers på. I stedet kunne man kigge på udviklingsmiljøet omkring de enkelte browsere og mulig for at tilpasse browseren.

  • 8
  • 0
Kasper Hovgaard

Lyder interessant. Jeg foretrækker ligesom dig navigationen i Chrome, men jeg har været lidt mellemfornøjet pga. for mange mange fejlindlæste sider på det seneste. Men Firefox er som bekendt stadig mange udvikleres foretrukne testbrowser, så jeg vil nok prøve at bruge den som primær browser i en periode.

IE benytter jeg kun som et nødvendigt onde til "webbaserede" klienter, som ikke fungerer korrekt med andre browsere. En direkte skændsel er IE's ringe formatunderstøttelse af HTML5 video. I min drømmeverden ophørte skrammel som IE og Safari med at eksistere allerede i morgen! ;-)

  • 1
  • 0
s_ mejlhede

Jeg bruger alle 3, men kun IE til bank, når man så efter en opdatering har fået Bing tilbage som default søgemaskine, beskæftigets man i det valg. Firefox har jeg længe brugt mest, men den fælles opsætning man kan få med chrome og en gmail konto over flere platforme har fået mig mere og mere over på denne. (Kan det passe, at firefox ikke selv laver en google søgning hvis man skriver forkert i adresse felt ?)

Men der er stadig STOR forskel på hvad man bruger på sin telefon/tablet, her kender jeg kun til androide, men her er firefox, selv om der er i Beta langt foran, også den indbygget browser. Blandt andet forsvinder kommentar fra V2 i de andre, det kan så være en fordel når John Strand er med i debatten.

  • 3
  • 2
Per Engberg

(Kan det passe, at firefox ikke selv laver en google søgning hvis man skriver forkert i adresse felt ?)

Ja, hvis jeg taster noget som ligner en webadresse (www.hgrtfdst.dk eller kjuyt.com) så får jeg min DNS-servers søgeside i stedet for Googlesøgning. Skriver jeg derimod et eller flere separate ord får jeg Googlesøgningen. Som med det meste i Firefox kan dette dog ændres, se f.eks. https://support.mozilla.org/en-US/kb/search-web-address-bar?esab=a&s=loc...

  • 2
  • 0
Brian Hansen

Jeg har længe været glad for Chrome, men må indrømme at jeg pt. sidder på IE10. Det er besynderligt nok den browser der er hurtigst på min Atom Z baserede tablet. Chrome og Firefox tar tid om at læse sider ind, og så hakker de derud af når man scroller. Firefox har jeg ikke været fan af siden den begyndte at tage 10 sek at starte op....

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

...når det kommer til Firefox vs. Chrome. Chrome har lige den ekstra grad af fleksibilitet og stabilitet (f.eks. ingen genstart når man installerer plugins) der gør at den er min std. browser.

Jeg antager du ikke mener »brugerindstillinger« med »fleksibilitet«, for det punkt er Chrome meget begrænset. Man kan ikke flytte sine faneblade et andet sted hen, f.eks.. Det gør Chrome meget begrænset (nærmest ubrugelig) hvis man har mange faneblad åben, som jeg har.

Desuden, så er det kun nogle plugins til Firefox i dag der kræver en genstart, de fleste kan tilføjes uden genstart.

Jeg siger ikke at Chrome er skidt; den har en bedre sandkasse på Windows end Firefox har. Men hvornår hørte vi sidst om et kritisk hul i Firefox?

Jeg foretrækker Firefox fordi jeg kan gøre med den hvad jeg vil (og så stoler jeg ikke særligt meget på Google[0]).

[0] Ja ja, jeg ved godt jeg bare bør bruge Chromium, og den har jeg skam også installeret til ting som Flash og Java.

  • 2
  • 0
Emil Moe

De skulle hellere reducere resourceforbruget. Jeg synes nemt en browser kommer til at sluge godt med CPU og RAM i dag.

Mon ikke også de gør det eller det bliver det næste? Jeg har kun hørt fra Apple, at de i den kommende Safari har lagt kræfter i det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere