Finanstilsynet advarer forbrugere mod Bitcoin

Finanstilsynet advarer danskerne mod at gå ukritisk om bord i virtuelle valutaer, som tilsynet beskriver som uregulerede elektroniske penge. Samtidig slår Finanstilsynet fast, at det ikke kræver en tilladelse at handle med eksempelvis Bitcoins i Danmark.

På baggrund af den seneste tids massive mediedækning og aktivitet omkring fænomenet Bitcoin har verdens regeringer set sig nødsaget til at tage stilling til den virtuelle valuta. Det har fået den europæiske banktilsynsmyndighed EBA til at advare mod valutaer som Bitcoin, og nu følger Finanstilsynet trop.

I en netop udsendt pressemeddelelse advarer Finanstilsynet i kraftige vendinger danskerne mod at købe, sælge og eje virtuelle valutaer, blandt andet fordi værdien af valutaen kan ændre sig meget hurtigt og reelt set gå helt i nul.

Samtidig understreges det også, at indehaverne af virtuelle valutaer ingen garanti har for, at de kan afsætte eksempelvis Bitcoins, eller at de kan veksles tilbage til anerkendte valutaer. I alt viderebringer Finanstilsynet EBAs seks advarende punkter, hvoraf flere i princippet også kunne omfatte andre valutaer end virtuelle.

Finanstilsynet har desuden vurderet, at aktiviteten på såkaldte handelspladser, hvor Bitcoin veksles til reel valuta, ikke er at betragte som udstedelse af elektroniske penge og ikke er underlagt finansiel regulering. Det er derfor ikke nødvendigt at få Finanstilsynets godkendelse til at oprette en Bitcoin exchange på dansk grund.

Derudover beskriver tilsynet generelt virtuelle valutaer som ‘en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsætning til reelle penge ikke er udstedt og garanteret af en centralbank, og som i visse tilfælde kan anvendes som betalingsmiddel.’

Advarsel mod virtuelle valutaer (bitcoin m.fl.)
ADVARSEL

Den europæiske banktilsynsmyndighed EBA har udsendt en advarsel til forbrugere mod virtuelle valutaer, herunder bitcoin. Finanstilsynet bakker op om advarslen.

EBA gør i sin advarsel forbrugerne opmærksomme på, at der er række risici forbundet med at købe, sælge og eje virtuelle valutaer:

  • Du risikerer at miste din virtuelle valuta på en handelsplads.
  • Du risikerer, at virtuel valuta bliver stjålet fra din elektroniske tegnebog.
  • Du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta.
  • Værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul.
  • Virtuelle valutaer kan blive misbrugt til kriminalitet.
  • Køb og salg af virtuelle valutaer kan have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Bitcoin har i den senere tid været genstand for betydelig medieopmærksomhed. Der foreligger ikke offentlige data om udbredelsen eller omfanget af handelen med Bitcoin og andre virtuelle valutaer i Danmark.

Finanstilsynet har vurderet, at virtuel valuta ikke er omfattet af den gældende finansielle regulering i Danmark. Finanstilsynet har således i et konkret tilfælde godkendt, at et selskab ikke skal have tilladelse for at kunne etablere sig her i landet med henblik på at drive virksomhed med veksling af reel valuta mod såkaldt virtuel valuta, herunder bl.a. bitcoin, og vice versa.

Som baggrund for afgørelsen har Finanstilsynet vurderet, at aktiviteten hverken kunne betragtes som udstedelse af elektroniske penge, udbud af betalingstjenester, valutaveksling, modtagelse af indlån eller fondsmæglervirksomhed, og at aktiviteten derfor ikke er omfattet af den finansielle regulering.
Baggrundsinformation om virtuelle valutaer

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsætning til reelle penge ikke er udstedt og garanteret af en centralbank, og som i visse tilfælde kan anvendes som betalingsmiddel.

Virtuelle valutaer er opstået i mange forskellige former, først i forbindelse med on-line spillevirksomhed og i sociale netværk. Senere har virtuelle valutaer udviklet sig til at blive anvendt som alternativ til reel valuta.

Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men også LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars kan nævnes bl.a. de mere kendte.

Bitcoin veksles i dag med reel valuta og accepteres som betalingsmiddel i stadigt stigende omfang, både on-line og off-line i den almindelige økonomi ved køb af varer og tjenesteydelser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Jeg tror at den relevante del af Finanstilsynets beslutning er at bitcoins og tilsvarende systemer ikke falder ind under tilsynets resortområde. Dette betyder at den bekyttelse der ligger i Finanstilsynets regulering af finans-branchen ikke gælder for bitcoin-relaterede ydelser.

Helt konkret betyder det at folk der har mistet bitcoins i angrebet på BIPS ikke er beskyttet på samme måde som hvis der havde været tale om en konto i Danske Bank. Tilsvarende gælder der heller ikke nogen indskydergaranti hvis man sætter sine bitcoins i en "mixing service".

Så med afgørelsen er der nok nogle leverandøre at bitcoin-ydelser der har grund til at ånde lettet op, til gengæld skal vi forbrugere være opmærksom på at vi er mindre beskyttet når der anvendes bitcoins.

Så kan man argumentere for at en række af disse ydelser ikke burde være nødvendige med bitcoins, men realistisk set så findes der en del af dem.

  • 10
  • 0
Peter Makholm Blogger

... til gengæld skal vi forbrugere være opmærksom på at vi er mindre beskyttet når der anvendes bitcoins.


Det er dog værd at være opmærksom på at US-amerikanske myndigheder tilsyneladende kan fastfryse pengeoverførsler mellem Danmark og Tyskland uden at den danske bankkunde har nogen indlysende indsigelsesret. Så man kan sagtens argumentere for at man ved visse typer ydelser er bedre beskyttet ved at anvende bitcoins som pengeprotokol end den beskyttelse Finanstilsynet og dansk lovgivning kan stille til rådighed.

Det kræver dog at man ikke forventer at der er en instans der agerer clearing house for overførslen og som kan stilles til ansvar for denne funktion.

(Bemærk at banken i ovenstående historie har valgt at erstatte kundens tab, men det lyder ikke til at det er noget som var indlysende at kunden havde ret til.)

  • 3
  • 0
Morten Saxov

Det er yderst suspekt at USA på den måde kan blande sig i pengeoverførsler inden for EU, det burde EU kunne sætte en stopper for.


Hvis du har læst artiklen, vil du kunne se at den eneste grund til at USA kunne blande sig, var at de handlede med US-Dollars, dvs. selv om handlen skete mellem Danmark og Tyskland, så fordi det var en dollar handle, og elektronisk, så sker den nok lidt mere i stil med:
Kunde i Danmark -> køb af USD i USA -> send USD til Tyskland -> veksle USD til EUR -> Butik i Tyskland.

Havde de handlet med Euro, var følge nok istedet:
Kunde i Danmark -> køb af EUR i Tyskland -> send EUR til Tyskland -> Butik i Tyskland.

og woopti, så er USA ude af legen.

  • 2
  • 0
Kevin Peter Gade
  • 1
  • 0
Povl H. Pedersen

Der er ingen væsentlig forskel på BitCoins og diamanter, udover det ene er fysisk og det andet et virtuelt gode. Men der er heler ikke pengesedler i cirkulation til at dække den samlede pengemængde i danske kroner der vel hovedsageligt er elektronisk.

Diamanter er lidt det samme som BitCoins og den hype de advarer mod, industridiamenter angiver den relle diamantpris, mens der er en samler-overkurs/dummebøde på de større og renere sten, som ikke købes med reel anvendelse for øje, men fordi man kan bilde andre ind det er mere værd.

Eller hvad med unika produkter som et maleri ? Det har kun en værdi på eks. 500 mio kr fordi der er 10 mennesker med for mange penge der er villige til at betale den pris. Fjern de 99 mennesker der vil/kan betale >100 mio for billedet, og det har en værdi på under 100 mio. Billedet har ingen værdi i sig selv, udover en ramme til ca. 100 kr og et gammelt lærred der måske har en værdi af 20 kr. Resten er hype, ligesom med BitCoins.

  • 1
  • 0
Bent Erik Thomsen

Hvis jeg havde 100 kroner i overskud?
Så ville jeg hellere anbringe dem i metal (evt. ædelt af slagsen) end i en virtuel valuta (herunder falder også US $ m.fl).
Jeg har heller aldrig (på trods af kollegaer utrættelige opfordring) investeret i containere, anparter eller andet. Måske fordi jeg er er sur gammel uldjyde.
Men på den anden side, har jeg heller aldrig mistet så meget som en krone pga. uheldig spekulation.

  • 1
  • 0
kurt christensen
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere