Finans-it-kæmpe droppede Windows: Linux lettere at vedligeholde

Linux kan skæres til og er derfor lettere at vedligeholde end Windows i visse sammenhænge, mener Worldline, der hver dag håndterer milliarder af finansielle transaktioner.

EPayment-virksomheden Worldline, der blandt andet beskæftiger sig med at overvåge milliarder af finansielle transaktioner på en daglig basis over hele verden, anvender Linux el. Unix-baserede operativsystemer i deres forretningskritiske struktur. Det kunne chef for sikkerhed i virksomhedens belgiske afdeling Peter Johannes fortælle, da Version2 var inviteret af Wordline på rundvisning i virksomhedens afdeling i Bruxelles i Belgien.

Worldline anvender både open source-produkter, som virksomheden selv tilpasser, proprietære produkter og almindelige Windows installationer. Sidstnævnte er dog kun i forhold til de dele, der blandt andet relaterer sig til det, Peter Johannes kalder ‘office’.

Det vil sige mail og andre kontorapplikationer. På den del af virksomhedens systemer, der håndterer transaktioner, autentifikationer og internet-relaterede aktiviteter. Eksempelvis e-commerce-håndtering, anvender Worldline enten Linux eller en Unix-affart.

Det er ikke fordi, Peter Johannes mener, Linux er mere sikkert end Windows. Og så alligevel. Den primære årsag, fortæller han, er, at Windows ikke nødvendigvis kan håndtere transaktionsmængden. Og dertil er det et spørgsmål om vedligehold.

»Den anden forklaring er mængden af vedligehold, som det kræver. Med Linux og andre Unix-lignende systemer, der ved vi, at vi kan håndtere det. Med Windows har vi tidligere haft nogle dårlige oplevelser.«

Han fortæller, at tidligere har Worldlines e-commerce løsninger kørt på en Windows-platform, men virksomheden valgte at overgå helt til Unix- og Linux-systemer, fordi patching var lettere at håndtere.

Læs også: Pensioneret Windows XP i rejsekort-automater er en sikkerhedsrisiko

Men Linux-distributioner skal jo også patches?

»Ja, men systemerne er meget enklere. Vi kan nemt lave et Linux-system, som kun indeholder de komponenter, vi har behov for,« siger Peter Johannes og fortsætter:

»Vi vælger lige det, vi har behov for. Det er langt lettere at gøre med Linux end med Windows.«

Han fortæller, at Worldline - ikke bare i Belgien, men generelt - således ikke anvender en Linux-distribution som sådan. I stedet skræller de eksisterende løsninger ned, så de bliver så små og simple som muligt.

»Det er virkelig nemt at reducere det til det, du har behov for. Og så kan man vedligeholde det. Og eftersom der kun er tale om det, man har behov for, så ved vi også præcist, hvordan det er meningen, det skal opføre sig,« siger han.

»Det er ikke et spørgsmål om, at Linux generelt er bedre, men det kan skæres ned.«

Og jo mere simpelt, systemet kan gøres, des lettere er det at overskue og dermed sikre, siger Peter Johannes, og understreger, at det er hans egen opfattelse, og at der jo godt kan være virksomheder, der har andre tilgange til vedligehold af forretningskritiske systemer.

Ud over håndtering af finansielle transaktioner, står Worldline også bag flere betalingskortterminaler, som bliver anvendt i blandt andet Danmark. Flere af dem kører i øvrigt en kombination af blandt andet Linux og Java.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarke I. Pedersen

Kan de komme ned på en 14MB live-cd inklusiv grafisk interface? :-)


Nej, men hvilken relevans har det i denne sammenhæng, når vi snakker om servere?

Diskplads er ikke en mangelvare i dag, så om den fylder 14MB eller et par GB er irrelevant i den sammenhæng vil jeg sige - det er stadigvæk ret lidt.

Desuden, hvorfor have en grafisk brugerflade på en server - den bør ligge på klienten, som blot lave remote management af serveren?

  • 0
  • 9
Steen Thomassen

Nej, men hvilken relevans har det i denne sammenhæng, når vi snakker om servere?

Diskplads er ikke en mangelvare i dag, så om den fylder 14MB eller et par GB er irrelevant i den sammenhæng vil jeg sige - det er stadigvæk ret lidt.


Det er ikke diskplads, som betyder noget. Det er at begrænse antal funktioner på serveren til det (mest) nødvendige. Jeg fortrækker en meget bar Linux-installation som lige tilføjer det der er behov for. Men selv med en meget bar Debian kan der fjernes unødvendige pakker. Men fordelen ved af begrænse mængden af installeret pakker, at der skal opgraderes færre sikkerhedsopdateringer. Det kan mærkes..

  • 15
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Diskplads er ikke en mangelvare i dag, så om den fylder 14MB eller et par GB er irrelevant i den sammenhæng vil jeg sige

Mængden af programkode har stor betydning på en anden front, hvis nogen skal stå inde for sikkerhedsvurdering og grundig test. Så er et par gigabyte en meget større opgave end nogle få megabyte. Det er altså heller ikke kun på grund af opdateringerne at det kan være værdifuldt at kunne skære ned til hvad der er brug for.

  • 11
  • 0
Lars Lundin

Diskplads er ikke en mangelvare i dag, så om den fylder 14MB eller et par GB er irrelevant i den sammenhæng vil jeg sige - det er stadigvæk ret lidt.

Hvordan mon denne forskel i pladsforbrug påvirker styresystemets strømforbrug?

Man kan jo få SD-kort nu, der kører Linux (til at styre kortets WIFI), og hvis sådan et kort sidder i et batteri-drevet kamera, så er strømforbruget af betydning.

  • 3
  • 0
Thomas Poulsen

På den del af virksomhedens systemer, der håndterer transaktioner, autentifikationer og internet-relaterede aktiviteter. Eksempelvis e-commerce-håndtering, anvender Worldline enten Linux eller en Unix-affart.

Jeg synes at kunne huske engang det var en nyhed, hvis nogen brugte Windows på deres serverne.

  • 1
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg synes at kunne huske engang det var en nyhed, hvis nogen brugte Windows på deres serverne.

Ja, det var jo der hvor Microsoft udbasunerede London Stock Exchange som mønstereksempel på hvor godt Windows var til en krævende og kritisk applikation. Det gik jo ad helvede til, med ustabilitet og nedetid, så LSE forholdsvis hurtigt måtte skifte til Linux.

  • 9
  • 0
Lars Ole Belhage

Hej, I overser den angivne primære årsag:
Den primære årsag, fortæller han, er, at Windows ikke nødvendigvis kan håndtere transaktionsmængden. Og dertil er det et spørgsmål om vedligehold.

Altså: Windows er ubrugeligt (også her ;) )

  • 1
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize