Fingeraftryk på touchskærm kan sabotere hemmelig afstemning

Tør skærmen af, når du har stemt.

Sådan kunne der stå på et skilt i stemmeboksen, hvis danskerne fremover kommer til at stemme via en trykfølsom skærm, som et lovforslag er ved at give tilladelse til som forsøg.

Fingeraftryk på skærmen kan nemlig måske afsløre, hvad en person har stemt, lyder det i et af høringssvarene fra private borgere, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget, mens lovforslaget om e-valg var i høring.

Alle høringssvar er mandag blevet offentliggjort, efter en teknisk fejl havde skjult dem. Og en hel del af de 11 private borgere, som sendte et høringssvar, læser tilsyneladende Version2.

Syv af de 11 høringssvar henviser nemlig til Poul-Henning Kamps høringssvar, som han havde offentliggjort på sin blog på Version2, med en opfordring til at andre også sendte deres mening afsted til ministeriet.

Søren Vanggaard peger i sit høringsvar på problemet med fedtfingre på touchskærmen på en stemmecomputer, og han nævner også potentialet for hærværk mod apparaterne, der kan komme til at stå i stemmeboksen, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Ledninger kan let afbrydes, og bruger en sabotør en lighter med elektrisk tænding, en elektrisk kvægdriverstav eller andet, der kan give stød, mod maskinen, kræver det særlig sikring, hvis den skal kunne holde til det.

I lovforslaget er der taget højde for, at strømmen kan gå på et valgsted eller maskinerne kan svigte. Derfor skal der stå et fuldt manuelt system klar i kulissen, med traditionelle papirstemmesedler og blyant. Der skal altså være to forskellige valgsystemer klar, hvilket gør Søren Vanggaard betænkelig ved de merudgifter, der måtte være.

Udgifterne ved at indføre e-valg får også Instituttet for Statskundskab på både Københavns Universitet og på Aarhus Universitet til at være meget kritiske over for lovforslaget. Udgifterne står efter alt at dømme ikke mål med gevinsterne, lyder vurderingen her. Mange af de fordele, som ministeriet selv mener, at e-valg vil give, er løsninger på skinproblemer, skriver Aarhus Universitet. Her er anbefalingen, at man venter med forsøgene, til der er mere klarhed over problemernes omfang og hvad e-valgsforsøg vil koste.

Fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er meldingen endnu klarere: Udgifterne ved at skifte til e-valg står ikke ’i et rimeligt forhold’ til de problemer, e-valg skal prøve at løse, eller til de ’potentielt negative effekter på nogle demokratiske kerneværdier’.