Filmpirater snydes hen til advokatfirma

Fire websites med piratfilm er blevet lukket af Københavns byret. Et link på adresserne lokker nu film-surfere hen til site administreret af advokat Johan Schlüter.

Når en Teliabruger besøger et af de fire filmsites www.dreamfilm.se, www.swefilmer.com, www.movie4k.to og www.primewire.ag møder vedkommende et stopskilt, der fortæller dig, at siden er ulovlig. Samtidig linker teksten til sitet sharewithcare.dk, hvor man angiveligt kan få en liste over lovlige alternativer til de nu ulovlige filmdelingstjenester.

Sharewithcare.dk er administreret af den kendte ophavsrestadvokat Johan Schlüter, og ved hjælp af en HTTP-referer, kan advokatfirmaet se, hvilket site du besøgte, inden du havnede hos sharewithcare.dk.

Dette er faldet IT-Politisk Forening for brystet. Foreningen klager i en henvendelse til Version2.dk over sagen, der er opstået efter en kendelse fra 8. oktober i en sag anlagt af den danske filmbranche mod Telia. Her fik internetudbyderen forbud mod at henvise trafik til de omtalte fire film-sites, der angiveligt bryder ophavsretten ved at linke til gratis film og tv-serier.

»Normalt kommer folk fra google og andre ukritiske steder. Men i det her tilfælde vil linket til sharewithcare.dk altså betyde, at advokatvirksomheden får en lind strøm af data om hvilke danske internetbrugere, der forsøger at tilgå hvilke domæner,« skriver foreningen, der anbefaler danske internetudbydere ikke at linke til sharewithcare.dk eller andre sider, der derved kan identificere deres kunder overfor advokatvirksomheden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Andersen

Jeg forstår det ikke.
Hvorfor linket Telia videre?
Hvis udbyderene er trætte af, at de konstant bliver mødt med alle mulige påbud om spærringer, så lad et modtræk.
Hvis Rettighedsalliancen kræver at udbryderne spærrer en side, så sig, at hvis vi skal spærre en, efter Jeres mening ulovlig side, så spærrer vi samtidig til Jeres side.
Hvis Johan Schlüter ønsker en side spærret, så spær hans side også.
Ønsker Sony en side lukket, så spær for download på deres side.
Det er vel ikke en menneskeret, at kunne få en udbyder til at vise ens side.
Jeg er sikkert på, at hvis alle udbydere står samme om denne model, så bliver det hurtigt fortid med disse tåbelige blokeringer.

  • 19
  • 1
Henrik Secher Jarlskov

Hvordan kan det lige ske at lige præcis Johan Schlüter's hjemmeside skal have fordel af den ekstra trafik og side-visninger?

Donerer han så de penge tilbage til staten eller til Telia?

Hvad med de andre rettighedsaktører?

Hvad med de ikke-organiserede rettighedsejere?

Jeg forstår simpelthen ikke denne særbehandling for et bestemt firma og så endda igennem de Danske Retssale.

Det mindste man kunne kræve var en videre-sending til en officiel dansk hjemmeside - hostet af staten - med faktuelle, ikke-politisk information omkring hvorfor at sitet er blokeret fremfor gratis reklame til Nik & Jay, HBO og hvem ellers der nyder godt af at være vist på siden.

  • 19
  • 0
Anonym

risler det koldt ned ad ryggen.

Jeg mindes for nogle år siden hvordan selv samme advokat ved en konference udtalte: "Child pornography is great" (kilde: http://christianengstrom.wordpress.com/2010/04/27/ifpis-child-porn-strat...)

Magen til klam begejstring over politikernes forfejlede forsøg på censur/over-beskyttelse skal man nok længe lede efter.

  • 4
  • 0
Jimmy Frydkær Dürr

Jeg har svært ved at se, at det, at en talentløs advokat er nød til at "bøje regler" for at få kunder i biksen skulle have anden reklameværdi, end en tydelig understregning af advokatens manglende evner ud i pr. (Dårlig opmærksomhed er bedre end slet ingen).

Det, jeg hæfter mig ved, er at artiklen nævner de DNS-blokerede sider som sider, der linker til gratis film og tv-serier.

Det er muligt, at jeg er mindre bemidlet ud i ophavsretten, men netop ordet "gratis" spiller vel en væsentlig rolle, da de blokerede sider, som jeg forstår det, ikke hoster materialet, men blot linker til sider, der gør.

Med andre ord, så risikerer jeg, som bruger, ved at følge et link til en film, som hostes i et andet land, med anderledes regler om ophavsret end de danske, at trække tredjeparts lovgivning ind, og får den til at overtrumfe dansk lovgivning på området?

Det er muligt, at jeg er forkert på den, hvilket jeg inderligt håber.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere