Finanslov dræber billige iPads købt gennem lønpakker i firmaet

3. november 2011 kl. 16:1514
Finanslov dræber billige iPads købt gennem lønpakker i firmaet
Illustration: Anne-Sofie Nielsen.
Regeringen vil afskaffe multimedieskatten og genindføre beskatning af fri telefon. Det betyder, at det vil være slut med at købe tavlecomputere og skærme i overflod gennem billige bruttolønsordninger, hvor skatten spares.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regeringen har med dagens fremsatte finanslovsforslag dømt multimedieskatten ude. I stedet skal ordningen omkring beskatning af fri telefon genindføres. Det betyder, at det ikke længere vil kunne betale sig at købe it-fryns som en del af lønpakker på arbejdspladserne, vurderer skatterevisor Niels Sonne fra revisionsfirmaet Deloitte.

»Det er ikke længere attraktivt at gå ned i løn for at få en computer og stadig blive beskattet. Ekstra computere og fladskærme vil forsvinde, fordi det vil blive defineret som fryns,« siger han til Version2.

Titusindvis af danskere har eksempelvis købt iPads eller lignende multimediaudstyr gennem bruttolønsordninger, hvor betalingen sker gennem et månedlig træk på lønsedlen før skat - og skatten dermed spares - men det er altså slut.

For Niels Sonne bliver det spændende at se, hvordan man afgrænser, om noget er fryns eller ej - ifølge ham, er det nemlig det, der kommer til at afgøre, om vi fremover skal beskattes for vores it-udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den lette løsning er at sige, at hvis din arbejdsgiver vil give dig en telefon og en computer, er det et arbejdsredskab. Hvis man så vil have mere end det, eller have det gennem bruttolønsordningen, kan man betegne det som fryns,« fortæller han til Version2.

Også en række it-leverandører vil mærke de nye regler. Niels Sonne vurderer, at firmaer som Atea, Dustin og Comenxa, der udbyder bruttolønsordninger med fryns, vil blive ramt af den nye lovgivning.

»Bruttolønsordningerne vil få en stille død, hvis det ender med, at alt det, man kan købe i en bruttolønsordning bliver skattepligtigt. Det er der nogle virksomheder, der vil kunne mærke,« siger Niels Sonne til Version2.

Den nye lovgivning vil træde i kraft 1. januar 2012. Inden udgangen af november forventes svar på, hvad den konkret kommer til at betyde for de populære bruttolønsordninger.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
4. november 2011 kl. 10:52

Jeg har da ikke set noget sted at bruttoløns ordningen ophører.. Kun at multimedie skatten forsvinder, og den hænger ikke sammen med bruttoløns systemet..

14
5. november 2011 kl. 01:48

@Erik: Bruttolønsordningen forudsætter, eller medfører automatisk, at man betaler multimedieskat, alt efter hvordan man ser på det.

12
4. november 2011 kl. 11:47

Ok så de andre artikler

7
3. november 2011 kl. 22:47

Det er da kun der man har tænkt sig at lade skattevæsnet financiere noget af ens legetøj at det er et problem.

Til gengæld kan firmaerne nu købe det udstyr de mener medarbejderne har behov for uden der skal laves nitty-gritty kontrol mv.

Og hvis firmaet mener at medarbejderne ikke-kan-leve-uden en iPad, jamen så får de da bare en iPad, uagtet det egentlig er rendyrket fryns - og so what?

Så lad for guds skyld den tåbelige bruttoløns ordning dø, de eneste der taber på det er firmaer som Atea (når de ikke kan sælge til overpris gennem ordningen), og det kan man da kun græde tørre tårer over.

10
4. november 2011 kl. 10:29

Helt enig. Flere af de tilbud vi får ved vores firma er enten på linie med eller over hvad man skal give på nettet for samme produkt og dette vel at mærke efter at skatte fordelen er i beregnet. Deres basis priser er ofte 25-50% over vejl. priser på nettet. Hvis de ville sætte deres priser til noget nær det man skal give på nettet/ i butikker, ville der virkelig være en besparelse i det. Og vi snakker altså om over 10000 ansatte. Så mængden alene burde kunne give lavere bruttopriser. Men nej. Fint med mig hvis nogle virksomheder der har tjent fedt de sidste par år, bliver ramt.

13
4. november 2011 kl. 15:23

Prisen inkluderer diverse forsikringer og tilbagekøbsordninger. Så egentlig skal du sammenligne med priserne hos feks. Leasy.

6
3. november 2011 kl. 22:15

Det virkelig trælsomme kommer, når man igen skal til at vurdere, hvor stor en del af det ene eller det andet - fx internet eller telefon - der er privat og hvor stor en del, der er arbejde. Især hvis man har en enkeltmandsvirksomhed.

Hvis de føler, de får for lidt ind i multimedieskat, må de gerne sætte den op for min skyld. Bare regnskabet bliver ved med at være lige så enkelt.

4
3. november 2011 kl. 19:55

Hvordan er man mon stillet, hvis man allerede har iPad og lign. stillet til rådighed i en ordning, der er uopsigelig i fx 3 år?

5
3. november 2011 kl. 20:49

Ifølge forslaget, så skal du beskattes af den fra 1/1-2012. Det kan blive en dyr fornøjelse for mange.

På vores arbejde er der frist for at bestille gennem bruttolønsordningen på mandag. Vi er blevet gjort opmærksom på at man selvfølgelig skal følge kommende ændringer som bliver vedtaget i folketinget.

3
3. november 2011 kl. 17:24

Jeg er med på, at udstyr, som arbejdere køber gennem en bruttolønsordning, skal beskattes. Ellers er det en nem måde at omgå skat: Det koster ikke arbejdsgiveren noget at udbyde varer gennem bruttolønsordninger, og arbejderen sparer skatten.

Det gælder dog kun sålænge ordningen er frivillig for arbejderen. Hvis arbejdsgiveren kræver, at en ansat køber f.eks. en bærbar computer gennem en bruttolønsordning, er det ikke rimeligt at beskatte den ansatte af dette. Men så kommer spørgsmål om "frivillig tvang", hvor en arbejdsgiver på papiret tvinger udvalgte arbejdere til at købe noget, men hvor udvælgelsen er frivillig.

Tilsvarende er det også rimeligt, at en ansat ikke skal betale for udstyr, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed som arbejdsredskaber. Men dette kan misbruges til reelt at give skattefri bonus til ansatte: Man forærer dem udstyr, der er defineret som arbejdsredskaber, men som reelt kun (eller primært) er til privat brug.

Og så er der et spørgsmål om, hvad "fri telefoni" betyder: Hvis der er en arbitrær overgrænse for forbruget, er det så fri telefoni? I givet fald, hvor høj må den grænse så være? Osv.

Generelt er den slags regler og grænser stort set umuligt at gøre retfærdige, og endnu sværere at kontrollere. Men det gælder mange skatteregler, såsom den værditilvækst en håndværker får ved at lave arbejde på egen bolig (med henblik på senere videresalg). Der er folk, der nærmest lever af at købe "håndværkertilbud" og sætte dem i stand mens de bor der, for siden at sælge dem til langt højere pris inden de køber det næste håndværkertilbud. Men de flest boligejere laver jo forbedringer i fritiden, så hvor går grænsen?

Det er nok umuligt at lave et 100% retfærdigt skattesystem, så det mindste kan kan gøre er, at lave regler, der er nogenlunde nemt (og billigt) at administrere, så ingen regel koster mere at administrere oh kontrollere end det, den tjener ind. Jeg vil sige, at hvis det koster mere end 10% af indtjeningen at administrere og kontrollere (både for skattevæsenet og skatteyderne) en skatteregel end det, den tjener hjem, så skal reglen enten forenkles eller afskaffes. Multimedieskatten var et eksempel på dette, og det skal nok vise sig at både fedtskatten og den planlagte betalingsring omkring København også er det.

9
4. november 2011 kl. 09:11

Og så er der et spørgsmål om, hvad "fri telefoni" betyder

Det er der faktisk regler for. Det betyder at du ikke må bruge telefonen privat. Når du får udleveret dine IT dimser af din arbejdsgiver skriver du under på at du har modtaget disse dimser. Samtidig skriver du under på at du ikke må bruge telefonen privat. Problem solved.

Bevisbyrden for privat brug er herefter arbejdsgiverens, både i forholdet til skattevæsenet og i forhold til dig som bruger.

1
3. november 2011 kl. 16:28

...and damned if you don't.

Med alt det brok, der kom frem da multimedieskatten blev indført, er det sjovt at høre kritik, nu hvor den bliver fjernet igen. :-)

Skal vi ikke bare konkludere: Vi bryder os ikke om forandringer.

/Carsten

2
3. november 2011 kl. 16:45

Det er ikke korrekt. Det der var stort ubehag mod var at blive beskattet af redskaber som arbejdsgiveren forlangte at man brugte. Hvis man blive beskattet af:

Fri telefon Ipads ad libitum Fladskærms TV

Så fred med mig. Men telefoner og bærbare af den ene eller anden slags er arbejdsredskaber som man ikke bør beskattes af. Ligesom tømreren heller ikke bliver beskattet af sin elektriske sav som han har liggende i bilen.