Fintech kommer væltende: »En fundamental ændring af banksektoren, som vi slet ikke fatter effekterne af«

21. oktober 2016 kl. 06:114
Fintech kommer væltende: »En fundamental ændring af banksektoren, som vi slet ikke fatter effekterne af«
Illustration: LunarWay.
Finanssektorens bankmastodonter står til at miste tæt på en tredjedel af forretningen til fremadstormende it-startups.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter fire års arbejde med at udvikle og udbrede mobilbetalingssystemet Swipp valgte Nordea tidligere på måneden at smide håndklædet i ringen og falde på knæ for Mobilepay fra konkurrenten Danske Bank.

Banksektoren under forvandling

De store finansmastodonter står over for en gigantisk omvæltning, når iværksættere, it-kæmper og ny teknologi fundamentalt forandrer, hvad det vil sige at være en bank. Følg med i den kommende tid på ing.dk og version2.dk, når vi afdækker den globale tendens – og skriv til Version2-journalist Magnus Boye, mab@ing.dk, hvis der er et særligt fintech-emne, du mener, vi skal se på.

**Coinifys** betalingsløsning sørger for, at online butikker kan tage i mod digitale valutaer som Bitcoin. Fordi Bitcoin er en decentral teknologi, som ikke styres af en nationalbank eller lignende, tjener bankerne ikke noget gebyr på transaktioner med bitcoins.

**Hufsy** forsøger at gøre det langt nemmere for mindre virksomheder at holde styr på økonomien med en platform, der giver visuelt overblik over indtægter og udgifter og gør det nemt at betale regninger og indberette til Skat. Som et fitness-armbånd, der følger din virksomheds sundhed frem for din egen, lyder beskrivelsen.

Danske **Lunar Way** har genopfundet, hvad det vil sige at være bank. Væk er fysiske filialer og rådgivning i pension og boliglån. I stedet får kunderne et Mastercard, en forbrugskonto og en app, der går Apple og Facebook på klingen i form af brugervenlighed og UI-kvalitet. De første kunder har skiftet banken ud med startup-virksomheden, der gerne vil give kunderne en “ikke-bank-oplevelse”.

Over 80.000 mennesker har allerede taget **Spiir** i brug. Systemet fra det danske startup af samme navn, gennemgår dit kontoudtog, indekserer, kategoriserer og præsentere til sidst din privatøkonomi i intuitive tabeller. Spiir tilbyder blandt andet hjælp med at lægge budget på baggrund af det, du normalt forbruger for.

To års indsats i samarbejde med 70 banker som Nykredit og Jyske Bank og et tocifret millionbeløb havde ikke kunnet fravriste Danske Bank det forspring, som banken fik ved at tyvstarte det teknologiske kapløb og lancere Mobilepay uden om bankernes fælles organisation, Finansrådet.

Den teknologiske armlægning sætter en tyk streg under et af de nye grundvilkår ved at drive bank: tempo.

Fra brugerens synspunkt har de to betalingsløsninger samme funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Mobilepay kom først – og er lidt mere lækker, som John Lundsgaard, direktør hos Swipp-partneren Spar Nord, udtrykker det.

Resultatet er, at kunderne vælger Mobilepay. Og ikke skifter igen.

Når vilkåret er ‘vinderen tager det hele’, bliver bankernes fremtid i høj grad bundet til kampen om at vinde en plads i de nye digitale forbrugeres hjerter.

Og kampen står langtfra alene bankerne imellem. It-iværksættere på det finansteknologiske område, såkaldte fintech-startups, melder sig i massevis på scenen, som traditionelt har været domineret af kæmpeselskaber med årtiers erfaring.

Ufattelige effekter

Ligesom Uber vendte op og ned på taxibranchen, og Airbnb ændrede betingelserne for hotelbranchen, forventer eksperter, at fintechs og deres digitale produkter grundlæggende vil forandre, hvordan vi tænker bank og forsikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Fintech er en fundamental ændring af banksektoren, som vi slet ikke kan fatte effekterne af,« siger Jonas Hedman, der er lektor i fintech ved CBS.

»Nogenlunde ligesom alle effekterne og ændringerne ved digitaliseringen af musikken,« forklarer han.

Det internationale konsulenthus PricewaterhouseCoopers forventer, at 28 procent af den globale bank- og betalingsforretning og 22 procent af forsikrings- og asset management-forretningen om kun fire år vil være sivet ud mellem fingrene på markedets traditionelle spillere og over til fintech-selskaber, der nytænker alt fra virksomhedsudlæg og opsparing til mobilbank og budgetlægning.

»Fintech handler især om bankernes selvopfattelse,« påpeger Jonas Hedman.

»Mange banker opfatter fortsat sig selv som bygninger, hvor kunderne kommer ind til disken, men fremover bliver de nok mere en serviceleverandør af forskellige tjenester,« forklarer han.

Kunderne er nemlig ikke længere interesserede i at besøge bankerne personligt. Og bankerne gider ikke at have besøg og betjene kunderne med betydeligt flere omkostninger end i netbanken.

»Vi vil ikke længere se hinanden. Det ændrer hele opfattelsen af bankerne,« vurderer CBS-lektoren.

Brugerne har skiftet adfærd

Omvendt har fintechs efter kernesunde designprincipper fra it-verdenen centreret deres produkter om kunderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Fintechs forstår kunderne meget bedre,« forklarer Ruchikar Dalela, der er landechef i Danmark for TCS, som leverer finans-it til flere hundrede banker på verdensplan.

Betragtningen gælder ikke blot it-forkælede segmenter som millennials, web-natives eller andre kategoriseringer af unge forbrugere. Brugerne har signifikant skiftet adfærd over en kam.

»Vi har i dag det, vi kalder selfie- forbrugere, som er meget narcissistiske. Og det handler om øjeblikkelig tilfredsstillelse. Hvis jeg vil have penge klokken to om natten af en eller anden grund, så vil jeg have det,« fastslår Ruchikar Dalela og tilføjer:

»Det forstår fintechs langt bedre end traditionelle banker.«

En bank begynder med en app

I 2015 blev der investeret over 15 milliarder dollars – eller over 100 milliarder kroner – globalt i fintech-selskaber. Kun tre år tidligere lød beløbet på omkring 2 milliarder dollars, beretter analysehuset Venture Scanner, der samtidig forventer, at 2016 vil slå rekorden fra sidste år.

Venturekapitalen går til fintechs som danske Lunar Way, der har lavet en banktjeneste oven på Københavns Andelskasses infrastruktur.

Selskabet har end ikke så meget som en webplatform og tilbyder ikke rådgivning – kun et Mastercard og en forbrugskonto, der styres gennem Lunar Ways app.

»Hvis du ville bygge en bank i dag, så ville du ikke starte med en filial og en rådgiver. Du ville starte med en mobilapp,« siger Mark Bissing, der er startup-firmaets chef for kommunikation.

»Vores styrke er, at vi ikke er bundet af noget,« understreger han.

Bundet er derimod bankerne, der var blandt de første industrier til at adoptere teknologi i stor skala og gøre de fysiske penge til en mere og mere virtuel størrelse. Den indsats betyder nu, at bankerne opererer på platforme, der har over 20 år på bagen og taler dårligt sammen med nye og eksterne systemer.

»Hvis en bank vil lave en ny service, skal de gennem otte levels of compliance og lige så mange legacysystemer,« bemærkede Rune Mai, direktør i fintech-selskabet Spiir, i en debat tidligere på året.

For startupselskaberne er der ingen teknologisk gæld, der skal løftes, ingen kultur, der skal ændres, og for det meste færre regulatoriske benspænd at kæmpe med.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
22. oktober 2016 kl. 23:09

Hvis man kun laver V, så er man dejligt fri for alle de andre besværlige komponenter i hele herligheden, og så kan man endda komme til at se godt ud .... i et stykke tid :)

3
21. oktober 2016 kl. 14:50

Lidt mærkeligt at lave 2 næsten ens artikler, men det har nok noget med aflønningsform at gøre.

Jeg tænker nærmere det er et spørgsmål om at tækkes nogle interesser.

Det ses ofte, at en artikel, som afføder meget og relevant kritik, dukker op som først en ny artikel, og herefter en kort opsummering af tråden.

Herved skubbes den oprindelige artikel, og de relevante kritiske kommentarer langt nedenud i det evigt uoverskuelige sammensurium af reklamer og overskrifter sorteret efter sære kriterier.

K

2
21. oktober 2016 kl. 13:08

Fra anden tråd. Lidt mærkeligt at lave 2 næsten ens artikler, men det har nok noget med aflønningsform at gøre. Som med Banker, SKAT, ASK, og alle andre steder. Man får hvad man betaler for. Sådan helt bogstaveligt. Hvis bonus går på aktiekurs et år, så bliver den høj, selv om firmaet må lukke året efter. På grund af tåbeligheder. Som men Nokia hvor Stephen Elop fik stor bonus for at afhænde Nokia. Der stod ikke noget i kontrakten, om hvor lidt det skulle koste.

Når man finansiel institution som, banker og kreditforeninger. Har været stærkt medvirkende til den finansiel krise. Modtog milliarder i tilskud, da de var ved at gå konkurs. Samt ikke har, eller nu handler meget samfundsgavnligt. Men igen og igen gribes i medvirkende til svinde og hvidvask, samt køre i den samme rille. Hvordan får vi mest bonus udbetalt til mig.

Så bliver de, ligesom med andre der misbruger monopoler, eller snyder og ødelægger samfundet som Microsoft, Oracle, Skattesnyder, Spritbilister sat i en bås. Der ligegyldigt hvad der sker, så har de godt af det, og ingen tåre over det.

Det betyder også at lige så snart der kommer en mulighed, så vil mange kunder flytte over i et andet produkt, om det så er lidt dyre og mere besværligt i starten. Så tror ikke de skal regne med at de kan få mere af kagen. ikke med deres historik.

De skal nok mere regne med at miste mindst 1/3 af den på kort sigt. Samt yderliger 1/3 på den lidt længere bane som er 10-20 år.

1
21. oktober 2016 kl. 12:41

er pengene?

Eksemplet med mobile pay, hvor danske bank vinder over alle andre, går lidt mod budskabet i artiklen, som er, at det er de mange nye lette aktører, der ikke er bundet af traditionen, institutionernes dødvægt, som vil vinde.

Eksemplerne, hvor det handler om brugerfladen, ikke så meget om ydelsen, foliokonto med betalingskort, budgetopgørelse m.m. går slet ikke ind til kernen i forståelsen af, hvad penge er, hvor udfordringen for en "pengeudbyder" ligger, eller til forståelsen for, hvad penge er.

Danske bank sidder på ca. 50 % af den vægtede mængde af betalinger inden for det lille kongerige. En stor del af disse transaktioner er af samme grund interne, dvs. fra en konto i bankens regi til en anden. Hvad disse omposteringer, kreditering og komplementære debiteringer, angår, så ændrer de ikke på bankens solvensopgørelse. Hvad transaktionerne mellem bankerne angår, så er det også minimalt, hvor meget de ændrer på "pengebehovet" hos bankerne, da regnskabet som regel går nogen lunde op, når dagen er slut. Og hvis ikke, ja så får man penge af at låne natten over af nationalbanken! (sigende for den vanvittige situation, som systemet befinder sig midt i)

Udfordringen, for den der vil være bank, er at blive en del af netværket, dvs. den, der i klassisk forstand består i at etablere sig som værdig kreditor i kredsen.

Det ændrer teknologien intet på.

Det eneste nye er de penge, som slet ikke er betinget af Base Money, altså af nationalbankpenge, og kun Bitcoin er værd at skrive hjem om her.

På det store internationale marked, som er det eneste virkeligt interessante for de egentlige finansielle virksomheder, der foregår det hele allerede fuldstændigt virtuelt, vildt og inderligt uigennemskueligt for uindviede.

Skyggebankerne, dvs. de mere eller mindre forældreløse internationale banker, som agerer mere eller mindre selvstændigt i forhold til nationalbanker under nationale finansråds inspektion og reglement, sidder på broderparten af de internationale pengetransaktioner. Pengene hænger som gensidige fordringer på fremtidige betalinger sådanne uregulerede institutioner imellem. Det er her, at pengene skabes, som gensidige forsikringer om at ville honorere fordringer med fordringer. Det hele formuleres i dollars og Euro, men det handler om bankpenge, endogene penge, dvs. aktørernes gensidige forsikringer om at ville honorere fordringer på sådanne base money. For det meste bliver det aldrig relevant at aktualisere base money. Modsat andre goder, så er en fordring på en krone lige så god som betalingsmiddel, som kronen selv. Man kan ikke ride på en fordring på en hest, men man kan godt betale med en fordring på en krone, og bankpenge, internationale betalinger, er ikke andet end udvekslinger af sådanne fordringer, formuleret i nationalbankpenge. Man clearer indbyrdes, uden indvolvering af nationalbankpenge. Disse virtuelle bankpenge er fuldstændigt afgørende for prisdannelsen, dvs. dannelsen af markedsværdierne, formuleret i priser, priser på penge og alt andet.

Små mennesker og rigtige virksomheder, den realøkonomi, der knytter sig til rigtig efterspørgsel og udbud, kan beskrives som det diabolske i relation til pengeøkonomien, pengenes symbolik.

Det, der interesserer rigtige mennesker, er at få andel i pengeøkonomien, muligheden for at knytte realøkonomiske behov og former for udbud op på pengeøkonomien.

Bankerne har mindre interesse i realøkonomien end nogen sinde før. Pengemængden er gigantisk, men indtægterne ved at formidle dem videre ned i realøkonomisk sammenhæng mangler. Koblingen mellem de virtuelle internationale pengemængder og realøkonomien glimrer ved sit fravær i øjeblikket.

Bankernes udfordring har historisk set været at koble pengeøkonomien med realøkonomien. Den udfordring er ikke bankernes længere. Pengeøkonomien er løsrevet i forhold til realøkonomien, og bankerne har nok i pengeøkonomien.

Det ændrer teknologien ikke på.

Den skaber ikke penge i hænderne på realkøkonomiens aktører.

Den sørgelige sandhed levner ikke meget plads til drømmen.