Fire ud af ti udviklere dropper tests på grund af release-pres

Pres fra egne rækker og fra kunder samt forbrugeres forventninger får udviklere til at springe tests over.

Omkring 40 procent af udviklerne adspurgt i en ny undersøgelse i USA og Storbritannien dropper tests af applikationer, før de udsendes. Det skriver Adtmag.

Undersøgelsen omfattede 750 udviklere. De fire ud af ti udviklere, som ikke testede deres applikationer før release, følte sig under pres for at få applikationerne ud af døren for hurtigt. Resultatet af undersøgelsen afspejler samme konklusion i tidligere tilsvarende undersøgelser.

For stort tidspres

Derudover mener 42 procent, at de forventes at designe, udvikle og teste applikationer inden for tidsrammer, som er urealistiske. 36 procent føler, at de ikke får tid nok til at teste applikationerne før de rulles ud. 81 procent mener, at givet mere tid, ville deres udviklerholds applikationer få større betydning for forretningen, skriver firmaet Testplant, der har stået for undersøgelsen.

Læs også: Apple frigiver gratis begynderguide på 900 sider om app-udvikling med Swift

62 procent af besvarelserne peger på, at presset kommer fra forbrugerne, mens næsten samme andel, 60 procent, også krydser af ved den holdning, der siger, at presset kommer fra virksomheden selv. 91 procent synes, at brugernes forventninger til innovation og kvalitet er steget inden for det seneste år.

»Når forretningsledelsen omfavner digital omstilling, så sættes it-teams under et enormt pres for at tilbyde de mest fantastiske tjenester og apps til forbrugerne og for at undgå den digitale losseplads. Vores undersøgelse viser et klart gab mellem brugeroplevelsen og de muligheder, som test-platforme kan tilbyde, hvilket resulterer i, at 40 procent af applikationer bliver udsendt uden at blive testet,« siger John Bates, direktør i Testplant, til Adtmag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
Finn Christensen

Der kommer ikke kode uden tests.

Send du den til MS, og spørg dem jævnligt hvordan det går.. ;)

Udgivelsen af Windows 98 skete med en bemærkelsesværdig presse demonstration på Comdex i April 1998. Microsoft CEO Bill Gates gjorde særligt opmærksom på hvor let det var at bruge, og for understøttelsen af Plug and Play (PnP) enheder. Da program manageren Chris Capossela indsatte en scanner i et forsøg på at installere den, skete der imidlertid det, at operativsystemet crashede og viste en "Blue Screen of Death".

ole jeppesen

Det her handler om professionalisme


...og erfaring.

En organisation kan altid indføre TDD for at sikre en konsistent tilgang til kvalitet, men..
ofte bunder de manglende tests ofte i en indgroet (men uafprøvet) forestilling om at f.eks. TDD eller test generelt giver en længere udviklingstid.

Som alt indenfor SW udvikling kræver alt nyt et projekt eller 3 før man har tingene på rygraden, men de der har været gennem forløbet ved at man får mere kvalitet for de samme penge/tid

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017