Fire it-giganter tager monopol på verdens data

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
Amazon, Facebook, Microsoft og Google holder på hovedparten af verdens data. Forskere slår alarm og advarer mod manglende indsigt.

Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren

Fire selskaber sidder tungt på at behandle hovedparten af de data, som er grundlaget for den digitale økonomi. Amazon, Google, Facebook og Microsoft har gennem en målrettet og aggressiv strategi formået at opbygge imperier til skade for både konkurrence og offentlig kontrol. Kun Apple kan udfordre med data om brugerne af selskabets hardware.

Sammen med Apple opsamler de fire selskaber ikke blot hovedparten af data om alle brugere af digitale enheder i verden. De er også de største udbydere af computerkraft, cloud computing, og kontrollerer dermed de platforme, som konkurrerende firmaer er afhængige af.

De fire selskaber fungerer som gigantiske datasiloer, der gør livet surt for iværksættere. De er ene om at kende vores gøren og laden så detaljeret, og de kan følge den fra de første søgninger, til Facebook-profilen omdannes til en mindeside.

»De fire firmaer sidder på en meget stor magt ved effektivt at styre infrastrukturen online,« siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af organisationen Privacy Internationals advisory board.

»Samtidig opererer de uden for demokratisk kontrol. Der er meget lidt transparens og indsigt i deres forretningsprocesser,« tilføjer hun.

Det friske pust er stilnet af

Tiden, hvor it-selskaberne skulle ses som et frisk pust til et støvet erhvervsliv, er for længst forbi, påpeger konsulenten Hans Peter Bech, der var vicedirektør i det nu Microsoft-ejede softwarefirma Navision.

»Det er ikke i forbrugernes interesse, at fire firmaer dominerer markedet,« fastslår han.

For offentligheden er giganternes dominans også et problem, mener Niels Ole Finneman, professor i internetforskning ved Københavns Universitet.

»Disse firmaer sidder på og styrer adgangen til særdeles væsentlig viden om verden. Det er uholdbart, at deres omfattende data om verdens tilstand i alle mulige henseender ikke er offentligt tilgængelig.«

De sidder også på nyhederne

En anden professor, Mikkel Flyver­bom fra CBS, har bl.a. set på, hvordan giganterne i stigende grad styrer distributionen af nyheder.

Tv-stationer og aviser er afhængige af giganternes værktøjer. Dermed sætter de præmisserne for distribution, adgang og selv dele af journalistisk indhold. Det er bare ét eksempel, siger han og fremhæver film, søgninger og sociale relationer.

»Det er en ret vild udvikling. De her virksomheder er gået fra at have tjenester, så man kunne søge information eller finde gamle venner fra gymnasiet, til at blive fundamentet for centrale dele af vores samfund,« siger CBS-professoren og tilføjer, at de ikke kan sammenlignes med tidligere tiders monopoler som Post Danmark eller Tele Danmark.

De arbejder på tværs af landegrænser, sektorer og domæner. De er ikke interesserede i at gå i dialog med offentlighed eller politikere om deres strategi eller værdier. Det er store sorte bokse, siger Mikkel Flyverbom.

Satser stort på kunstig intelligens

Ingen af de fire selskaber har ønsket at tale med Ingeniøren til denne artikel. Derimod udvider de konstant deres forretninger. De er allerede førende inden for kunstig intelligens (AI) og har i de seneste år opkøbt adskillige startups. Alene i år har Google købt Halli Labs, Amazon har erhvervet Harvest.ai, Microsoft har overtaget canadiske Maluuba, mens Facebook har opkøbt Ozlo. Nu lyder bekymringen, at de også monopoliserer verdens AI-ekspertise, fordi de tilbyder værktøjer, der lader andre købe kunstig intelligens som en service, bygget oven på virksomhedernes cloud-forretning.

Desuden udvider online-giganterne deres indflydelse offline. Amazon leverer fysiske varer, står bag hver anden onlinehandel i USA og eksperimenterer bl.a. med droner. Goo­gle-moderselskabet Alphabet eksperimenterer med bl.a. robotteknologi og selvkørende biler. Facebook bygger internet-droner, og Microsoft satser med opkøbet af det sociale medie LinkedIn til 162 mia. kr. på at konsolidere sig som jobformidler.

Købssummen fortæller, at firmaerne i kraft af deres overskud og markedsværdi økonomisk er lige så stærke som mange nationer.

Eller som det blev udtrykt af Cedric Archambeau fra Amazons afdeling for maskinlæring, da han i november gæstede København og retorisk spurgte, om de nye giganter er online-markedspladser, udgivere, medieproducenter, logistikselskaber, teknologifirmaer eller detailhandlere.

»Ja til det hele,« svarede han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Aggerholm

Man kan ikke tage et monopol på noget. Man kan tage patent på noget, mon det var det journalisten tænkte på?

Der er ikke tale om et monopol. Det er et åbent marked og det står enhver frit for at tilbyde konkurrerende produkter til Google og Facebook. Det kræver bare én person med én god idé, spørg bare Elon Musk, Sergey Brin eller Jeff Bezos.

Siger ikke at der ikke er "monopol-lignende tilstande" blot at det kun er opstået som en naturlig konsekvens af de tunge investeringer disse fire selskaber har foretaget. Det er vel deres ret at de nu høster gevinsterne heraf.

Det står enhver frit for at fravælge Google eller Facebook hvis risikoen for målrettede reklamer, eller udsigten til billigere forsikringer er så frygtelig.

  • 0
  • 13
Povl Hansen

Man kan have Monopol på noget
Men at tage Monopol lyder slemmere

Før i tiden brugte man de fakto monopol, men det fylder nok for meget i en overskrift

Kan huske fra min ungdom at det i computer spillene hed Sound Blaster Settings Ikke ikke lydkort opsætning

  • 3
  • 0
Robert Winther

Man kan ikke tage et monopol på noget. Man kan tage patent på noget, mon det var det journalisten tænkte på?

Patent ville give endnu mindre mening: Man kan ikke tage patent på de data man opbevarer for andre.

Et mere korrekt udtryk ville have været 'oligopol': Et marked domineret af få udbydere.

At andre spillere i teorien 'bare' kunne udbyde et tilsvarende produkt ændrer ikke på, at en spiller kan have en monopollignende (eller flere spillere kunne have en oligopol(-lignende)) position, da andre faktorer end bare at have et tilsvarende produkt kan være forhindrende for, at andre spillere i praksis kan tilkæmpe sig markedsandele af betydning.

  • 10
  • 0
Torben Jensen

Efterhånden er det kun iPhones eller Android smartphones der bruges som mobil telefoner, og vupti sendes vores e-mails via Apple eller Google, og måske NSA også kigger med.

Monopol kræver de har alt Internet trafik og det har de jo ikke.
Men vi skal passe på, og den ikke IT kyndige normale forbruger skal for alvor passe meget på, det er alt for nemt at købe en PC med Windows10 og tro at alt dermed er sikkert.

Gade vide hvilken effekt GDPR får for data hos disse giganter?

Der var engang for mange år siden hvor Danmark var med fremme hvad angår hardware og software.
Nu lægger vi alt i kurven hos de store giganter i USA.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere