

21 millioner kroner. Så meget får Datatilsynet i 2016, hvis regeringens forslag til finansloven 2016 bliver vedtaget. Bevillingen svarer til en reduktion på 400.000 kroner i forhold til sidste år - eller svarende til en nedgang på 1,86 procent.
Også i 2017, 2018 og 2019 er der lagt op til yderligere reduktion med 400.000 årligt, således at bevillingen kan lande på 19,8 mio. kroner i 2019.
Målet med Datatilsynet er ifølge Finansloven at være tilsynsmyndighed
på databeskyttelsesområdet og efter persondataloven føre tilsyn med overholdelsen af reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker enten på foranledning af klage fra en registreret person eller på tilsynets eget initiativ, herunder i form af inspektioner hos udvalgte dataansvarlige, herunder inspektioner hos private erhvervsdrivende, der foretager behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
i forhold til en række internationale konventioner mv.
Herudover afgiver Datatilsynet udtalelser i forbindelse med udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser mv., der har betydning for beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Meget tyder på, at de store reduktioner i styrelserne skyldes en tankegang om, at styrelserne samlet skal dække meromkostningerne ved udflytning gennem reduktioner.
Så både dem, der flytter, og dem, der ikke flytter, bliver ramt.
Der er afsat 400 millioner og 300 flere medarbejdere til udflytningerne samlet. Det holder ikke. Erfaringerne er, at detb koster 0,5 million at udflytte en arbejdsplads. Det bliver knap 2 milliarder for 3900 arbejdspladser.
Regeringen har hastet et valgløfte igennem uden omtanke og uden sammenhæng i planerne.
Resultatet bliver en komalignende tilstand i store dele af statsadministrationen. Både i de styrelser, der udflyttes, og dem, der bliver i københavnsområdet.
Ovenstående kuldegysende perspektiver fremgår af dette eksempel:
"Leapcraft og Copenhagen Healthtech Cluster står bag en ny rapport, der giver overblik over danske sundhedsdata om fødsler, dødsfald og sygdomme. Kortlægningen kan identificere nye forretningsområder inden for healthtech og bruges til at skabe fremtidens sundhedsdataplatforme. De nordiske lande er forgangslande inden for indsamling af data om fødsler, dødsfald og sygdomme – data, der også kaldes velfærdssystemets rygrad. I Danmark ligger dataene imidlertid på 164 forskellige platforme, og dataene er svært tilgængelige. Derfor har Leapcraft i samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) udarbejdet rapporten ”Mapping the Healthcare Data Landscape in Denmark”, som skaber oversigt over de danske sundhedsdata.
Dataene giver et vigtigt og tilbundsgående indblik, som kan danne baggrund for markedsanalyser, der kan hjælpe eksisterende og start-up virksomheder med at lokalisere nuværende og nye forretningsområder. Sundhedsdata kan samkøres Rapporten giver en oversigt over de sundheds- og plejedataplatforme, der indeholder relevant data indsamlet af den offentlige sektor, som kan give indsigt i danskernes sundhed. Den kortlægger herefter, hvordan danske sundheds- og plejedata er fordelt, hvordan disse data er forbundet, og hvordan dataene kan korreleres. Denne kortlægning åbner mulighed for at samkøre forskellige sundhedsdata, som dermed kan udnyttes til at skabe nye healthtech-løsninger. Derudover skitseres barrierer og udfordringer i de eksisterende platforme med sundheds- og plejedata, hvilket kan bruges til at udvikle fremtidens sundhedsdataplatforme."https://www.cphhealthtech.dk/nyhedsbrev/september-2015/dansk-sundhedsdata
Velbekomme! Jeg har skrevet til Datatilsynet for at få opklaret, om det er lovligt at bruge sundhedsdata på denne måde - herunder samkøring af databaser.
Hvis det virkeligt er lovligt, så er der jo i praksis intet tilbage at beskytte - Big Brother is watching you!
Ja, enig. Men det passer også ind i de fortsatte bestræbelser på at reducere alle borgere (sikkert undtagen de allerrigeste, og dem med fingrene på "dataknapperne") til datamalkekvæg og forsøgskaniner for medicinalindustrien og andre.
Datatilsynet skal jo ikke have for megen tid til at tjekke, hvad de giver tilladelser til, for det kan koste statskassen (og nogle meget rige medicinalfirmaaktionærer), hvis de siger nej.
I følge nedenstående debatindlæg fra Ugeskriftet.dk har SSI nu allerede ret (og pligt) til at sælge vore data til private firmaer. Og den samlede mængde af kvalitetsdatabaser er nu så stor og omfattende, at man via deltilladelser til udtræk fra de enkelte databaser meget nemt kan danne sig fuldt og personhenførbart overblik over borgernes privatsfære. Det er så skræmmende.
https://ugeskriftet.dk/debat/datadeling-uden-samtykke-kan-skade
Kursen er udstukket i det skjulte - vi er solgt som stanglakrids, og der er stort set intet privatliv tilbage at beskytte i forvejen. Datatilsynet er bare en sten i skoen på dem, der ønsker at kunne udnytte disse "guldgruber" fuldt ud, fordi selve tanken med Datatilsynet jo bygger på den politisk ubekvemme tanke, at der er noget, man har lov til at holde privat.
De nyeste nedskæringer på offentligt financieret forskning er endnu et kvælertag på forskningen, der tvinger den til at hente indtægter andre steder, f.eks. i de store sundhedsdatabaser. https://ugeskriftet.dk/debat/baeredygtig-dataforskning
Jeg oplever denne udvikling som et decideret overgreb på mit privatliv fra det offentliges side.
Hvordan er det nået så vidt, at snedige politikere og lobbyister, uden om reel offentlig debat, åbenbart er lykkedes med at snige disse lovvændringer igennem, som muliggør, at borgerne er blevet reduceret til "dataressourcer" uden rettigheder til eget liv?
Har man slet ikke mere "ret" til en privatsfære? Hvis jeg havde kræfter til det, ville jeg begynde at undersøge, om det overhovedet er i overensstemmelse med FN's menneskerettigheder på denne måde at "ekspropriere" den enkeltes privatliv. Det har jeg desværre aktuelt ikke.
Det er rigtig rigtig skidt. Men det passer jo meget godt in i den politiske kamp mod 'faglighed' vi har set eskalere de sidste par år. Det er en rigtig skidt tendens, som både skader os borgere men også erhvervslivet.
// Jesper
Nope, der skal nok ca. ganges med 4 ;)
Nu er version2 vist kendt for at være lidt af et nørde site, så jeg vil lige stilfærdigt påpege at 75 mia. dollars ikke er i nærheden af Danmarks BNP ;)
En del af opgaverne vedr. tele er overført til Energistyrelsen. Det er muligvis forklaringen på den store reduktion?
Ja, måske.
Men kigger du på Energistyrelsen i Finanslovforslaget falder deres bemanding fra Budget 330 i 2015 til 301 i 2016. Og det falder yderligere til 258 i 2019.
Det virker som om ressortændingerne ikke er fuldt indarbejdet og der er en ambition om store nedskæringer i styrelserne.
Nu har vi fået spredt tele/IT på 3 ministerier, hvor det ser ud til at blive behandlet som stedbørn.
På mig virker det efterhånden som om tilgangen til IT-sikkerhed / funktionalitet fra den offentlige ledelses side er at man ikke vil vende nogen af "stenene i haven" fordi der helt sikkert gemmer sig nogle klamme dyr neden under hver eneste sten. Det er så bare det at Hackere ikke har den slags fobier overhovedet.
Naturligvis så er det jo også sådan at, jo dummere "det offentlige er", jo lettere er vejen til skatteydernes penge for alle mulige plattenslagere, klamphuggere og fuskere der påstår at de leverer "Innovative IT lösninger" til den digitale forvildelse.
Fusk, Sjusk og Lusk - det bliver "Forretningen Danmark"s kärneydelse i fremtiden!
På verdensplan regnes der med at blive brugt 75 mia. dollars næste år på IT-sikkerhed. Det er mere end Danmarks BNP. Det er mange penge, og siger noget om hvor stort og vigtigt IT-sikkerhed er (og bliver).
En forøgelse af budgettet for Datatilsynet ville jeg næsten betragte som obligatorisk... Det er nødvendigt med et parti, en bevægelse, en ændring der som kernesag har at gøre med IT, hvis ikke vi vil blive til et stenalder-IT-land.
Vi må sku da gøre noget.
Ifølge § 8.21.20 nedsættes årsværk i Erhvervsstyrelsen fra budget 630 i 2015 til 511 i 2016 faldende til 450 i 2019.</p>
<p>Hvis ikke der er en særlig forklaring forekommer det meget dramatisk.
En del af opgaverne vedr. tele er overført til Energistyrelsen. Det er muligvis forklaringen på den store reduktion?
Ifølge § 8.21.20 nedsættes årsværk i Erhvervsstyrelsen fra budget 630 i 2015 til 511 i 2016 faldende til 450 i 2019.
Hvis ikke der er en særlig forklaring forekommer det meget dramatisk.
Er det sådan, at man kynisk regner med naturlig reduktion ved geografisk udflytning?
I så fald er der nok operative problemer som SKAT forude.
- April? Eller har man definitivt opgivet at beskytte persondata - nu hvor man under alle omstændigheder gerne vil kunne sælge dem til Gud og hvermand?