Fire ud af fem nye offentlige pc'er er strømslugere

Det offentliges indkøb af pc'er går stik imod trenden. Miljørigtige bærbare computere er yt ? strømslugende stationære er in.

Ud af 3.789 nye computere, det offentlige netop har købt, er 3.038 stationære pc'er. Det svarer til, at mere end 80 procent af alle nye computere er stationære.

Og det er stik imod anbefalingerne IT- og Telestyrelsens ?Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder?:

»Når en desktop computer alligevel står over for at skulle udskiftes, kan it-afdelingen med fordel overveje, om den skal erstattes med en bærbar computer, en tynd klient eller en af de nye integrerede stationære computere, som er fremstillet ved brug af bærbare computeres komponenter,« lyder en af anbefalingerne i pjecen.

Også Elsparefonden har klare retningslinjer for, hvilke typer computere, der er grønnest.

»Elsparefondens generelle råd er at købe en laptop frem for en stationær ud fra den betragtning, at bærbare er markant mere energieffektive end stationære,« siger projektleder i Elsparefonden Anders Hjorth Jensen.

Han er forundret over, at andelen af stationære computere overstiger 80 procent i det offentliges seneste it-indkøb.

»Det er et overraskende stort tal og stik imod trenden på consumer-markedet, hvor andelen af bærbare stiger kraftigt. Men når nu det ikke kan være anderledes, håber jeg inderligt, de har valgt nogle særligt energieffektive modeller,« siger Anders Hjorth Jensen.

Langt størstedelen af de nyindkøbte pc'er er HP Compaq dc7900 SFF, der angives til at have et strømforbrug på maksimalt 240 Watt ? hvilket er fem-otte gange mere end en typisk bærbar computer bruger.

Anders Hjort Jensen understreger, at han ikke kender til de konkrete indkøb, hvor lokale faktorer kan gøre sig gældende, men at han kunne frygte, at valget af stationær frem for bæbar pc er truffet ud fra gammel vane, eller for at matche en offentlig arbejdskultur, hvor man ikke tager sin pc med hjem.

»Jeg ville være ekstra ærgerlig, hvis ikke det er nøgterne hensyn i det konkrete indkøb, der afgør valget af stationær pc. Elsparefonden har gjort meget ud af at fortælle de offentlige indkøbere, at en 'billig' stationær sagtens kan være dyrere end en bærbar i det lange løb,« siger han.

»En sådan prioritering er ikke god. For det er både pengepungen og klimaet, der taber på det,« lyder det fra projektlederen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Thomas Johansen

Jeg vil mene der er flere økonomiske aspekter man skal kigge på samtidig. - Batteri levetid - ekstra strømforsyninger - dockingstationer - andet tilbehør, tasker mv. - transportskader - multimedia skat som nævnt i indlægget ovenfor.

Samtidig med det så er det lettere at "gemme" en stationær pc væk under bordet, end en bærebar. En bærebar er mere følsom over for lukkede rum og støv, som vil resultere i at den kommer til at optage et hjørne af bordpladsen.

  • 0
  • 0
#3 Daniel Gertsen

Ofte er det simpelthen bare mere praktisk med en stationær pc til faste arbejdspladser. Hvorfor vælge en bærbar pc, hvis pc'en aldrig skal bæres rundt? Så skal man bare bøvle med enten at skulle åbne pc'en for at tænde den, eller have docking-station stående...

Det der mangler, er kontor-pc'er fra fx HP og Lenovo baseret på strømbesparende CPU'er som fx Intels Atom Dualcore og Nvidias Ion.

På den måde kunne vi få en praktisk stationær pc, og samtidig spare strøm.

Hvis der skal peges fingre, så peg på de store fabrikanter af computere til det offentlige og erhvervslivet.

  • 0
  • 0
#4 Christian Nobel

Sig mig, var det ikke meningen at dette totalt inkompetente organ skulle lukkes?

Hvorfor skal vi så stadig høre på deres vrøvl?

»Elsparefondens generelle råd er at købe en laptop frem for en stationær ud fra den betragtning, at bærbare er markant mere energieffektive end stationære,« siger projektleder i Elsparefonden Anders Hjorth Jensen.

Når først der er blevet tilsluttet ekstern skærm og keyboard mv, som er nødvendige for at få ergonomien i orden, så er forskellen i strømforbrug marginal i forhold til forskellen i pris og levedygtighed (som så igen påvirker LCA'en).

Langt størstedelen af de nyindkøbte pc’er er HP Compaq dc7900 SFF, der angives til at have et strømforbrug på maksimalt 240 Watt – hvilket er fem-otte gange mere end en typisk bærbar computer bruger.

Nu ved jeg ikke om det er V2 eller "elsparefonden" der kommer med denne forvrøvlede udtalelse, men hvor er det dog trættende at folk har så lidt forstand på energiforbrug. Fordi en strømforsyning til en PC er i stand til at levere maksimalt 240W betyder på ingen måde at forbruget så også er det - en Trabant er heller ikke i stand til at køre 240km/h selv om den så er forsynet med et speedometer der kan vise det!

/Christian

  • 0
  • 0
#6 Ditlev Petersen

Den koster ikke i skat og administration Den kan let opgraderes Den er ikke tyvetækkelig Og den går ikke i stykker hele tiden!!! Problemet med det store strømforbrug kunne jo let løses, hvis fabrikanterne ville. Der er intet til hinder for at bruge de strømbesparende teknologier fra de bærbare også i en stationær.

  • 0
  • 0
#7 Thomas Vestergaard

Når en desktop computer alligevel står over for at skulle udskiftes, kan it-afdelingen med fordel overveje, om den skal erstattes med en bærbar computer, en tynd klient eller en af de nye integrerede stationære computere, som er fremstillet ved brug af bærbare computeres komponenter

Okay, det var godt nok ikke Elsparefonden, der kom med det her råd. Min pointe er, at det offentlige godt er (burde være) klar over, at det ikke udelukkende er bærbarer, der er i spil.

Problemet er nok snarere, at det er svært for Statens Indkøb at lave en samlet bestilling af disse slags maskiner. Det er nemmere at vælge stationære, da de ofte nemt og billigt kan tilpasses til den konkrete opgave.

  • 0
  • 0
#8 Lars Lundin

Det der mangler, er kontor-pc'er fra fx HP og Lenovo baseret på strømbesparende CPU'er som fx Intels Atom Dualcore og Nvidias Ion.

Hørt!

Jeg vil påstå at langt de fleste kontor opgaver kan klares uden spil og HD-film, dvs. en enkelt-Atom (stadig med hyperthreading) og standard grafik - så er man nede i et peak forbrug (uden skærm) på ca. 15W:

http://www.aleutia.com/products/t1

  • og et støjfrit arbejdsmiljø som bonus!

Men det offentlige må selv stille disse krav som betingelse, for ingen af de store leverandører har interesse i at sælge så små maskiner, hvor fortjenesten er tilsvarende lille.

  • 0
  • 0
#9 Martin Bøgelund

Når først der er blevet tilsluttet ekstern skærm og keyboard mv, som er nødvendige for at få ergonomien i orden, så er forskellen i strømforbrug marginal i forhold til forskellen i pris og levedygtighed (som så igen påvirker LCA'en).

Jeg mener at elspare-rådet om at købe en bærbar fremfor en stationær, er et levn fra en fortid domineret af CRT-skærme. Dengang var der vist en større strømbesparelse.

  • 0
  • 0
#10 Dennis Schafroth

Selv en Dual core maskine kan laves strømbesparende. En Mac Mini bruger 17 watt i idle men har stadig ydelse, når det kræves.

Det blev (på silentpcreview?) testet hvor meget energi der skal bruges for at udføre en given opgave. Der var en Dual Core faktisk bedre end Atom maskiner, da den blev hurtigere færdig. Det var dog med den første generation af Atom maskiner.

  • 0
  • 0
#11 Michael Ryom

Nu har statens inkøbs- 'aftale' altid været om at spare penge nu og her. Ellers får cheferne i Finasmiisteriet jo ikke deres bonus'er. Hvad det så koster i strøm, administrator mm, det er jo lige gyldigt for det skal afholdes af den enkelte institution.

Sådan har det alle dage været i det offenlige, hvad den ene spare, betaler alle andre for.

Uden mål og uden ambitioner for staten.

  • 0
  • 0
#12 Martin Jakobsen

Nu er det jo ikke kun Mapple der SFF maskiner. De fleste PC firmaer laver efterhånden stationære maskiner med notebook indmad.

Problemet er at de oftest er en smule dyrere end de traditionelle stationære. Og når firma X så skal købe nye maskiner til alle. Så tænker de næsten altid kun på her og nu prisen.

Det er ikke kun det offentlige der er skyldig i det.

  • 0
  • 0
#14 Jimmy Krag

Der blev nævnt Mac Mini. Dell har også lavet en måske lidt for fancy stationær til det offentlige, men også strømbesparende: http://www1.euro.dell.com/dk/da/hjemmet/Station%C3%A6re-pc%27er/desktop-...

Opsummering af det der er blevet sagt indtil nu: Hvis producenterne kan lave strømbesparende elektronik til almindelige forbrugere i fancy indpakning til en ok pris, må det da være muligt at lave noget itl firmaer/det offentlige der måske er mindre fancy (dermed billigere), og som har samme strømbesparende features. Så ville vi også spare forureningen fra de bærbares batterier.

  • 0
  • 0
#15 Deleted User

Har lidt svært ved at se hvad det offentlige egentlig skal med quad-core maskiner.. så mange krævende brugere er der vel heller ikke, og nej en pc bruger IKKE 240 Watt bare fordi der står at det er hvad den maksimalt kan trække fra stikkontakten. Yderligere er meget af teknologien fra de bærbare efterhånden bygget ind i også bundkort og processorer på stationære. F.eks. så går de 3 "ekstra" kerner i lavere hastigheder og strømforbrug niveauer når der ikke er brug for fuld power til at køre win 7, word og outlook :-)

Kunne man måske have nøjes med en 2-kerne maskine til den halve pris..

  • 0
  • 0
#17 Thomas Ehler

Ja jeg kan kun rose Dells Studio Hybrid. http://www1.euro.dell.com/dk/da/hjemmet/Station%C3%A6re-pc%27er/desktop-...

Den kan alt det vanlige kontor sjov med sin Core 2 Duo og 3 Gbyte Ram. Især med windows 7 32 og 64bit kører den rigtig fedt Den bruger 22W i idle og fra sleep er den klar på nøjagtig 2 sekunder.

Men faktisk har den jo også wireless og SPDIF samt mulighed for medie Accelerator og BlueRay.

Vi købte nu vores "uden om" i England for en brøkdel af prisen herhjemme; 2800,- pr. styk ;-) INCL 2 års Next Businessday support!

  • 0
  • 0
#18 Jan E. Sørensen

I min tid som økonomidirektør, udskiftede vi en hel afdelings PCere med tynde klienter i en Citrixløsning.

Fordele:

Markant lavere strømforbrug Markant lavere temperatur i kontorerne - nu kunne vi selv styre den! Markant lavere støj Markant hurtigere opstartstid. Meget hurtigere at arbejde hjemmefra på en 128 kb/s linie, idet alt arbejdet foregik på serveren. (Jeg arbejdede selv med megatunge regneark på en tynd klient hjemmefra. Det gik fint.) Meget lavere servicebehov/supportbehov Meget lavere driftsudgifter Helt styr på at alle filer lå på filserveren, der blev sikkerhedskopieret i en fast rutine. Ingen indbrud efter de bærbare, der ikke var der. I dag: Ingen brandskatning/multimedieafgift Klart nemmere opdateringer, da de kun skulle foregå et sted. Meget mere stabilt miljø. Meget få genstarter (Har I tænkt over hvor mange gange en alm. PC er nødt til at genstarte som en work-around? Jeg regnede på det).

Ulemper: * Serveren skulle være en ordentligt møgdyr med masser af RAM. * Der blev ikke brug for så mange supportere. (En kætterisk tanke: Måske er det derfor IT afdelinger er træge til at indføre denne tekonlogi?) * Enkelte kunne ikke nøjes med en tynd klient pga. meget grafiktunge opgaver. Her brugte vi så en softwareklient. * De bærbare var stadig ikke under backuppens vinger, da de ofte var nødt til at gemme data på deres egen harddisk, fordi de skulle med ud til kunder.

Prismæssigt gik det nogenlunde lige op med at anskaffe nye, stationære PCere. Men vedligeholdelsen & supporten sparede ca 1/3 i forhold til før.

Mit bud er at 80%+ af alle arbejdspladser vil mærke flere fordele end ulemper ved en Tynd Klient løsning.

MVH Jan - der varmt vil anbefale en Tynd Klient løsning, hvor det kan lade sig gøre

  • 0
  • 0
#20 Christian Nobel

{quote]I dag kunne du bruge en sky, det ville være endnu billigere.[/quote]Prøv lige at kom ned fra skyen og se bort fra alt hypen.

Skyen kommer måske i fremtiden, men det er ikke noget der kan bruges i forretningskritisk sammenhæng i dag - og selv i fremtiden vil der være alvorlige sikkerhedsrisici forbundet med den.

Mht. tynd klient løsning, så fungerer LTSP faktisk også imponerende godt, og kan så parres med NX til remote opkobling.

/Christian

  • 0
  • 0
#21 Poul Pedersen

Enig, det viser deres manglende seriøsitet, når de sammenligner max forbrug for stationære med min. forbrug for bærbare. (så kan vi jo alle lave den statistik vi ønsker)

Mange bærbare har i øvrigt 100W ladere idag, så de kan også godt tage fra hvis det skal være.

  • 0
  • 0
#23 Deleted User

Der er helt klare regler: http://www.konkurrencestyrelsen.dk/udbudsomraadet/regler/

Og følgende er resultatet: 1. Man vælger et antal leverandører til en rammeaftale. 2. Leverandørerne mere eller mindre dumper priserne for at vinde og komme med. 3. Til de aftalte priser og rabatter er der nu et stærkt begrænset antal standardkomponenter, som et stort antal myndigheder SKAL indkøbe. 4. Der skal leveres til absolut største profit. Herunder er tilkøb (mere ram, ekstra harddiske, m.m.) prisat, så der kan tjenes penge. 5. Det er min personlige udokumenterede påstand, at en power supply med kun 50% virkningsgrad er MEGET billigere at producere end en PSU med 90%.

  • 0
  • 0
#24 Jørgen Kragh Jakobsen

Hvor er det igen øv - at se rigtig dårlige historier bliver vidrebragt i andre medier - jeg har tracet artikel fra dr.dk her til.

Det sker muligvis fordi den er god - hvis den var rigtig. Den har den rette mængde af klima over sig og har nogle at skylde skylden på.

Det kan også ses af den efterfælgende debat at der ikke er mange som bakker elspare fondens anbefalinger op.

Jeg kan forstå at der lavvande bunken med gode historie. Her er en som i ikke har dækket: recovery.org verdens dyreste website... I deres seneste relancering gik kontraten på 17 mil. USD til et firma som flyttede fra en drupal til en sharepoint løsning... /jørgen

  • 0
  • 0
#25 Christian Nobel

@Ditlev. Nu nævner du jo ikke hvad det er for en skærm du har, men hvis det er en gammel katodestrålerørssag du har, så snupper den givetvis over halvdelen af dine 200W - så man er nødt til at sammenligne æbler med æbler.

Og mht din printers 600W, så gætter jeg på det er en laserprinter, og den skal nu engang varme papiret op, så det er der nok ikke så meget at gøre ved.

@Jens. Stort set alle strømforsyninger af en vis størrelse er switch mode nu om dage, og selv de billigste kineserforsyninger har en virkningsgrad på minimum 80%.

/Christian

  • 0
  • 0
#26 Deleted User

De billige "kineserforsyninger" kan ligge under 70%. 80% og 85% er tal som producenterne gerne selv skilter med sammen med ord som green, eco og bla bla.

Der er en grund til at 80 plus programmet starter ved 80%, det er et mål som det ikke er så svært at nå, men som alligevel er en pæn forbedring ift. de almindelige bambusforsyninger.

  • 0
  • 0
#27 Deleted User

Jeg har på et tidspunkt været på en skole - og der blev faktisk gjort en del ud af at spare på strømmen, til de stationære PC'er.

Skolen fyrede med elvarme, og der stod elradiatorer rundt på hele skolen. Vi plejede at stille PC'erne eller printerne ovenpå radiatoren...

  • 0
  • 0
#28 Ditlev Petersen

Skærmen er skam en fladskærm, så det er ikke den alene. Men vel også lidt i tomgang til printeren.

Jeg har to printere, begge laser. Den værste er den store farveprinter. Den er heller ikke god for indeklimaet, den stinker af petroleum, når den kører.

  • 0
  • 0
#29 Michael Olesen

Jeg vil sige at strømforbruget har mindre "værdi" som argument over for chefen når der skal indkøbes nye pc'ere, end prisen i forhold til ydelsen.

Og som andre også skriver; bærbare har ikke de samme udviddelses-muligheder som en stationær, der bruger mere strøm. Men 240W for en stationær pc lyder vildt i denne sammenhæng. Størstedelen af det offentlige har ikke brug for andet end basal onboard grafik. Eksempelvis bruger en P4 langt mere strøm end end en Core2Duo i idle: P4: 100W (uden skærm, fra mit arbejde) C2D: 40W (uden skærm, silentpcreview.com) En besparelse på 60W/h. Hvis den kører 24/7/365 giver det en besparelse på over 800kr pr år. 800kr årligt pr. pc er helt klart en besparelse chefen ikke kan komme uden om næste gang der skal købes nyt :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere