Final Fantasy-udvikler vil med på blockchain-vognen i år

3. januar 2022 kl. 13:13
Final Fantasy-udvikler vil med på blockchain-vognen i år
Illustration: Square Enix.
Square Enix vil lave sit første decentraliserede spil i 2022.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det ser ud til, at NFT'er og metaverser også vil være på spisesedlen i 2022. I hvert fald har den store japanske spiludvikler Square Enix nu også meldt sig på banen.

Det skriver The Verge.

I et nytårsbrev fra Yosuke Matsuda, der er præsident hos 'Final Fantasy'-udvikleren, fremgår det, at de sigter mod at udgive sit første decentraliserede spil i 2022.

»Der er en lang række motiver, der kan inspirere folk til at engagere sig i spil og skabe forbindelser til at andre. Det er blockchain-baserede tokens, der vil gøre det muligt. Ved at designe en funktionel token-økonomi i vores spil, vil vi gøre det bæredygtigt at lade spil vokse,« skriver Yosuke Matsuda i sit nytårsbrev og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»At inkorporere decentraliserede spil i vores portefølje som en tilføjelse til vores centraliserede spil vil være et stort strategisk tema for os med start i 2022.«

Spiludvikleren Ubisoft gik allerede i gang med at tilføje NFT'er til sine spil sidste år.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger