Finansministeriet: Nedlæg offentlige hjemmesider på stribe

Stop den ukoordinerede knopskydning af offentlige styrelsers selvpromoverende hjemmesider og gør det let for virksomheder og borgere selv at finde rundt i det offentlige. Potentialet løber op i et trecifret millionbeløb.

Det er ingen naturlov, at alle offentlige styrelser, centre og kontorer skal have hver deres internetportal, hvor borgere og virksomheder kan indberette dette eller hint.

Faktisk er der både penge at spare og bedre borgerbetjening i sigte, hvis det offentlige koordinerer antallet af portaler med udgangspunkt i borgerne. Det forklarer chefarkitekt i Finansministeriets Center for Effektivisering og Digitalisering, Kristian Hjort-Madsen.

»Der findes rigtig mange styrelser med rigtig mange hjemmesider. En del styrelser har endda adskillige hjemmesider ? og antallet af platforme er meget stort. Hvis vi kan få flyttet front-end på alle disse systemer over på virk.dk og borger.dk, er der rigtig meget at hente. Arkitekturen er allerede på plads med den offentlige integrationsmodel,« siger Kristian Hjort-Madsen.

Som et led i dataindsamlingen til Statens IT har Kristian Hjort-Madsen set, at det offentlige ofte køber den samme løsning eller komponent ikke bare en eller to, men helt op til fem gange.

»Det offentlige har i øjeblikket gang i fem forskellige brugerrettigheds-styringsløsninger, der hver især koster et tocifret millionbeløb. Her har vi identiferet behovet for en fælles service, og alle kan nu bruge Nemlogin-løsningen,« siger han og vurderer, at reduktionen af systemer til styring af brugerrettigheder har potentiale til at give besparelser for et trecifret millionbeløb.

Udfordringen er, at det ofte er svært at få samtidighed i behovene og anskaffelsesforløbne, at myndighedernes behov og modenhed er forskellige, og endelig at det offentlige ikke kan lave det hele om på en gang, men må gradvist til værks.

Kristian Hjort-Madsen er udmærket klar over, at han risikerer at blive upopulær på at nedlægge styrelsers hjemmesider, der traditionelt har været organisationens udstillingsvindue og eksterne identitet med eget design og logo. Og populariteten bliver ikke bedre af at tvinge lokale it-afdelinger til at bruge standardløsninger.

»Vi tager noget selvstyre væk fra dem, det er klart. Samtidig får de måske bedre fælles services, som kan give dem luft og frihed til at fokusere på deres forretning. Offentlig digitalisering er er jo ikke nogen popularitetskonkurence, så det tager jeg ganske roligt,« siger Kristian Hjort-Madsen.

Til gengæld erkender han, at hans center stadig mangler at skrue bissen på over for de store, offentlige it-projekter, men forklarer at det skyldes manglende muligheder for at se på tværs af den offentlige it-portefølje.

»Simple ting som stole, borde og kuglepenne er nemme at sammenligne. Men for at få synergi i de komplekse it-løsninger kræver det et fælles sprog til at beskrive, hvilke komponenter, løsningerne indeholder. Her har vi de sidste år arbejdet med den fællesoffentlige forretnings referencemodel, FORM ? og sammen med Statens It har vi netop laveret en service- og teknologireferencemodel, STORM. Så vi er godt på vej.« siger Kristan Hjort-Madsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jacob Larsen

@Allan: Men det er jo broken...

@Artikel: Der er ingen tvivl om at den nuværende situation grænser til kaos. Der er så mange forskellige hjemmesider rundt omkring, at det kræver et større overskud at finde rundt i det hele. Der er lige nu meget stor mulighed for at borgere ikke opdager muligheder for at gøre ting nemt på nettet i stedet for at møde på et af kommunens kontorer mellem 10 og 14. I stedet burde jeg kunne logge ind på borger.dk og have direkte adgang til ting som SU-lån, skat/selvangivelse/forskudsopgørelse, indberetning til CPR register om flytning, opskrivning af børn til skoler/børnehaver osv. Derudover bør borger.dk også fungere som portal for alle de forskellige ministerier/styrelser, som måtte have information til borgerne. Selvfølgelig enkelt og overskueligt opført så jeg kan se lige netop hvad JEG har aktivt overfor det offentlige. Der skal selvfølgelig kun være sektioner for SU-lån hvis jeg rent faktisk har et SU-lån, ligesom det kun skal være muligt at melde børn til børnehave/skole hvis man rent faktisk har børn. Man kan selvfølgelig diskutere om det er en god idé at basere det på NemLogin, jeg er ikke selv kvalificeret til at vurdere dette, kan kun konstatere at folk før har kritiseret dette system voldsomt pga. implementationen. En ting er dog sikker: Vi har brug for et samlet system til at håndtere authenticate. Authorize er nok lidt mere svær, det er jo nok den enkelte myndighed der har kompetencen til at administrere authorize for deres område. Men igen er det noget der skal være inden for det samme framework, så vi snakker stadig en fælles løsning. Desværre er ting som dette nok utopi. Der er for meget politik i det offentliges IT politik til at man nogensinde vil kunne lave en teknisk løsning på ovenstående uden at den bliver forplumret af diverser lokale interesser, som for systemet vil være uinteressant. Jeg er klar over at det som artiklen også er inde på er den dyre løsning på problemet, men modsat så er den nuværende "løsning" så rodet, at den på længere sigt nemt kan være lige så dyr i vedligehold. Jeg fristes til at lave analogien til spaghettikode i et system, som fuldstændigt ødelægger mulighederne for både at udvide og fejlfinde.

  • 0
  • 0
#4 Troels Arvin

Portaler er sådan lidt Opasia-agtige: Brugerene er enfoldige, så lad os bygge en afgrænset parallelverden til dem, hvor de kan alting!

Jeg er enig i, at det er unødvendigt at alle (sub-)organisationer skal have deres eget website. Men derfra til at ville samle alt i én eller to portaler er for nærsynet.

Problemet er bl.a. at den slags portaler efter ret kort tid bliver teknologisk forældede, men at man risikerer, at ingen tør fortage nødvendige renoveringer, fordi man er inde og pille ved et kæmpesystem.

Det kan også være ufleksibelt og konkurrencehæmmende med én eller to store portaler.

Jeg synes snarere, man skal udnytte web'ets grundnatur: Sites der link'er til hinanden. Disse sites kan sagtens benytte samme underliggende teknologi, når det viser sig fordelagtigt. Og offentlige hjemmesider kan meget vel underlægges layout-, login- og tilgængelighedsrammer så der kommer en vis konsistens mellem dem.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere