Fingeraftrykslæsere på smartphones kan hackes med en almindelig printer

Forskere fra Michigan Universitet har brugt elektrisk ledende blæk til at genskabe nøjagtige fingeraftryk.

Samsungs Galaxy S6 telefon og Huawei Honor 7 kan begge åbnes med hack, hvor et printet fingeraftryk snyder fingeraftrykslæseren på telefonen, beskriver Kai Cao og Anil K. Jain i en videnskabelig artikel fra Michigan Universitet. Det fortæller The Guardian.

Det eneste du skal bruge, er en indscannet kopi af offerets fingeraftryk i høj opløsning. Derefter noget ledende blæk og en almindelig printer.

Det er allerede tidligere påvist, at fingeraftrykslæsere kan snydes med en kopi skabt ud fra trælim eller gummi, men denne metode vil tage mindst en halv time med specialværktøj og store udfordringer. Ved den nye metode kan en nybegynder gøre det samme på få minutter.

»Dette eksperiment bekræfter yderligere, at der er akut brug for mere sikre teknologier i forhold til fingeraftryksaflæsning, især for mobilenheder, som i højere grad bliver brugt til at låse op for telefonen og som betaling,« skriver Cao og Jain i deres artikel.

Eksperimentet tog udgangspunkt i to smartphones, men samme fingeraftryksteknologi bliver ifølge Cao og Jain brugt på mange andre enheder, og derfor er deres forsøg repræsentativt for flere andre smartphones. Metoden vil måske ikke blive mainstream blandt lommetyve, men kunne blive populær blandt politimyndigheder.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Johnnie Hougaard Nielsen

Og det er sikkert ikke særlig svært at finde ejerens fingeraftryk på den stjålne telefon

Jo, det vil ofte være svært.

De færreste mennesker betjener et touch display ved at trykke mere end fingerspidsen (uden ret meget fingeraftryk) mod skærmen.

Der er nok størst muligheder ved de telefoner som har en blank bagside, men der skal virkelig ikke ret meget til før et fingeraftryk er tværet mere eller mindre ud. Så kan der dog være en chance med manuel touch-up til at "redde" fingeraftrykket.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen