Firefox 13 er klar med hurtigere opstart og ny startskærm

Den nye version 13 af Firefox-browseren er nu klar, og Mozilla har blandt andet forbedret hastigheden med understøttelse for SPDY-protokollen og indlæsning af faneblade.

Mozilla har nu frigivet den færdige version af Firefox 13.0, som byder på både synlige og mærkbare ændringer.

Den første ændring bemærker man allerede, når man opgraderer fra en tidligere version af browseren, idet Firefox 13 nu indlæser gemte faneblade eller tabs på en ny måde. Det betyder, at browseren generelt starter hurtigere op, hvorefter de enkelte faneblade først indlæses færdig, når man klikker på dem.

En anden ny funktion, som kan blive mærkbar på længere sigt, er Firefox' nye understøttelse for protokollen SPDY, som er beregnet til at gøre det hurtigere at indlæse hjemmesider.

Læs også: Google: Ny protokol kan indlæse websteder på den halve tid af HTTP

SPDY er oprindelig skabt af Google, som udvikler den konkurrerende browser Chrome, og for at udnytte protokollen i den nye Firefox kræver det, at webstedet understøtter den.

Firefox 13 har også fået en ny startskærm, når man åbner et nyt faneblad i stil med Chrome og Internet Explorer, hvor man kan se forhåndsvisninger af besøgte hjemmesider.

Der er desuden kommet en ny startside med genveje til bogmærker, downloads og historik, som brugeren også vil kunne tilpasse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kirk

Så ved at kopiere 2-3 egenskaber ved Chrome, kalder de det en ny browser... aha !?

Men det er da rart - så vil jeg overveje at bruge FF mere fremover i stedet for kun Chrome...

Nu mangler FF bare at synkronisere mine plugins, søgninger og gemme alle mine søgninger i Googles historie, sådan som Chrome gør det.

edit:

Firefox13 virker meget sløv i forhold til Chrome18 ... Jeg har en masse plugins installeret i dem begge to, men det er jo også meningen.

Så i mit hoved er Firefox+Firebug stadig kun et værktøj til at lave CSS i.

  • 1
  • 4
Jacob Bang

Martin:
Firefox har allerede den funktion og har fået tilføjet add-ons sync her for nyligt (mener det kom i Firefox 12). Funktionen kaldes Firefox sync og du kan sync dine bogmærker, historik, kodeord, indstillinger og tabs. Du skal ikke engang installere noget plugin for at få den service.

En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved Firefox er hvordan den husker hvilke adresser jeg vil ind på ud fra hvad jeg trykker på tastaturet samt gør det muligt at søge efter sider på baggrund af titel feltet og ikke kun URL adressen. Endnu smartere er det at med Firefox Sync så overføres disse informationer til mine andre Firefox installationer.

Sidst, hvis du ikke føler det er sikkert at upload alle disse data til Mozilla serverne så kan du selv host disse data. Uanset hvad du vælger bliver de krypteret ud fra en genereret key som du skal huske at gemme på dit system. Det er altså ikke nok at huske brugernavn og adgangskode for at få fat i dine data.

  • 7
  • 0
Martin Kirk

Det lyder godt!
Jeg bruger som du kan læse ikke Firefox ret meget, så jeg vidste ikke de havde så mange sync muligheder.

Mht. omnibar/søgebaren så gør Chrome præcis det samme, plus den også har søge accelleratorer: ex: skriv "imdb" og tryk tab, hvorefter man søger på IMDB. Jeg kan se at Firefox ikke har denne mulighed (uden plugins)

  • 0
  • 3
Jacob Bang

Du kan i Firefox få lignende funktionalitet selvom det ikke er så simpelt som i Chrome:

  1. Gå ind på imdb.com
  2. Højreklik på søgefeltet og vælg "Add a Keyword for this search...".
  3. Skriv fx imdb som keyword i den dialog der kommer og tryk "save".

Nu kan du skrive følgende i din adresselinje:
imdb Kill Bill 2

Og den vil lave søgningen som om du skrev det i søgefeltet på imdb.com. Jeg bruger selv den funktion til wikipedia med wp for engelsk og wpdk for dansk opslag. Fungere ganske udmærket. :)

  • 4
  • 0
Jacob Bang

Hvis man som jeg hader den nye startskærm ved tabs så kan man enten slå den fra ved at trykke på det lille ikon i højre øverste hjørne af den nye tab. Dette skjuler vinduerne men det efterlader stadig at den skal load en side der er mere avanceret end about:blank. Du kan derfor gøre følgende for at slå det helt fra:

  1. Gå ind på about:config
  2. Søg på "browser.newtab.url"
  3. Giv den værdien: about:blank.

Sidst, du kan slå "load af tabs ved opstart" til igen inde inde i de generelle indstillinger. Brugte netop selv Firefox for præcis den mulighed at den skal load tabs når jeg starter browseren.

(og lige sidste tip. Hvis man gerne vil se "http://" delen af adressen (hvilket jeg godt kan lide) så er der følgende guide:
http://techdows.com/2011/09/show-http-in-firefox-7-address-bar.html)

  • 2
  • 0
Jeppe Toustrup

Mht. omnibar/søgebaren så gør Chrome præcis det samme, plus den også har søge accelleratorer: ex: skriv "imdb" og tryk tab, hvorefter man søger på IMDB. Jeg kan se at Firefox ikke har denne mulighed (uden plugins)


Jeg bruger DuckDuckGo i Firefox, det gør at jeg i adresselinien kan skrive "!imdb Iron Sky" og så bliver jeg sendt videre til IMDB's søge side med den side. Der er også genveje til f.eks. Google (!g), Wikipedia (!w) og en lang række andre sites. Det bedste er at det virker på tværs af browsere så man altid har de genveje man er vant til.

  • 4
  • 0
Jacob Bang

Ved at sætte browser.newtabpage.enabled til false opnår du præcis det samme som hvis du trykker på det lille ikon i højre øverste hjørne. Det jeg foreslår fjerner helt den funktionalitet (kræver nok også mindre ressourcer når den ikke skal indlæse et javascript hver gang).

  • 0
  • 0
Nicolai Hansen

"Firefox 13 har også fået en ny startskærm, når man åbner et nyt faneblad i stil med Chrome og Internet Explorer, hvor man kan se forhåndsvisninger af besøgte hjemmesider." - Var det ikke Opera som opfandt det? Og med opfandt mener jeg at de var den første (store) browser som lavede det (endda lang tid før alle andre, så vidt jeg husker).

Martin Kirk: Hvad mener du med "[så] kalder de det en ny browser"? Der er vel intet underligt i at release en ny version, når man har rettet et par fejl og lavet et par nye ting? Ny tab siden kommer fra Opera og Firefox har længe understøttet SPDY (siden version 11), det er dog først i version 13 at det er aktiveret som standard. Så tror næppe man kan tale om at FF13 er en Chrome efterligning :)

  • 1
  • 1
Simon Friis Vindum

Du har helt ret i, at det var Opera der havde den feature først. De kalder det Speed Dial, og den dag i dag har deres implementering flere muligheder end både Chromes og Firefoxs. Bla. har man muligheder for at putte små widgets i sin Speed Dial, så man f.eks. har en GMail tile der viser antallet af og overskriften på nye mails, eller en tile til en vejr-side der endvidere viser det aktuelle vejr. De har også en algoritme der automatisk finder en sides logo, så f.eks. vises Version2 ikke i min Speed Dial med en thumbnail men derimod med Version2s logo. På den måde er det lettere at finde en given side i sin speed dial, da logoet ofte er hurtigere at aflæse, en et thumbnail.

  • 2
  • 0
Bent Christensen

Den chrome-feature med de ni mest besøgte websites når man trykker på nyt faneblad ser rædselsfuldt ud på min pc. De ni sider ligger klods op af hinanden. Det ligner noget, der er lavet af et tiårs barn.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere