Filsystem-bagmand skyldig i overlagt mord

Hans Reiser blev mandag fundet skyldig i overlagt mord på sin kone af en californisk jury.

Udvikleren af ét af de mest udbredte open source filsystemer, Hans Reiser, blev mandag fundet skyldig i overlagt mord på sin kone.

Hans Reisers forsvarer havde forsøgt at overbevise juryen om, at der ikke var grundlag for at erklære Hans Reiser skyldig i overlagt mord på grund af, at der ikke var håndfaste beviser for, at Hans Reiser havde myrdet sin kone.

Anklagemyndighedens største problem har været at stable en overbevisende sag på benene, selvom Nina Reisers lig aldrig er blevet fundet.

Til gengæld har anklagemyndigheden fremvist en stribe indicier, som tilsammen var nok til at overbevise juryen.

Hans Reiser mødte sin kone i Rusland, men de to blev skilt kort efter, at de var blevet gift, og hun var flyttet til USA. Siden har de to ligget i et opgør om blandt andet ejerskabet af Hans Reisers firma Namesys og forældremyndigheden til deres to børn.

Flere har beskrevet Hans Reiser som excentriker, der kan være svær at omgås. Det tilskriver hans forsvarer også en del af skylden for, at juryen valgte at følge anklagemyndighedens anbefaling og kende ham skyldig i overlagt mord.

»Vi er skuffede, men ikke det kommer ikke helt bag på os. Det var ikke én bestemt ting, men en række ting, der gik os i mod. Jeg er sikker på, at han gav juryen et dårligt indtryk,« sagde forsvarer William DuBois om afgørelsen og beslutningen om at lade Hans Reiser vidne ifølge San José Mercury News.

Der afsiges dom i sagen tirsdag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Kirkgaard Nielsen

Jesper, dommen i sagen er vel afsagt når juryen har talt :)

Og det der sker i dag, tirsdag, er ifølge The chronicle (http://www.sfgate.com/cgi-bin/blogs/localnews/detail?blogid=37&entry_id=...), at der fastsættes en dato for hvornår strafudmålingen skal ske.

Hans advokat forventer selvfølgelig en appelsag... Men er dog spændt på om udsigten til 25+ evt. vil få ham til at tilstå, de har jo en god tradition for at give strafnedsættelse for sådan noget.

Mikkel,

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Rent juridisk kan dommeren sænke straframmen, i forhold til Juryens dom, hvis han finder der er særlige forhold der taler herfor, han kan derimod ikke hæve straframmen.

Det kan f.eks være en hustru der myrder sin voldelige mand i koldt blod, teknisk er det overlagt mord, men dommeren kan nedsætte straffen fordi der var formildende omstændigheder.

Loven sætter dog meget stramme grænser og der er ingen af dem Hans Reiser kommer i nærheden af.

Dommeren kan kun invalidere Juryens dom helt ("mistrial") hvis han finder at de meget groft har fejlvurderet eller misforstået sagen. Normalt sker det kun hvis juryen slet ikke kan blive enig.

I praksis vil de på retsmødet imorgen fastsætte en dag 1-3 måneder ude i fremtiden hvor straffen skal udmåles.

Indtil da får fængselspersonalet i San Quintin og forskellige andre myndigheder lejlighed til at vurdere Hans Reisers opførsel.

Når straffen er udmålt vil Hans Reiser, hvis han opfører sig fornuftigt indtil da, sandsynligvis blive overflyttet til et af fængslerne i Central Valley hvor de opbevarer "almindelige" forbrydere, der ikke har fået dødsstraf, ikke er medlem af en af de store bander og som antages at kunne fungere i et mere åbent fængelsmiljø.

Hans har muligheden for at bede om at blive indsat i "solitary" for at få fred. Det er der mange hustro-mordere der gør, for er der noget voldsforbrydere i USAs fængsler ikke kan med, så er det folk der gør grimme ting mod børn og kvinder.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Jeg tror ikke at der er mange ext2 installationer tilbage, men jeg tænkte nu også mest ext'erne som et samlet fs, uanset version.

XFS har ikke været standard i en eneste distribution så vidt jeg ved. Det er også lidt plaget af det havde det gamle power-failure problem, som (på trods af at det blev fixet for LANG tid siden) får folk til at undgå XFS.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere