Filmfolk: Teleselskaber skal betale 62 millioner kroner til film

Når film i dag bliver set via streaming, køber flere danskere en hurtig netforbindelse, og teleselskaberne tjener på filmene. Derfor bør de betale 62 millioner kroner til filmbranchen, mener Producentforeningen.

Film er i dag noget, danskerne i højere og højere grad klikker sig til på Netflix i stedet for at gå ud og købe eller leje en dvd eller blu-ray-skive.

Og det sender ifølge den danske filmbranches organisation, Producentforeningen, ikke nok penge tilbage til filmskaberne. Derfor bør teleselskaberne betale tilsammen 62,5 millioner kroner om året til filmbranchen, mener foreningen. Det skriver DR.

Argumentet lyder, at teleselskaberne tjener gode penge på trafikken fra både ulovlige og lovlige filmtjenester på nettet, og at noget af den profit derfor skal kanaliseres videre til dem, som skaber indholdet i første omgang.

Hvis forslaget får nogen gang på jord politisk, vil det være stik modsat af, hvad teleselskaber generelt kæmper for, nemlig muligheden for at opkræve penge fra dem, som sælger indhold via internettet. Omvendt er mange borgere gået på barrikaderne for et ’neutralt’ internet, hvor alle tjenester bliver behandlet ligeværdigt af teleselskaberne. Diskussionen om netneutralitet kører især i USA, hvor teleselskaberne ønsker at kræve ekstrabetaling fra Netflix og lignende tjenester.

Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Teleindustrien, kan ikke se meningen med en tvungen fælles pulje. I stedet må det være op til det enkelte teleselskab, om man vil indgå den slags samarbejder med filmbranchen, siger han til DR.

For eksempel kunne teleselskaberne betale for, at de fik film hurtigere til deres streamingtjenester, siger han.

I en senere kommentar på Twitter skriver han også, at omkring en tredjedel af datatrafikken hos Telenor er fra Netflix.

Ordninger i samme stil som Producentforeningen foreslår - med betaling fra teleselskaberne til filmbranchen - findes i blandt andet Frankrig, Canada og Belgien.

Før streaming og torrent-downloads blev normalt, kunne man forsøge at løse problemet ved at indføre afgift på de fysiske medier, som blev brugt til at kopiere musik og film. Danmark har således stadig afgift på for eksempel blanke cd’er, dvd’er, blu-ray-skiver og hukommelseskort. I 2013 lød afgiften på 3,60 kroner for dvd og blu-ray, mens USB-lagermedier og hukommelseskort blev pålagt en afgift på 5,13 kroner. Pengene fra denne blankmedie-afgift bliver så fordelt blandt musikere og filmskabere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (42)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

.. hver gang film og pladeindustrien, befolket at stenrige primadonnaer, bliver ved med at komme med deres klagesang, fordi de ikke selv har fundet ud af at lave en forretningsmodel der passer til dette århundrede.

Det er meget få ISP'er der er interesseret i mere trafik end højst nødvendigt, da stort set alle forbindelser er flat rate - tværtimod er de hellere fri.

Så man kunne også vende den om (hvilket så er ligeså absurd og tåbeligt) og sige at filmbranchen skulle betale til telebranchen.

Kan folk ikke snart acceptere hvilket årtusinde de befinder sig i, og så tilpasse deres forretningsmodel til det (og det gælder så begge parter)?

  • 75
  • 0
Torben Mogensen Blogger

hvor musikbranchen krævede afgift af alle blanke kassettebånd og senere blanke CD'er, for de blev jo selvfølgelig brugt til at lave ulovlige kopier af plader og musik-CD'er. Så selv om man brugte bånd og CD'er til andet, skulle man alligevel betale afgiften.

Det er samme argument om igen, og med mindre logik: Producenterne tjener jo på lovlig streaming, så det er kun den ulovlige, de potentielt kan tabe på. Men det er netop den lovlige streaming, der er i kraftig vækst, så jeg kan ikke se problemet. Problemet er snarere, at produktionsselskaberne ikke kan finde ud af at lave film, som folk gider betale for at se. Og det er næppe de upopulære film, der i stor stil bliver ulovligt hentet fra nettet: Det er typisk film (og TV-serier), der sælger godt gennem lovlige kanaler. Game of Thrones er sandsynligvis en af de mest ulovligt streamede serier, men det er samtidig også en af de bedst sælgende både gennem lovlig streaming og ved salg af DVD/BluRay.

  • 36
  • 0
Joe Sørensen

Det sjove er at det modsatte faktisk er ved at ske.

NetFlix, som ellers normalt kun betalte til filmbranchen, er nu begyndt at betale til ISPer for at være sikker på at ISPen "er i stand til" at sikrer at NetFlix har lige så høj båndbredte som fx HBO. Og HBO betaler selvfølgelig på samme måde, for at sikrer at de heller ikke mangler båndbredte.

ISP og filmproducenter er en symbiotisk cirkel, ligesom filmproducenter og biografer også er det.

  • 17
  • 0
Finn Christensen

.. hver gang film og pladeindustrien, befolket at stenrige primadonnaer, bliver ved med at komme med deres klagesang..

Tænk sig hvis man kan give de der banditter og andre tosser nogle hæftige bøder for unødig trætte.

Folk, der laver afpresning, holder ikke op før det ikke kan betale sig.

Så send dem en regning for deres "spild af min og samfundets tid"... kan få visse typer til at komme ud i den virkelige verden og lave noget produktivt.

  • 37
  • 0
David Konrad

Det bliver først for alvor surrealistisk, når man har fulgt dr.dk linket (og øvrig omtale). Det er jo ikke bare 62.5 mio til "filmbranchen" der tigges om, men 62.5 mio kr der skal bruges til at financiere en "digital filmpulje" på i alt 80 mio kr, hvoraf det seneste medieforlig (=skatteyderne) bidrog med 17.5 mio.

Film bliver brugt til at skabe profit for teleselskaberne, og derfor skal teleselskaberne også være med til at betale for filmene (...) Ifølge branchen selv er antallet af danske film faldet de senere år, og dansk film mangler 80 millioner kroner for at kunne producere i gennemsnit 25 film om året, som er målet.

Der er altså tale om en filmbranche (den i forvejen mest subsidierede branche i Danmark overhovedet) som har sat sig selv et mål på 25 film om året. Dette mål er åbenbart urealistisk, selv med statstøtte, der "mangler" 62.5 mio kr, og så bliver der naturligvis produceret færre blockbustere som f.eks "Julie", der kostede 9.667 støttekroner per solgt billet (det tabte provenu på piratkopiering må blive et skud :).

Det er naturligvis ærgerligt for filmbranchen, at statstøtte og egne evner ikke er tilstrækkelige til at realisere målsætningerne, men i stedet for at justere målsætningerne, eller udtænke en mere bæredygtig og overskudsgivende strategi, så satser man på at kræve penge af teleselskaberne. Ikke fordi teleselskaberne tjener penge på de danskproducerede film, ejheller fordi danske film på nogen måde indgår i teleselskabernes produkt, men fordi teleselskaberne uforvarende lægger båndbredde til udenlandske streamingtjenester, der leverer lovligt købt og betalt fortrinsvis amerikansk produceret indhold.

Man er en stor spøgefugl, alternativt har man været medlem af Producentforeningen i alt for mange år, hvis man helt seriøst påstår at
"noget af den profit derfor skal kanaliseres videre til dem, som skaber indholdet i første omgang"; for det er jo ikke Producentforeningens medlemmer der har skabt det indhold på streamingtjenesterne, som teleselskaberne (ikke) tjener på - det har nogle andre producenter, som har fundet ud af, at gøre deres indhold til en forretning.

  • 21
  • 0
Martin Kirk

Hvordan finder vi dem ?

lad os se - vores egen strategi med:
- at lave produkter som kun få vil have
- til en pris som ingen vil give
- leveret på en måde som 80% af markedet er gået væk fra
- i en kvalitet kun få er tilfredse med
virker åbenbart ikke og vi har ikke på nogen måde tænkt os at ændre strategi...

så lad os prøve at punke teleselskaberne som jo helt sikkert er skyld i at vi ikke tjener nogen penge.

Det en skide go plan !!

  • 24
  • 0
Martin Nielsen

Hvis den danske filmbranche gerne vil tjene nogle penge, så kunne de vel bare kopiere Netflix og stille en masse danske film til rådighed for 79 kr. pr. måned. Der er et kæmpe filmarkiv, inklusive mange film som er svære at finde.

Med en pris på 79 kr. vil de kun skulle have lidt over 105.000 kunder, for at tjene 100.000.000 kr. om året. Her vil der gå nogle millioner til drift - så de vil nok kunne tjene 62,5 millioner i overskud.

Jeg siger ikke at de skal smide alle de nyeste film ud på tjenesten, men de film der fejler i biografen, burde ryge direkte på tjenesten.

Overskud, udover de 62,5 millioner kroner, kunne blive fordelt mellem de filmselskaber der stiller deres film til rådighed. Overskuddet kunne blive delt i to puljer, en hvor der betales for hver film der stilles til rådighed og en hvor der tjenes point til fordelingen pr. afspilning.

Og hvis Producentforeningen var lidt smarte, så solgte de deres produkt til andre streaming-tjenester, så de kunne sælge det som et tillægsprodukt. Dermed ville de slippe for selv at styre platformen og vil ikke have udgifter til driften. På den måde ville de kunne sælge deres filmkatalog til eks. 50 kr. pr. kunde pr. måned til streamingtjenesten, og streamingtjenesten vil kunne sælge pakken videre til samme pris eller med en lille profit.

Producentforeningen kan selvfølgelig også bare fortsætte med gamle kontrakter, der dræber film der fejler i biografen. Som det er i dag, bliver film der ikke sælger billetter, glemt inden de får en chance for at komme på DVD. Så alene på en modernisering af deres kontrakter, vil der være en mulighed for at skrue indtjeningen op. Fremfor at alle film skal følge samme salgskalender, burde det være muligt at skubbe visse film hurtigere igennem salgskalenderen. Hvis en film der ikke dur i biografen, hurtigere kan komme på DVD og online til salg og leje. Alene på optimering af deres egne kanaler, vil de kunne tjene flere penge. Derfor kunne de også starte med at se indad, for at finde flere penge.

Opråbet kom allerede i 2011 - men der er ikke sket noget siden.
http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE1458701/instruktoer-vil-tage-opgo...

Det er alt for tyndt, at bede andre om at betale, når man ikke selv vil følge med udviklingen.

  • 23
  • 0
Simon Mikkelsen

Argumentet lyder, at teleselskaberne tjener gode penge på trafikken fra både ulovlige og lovlige filmtjenester på nettet,

Hvis de også skal have penge fra "ulovlige" tjenester, må det betyde at det bliver lovligt at benytte dem, på samme måde som man fx må optage TV på det VHS-bånd man har betalt afgift på.

Så lad bare teleselskaberne betale, og fyr op for nu lovlig download!

(men ellers tilslutter jeg mig de foregående kommentarer)

  • 9
  • 0
Christian Nobel

Det er faktisk samme historie som muzakindustrien.

De har et kæmpe bagkatalog, men rigtig meget af det er ikke tilgængeligt, andet end når pladeselskaberne i al deres visdom omkring juletid udsender endnu et best-off-blah-blah, med alle de numre de har udvalgt.

Hvis pladeselskaberne også begyndte at vågne op, så var der rigtig mange penge at hente - og samtidig kunne de passende løsne op for de slavekontrakter de har med mange af de musikere der oprindeligt har lavet numrene, men som ikke en gang må spille deres egne kompositioner.

Herudover undrer det mig meget at hele DRs arkiv af egenproducerede udsendelser, betalt over licensen, ikke er tilgængelig, og at DR direkte fjerner indhold efter noget tid.

  • 11
  • 0
Mark Rosenstand

Internettet er stort og fyldt med "indhold". Danske film flyder det dog ikke med. Det er år siden jeg har set en dansk film over nettet - og det foregik over Netflix. De penge må da kunne hentes ved at sælge nogle film til TV kanalerne - så kan det være de også bliver set.

  • 4
  • 0
Baldur Norddahl

Vi tjener ikke en øre på at folk streamer. Det er der kun udgifter ved. De eneste der tjener penge på streaming er Netflix/HBO/et al og filmbranchen!

Hvis de vil have nogle flere penge, så må de sætte prisen op. De har selv solgt rettighederne til streamingtjenesten. Hvis det så medfører at streamingtjenesterne siger nej tak, så er det jo fordi deres produkt ikke er prisen værd. Det kan internetudbyderne ikke kompensere for! Det er ikke os der laver dårlige film.

  • 18
  • 0
Ole Kofoed Hansen

Jeg vil vove at påstå at f.eks. Netflix heller ikke tjener penge på at folk streamer - for dem er det også bare forbundet med udgifter. Det, de tjener på, er at sælge en flat-rate ydelse, som giver kunderne adgang til at streame, men jo mindre kunderne bruger det, jo mere vil Netflix tjene - så længe folk bruger det nok til at de synes, det er prisen værd for adgangen.

Eller sagt på en anden måde, så står Netflix og ISPer i min optik ret lige her.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Herudover undrer det mig meget at hele DRs arkiv af egenproducerede udsendelser, betalt over licensen, ikke er tilgængelig, og at DR direkte fjerner indhold efter noget tid.


Der er flere årsager, og jeg er også i den grad fortørnet over dette. Det her kunne være noget som en journalist hos V2 borede i.
Der er betalt over licensen og skattekronerne for tilblivelsen af DR's udsendelser. Men de fjernes og udsendes på DVD så jeg skal betale for dem (igen).

Undskyld men de kontrakter der bliver indgået af DR bør laves så DR (befolkningen i Danmark) ejer rettighederne. Det kan ikke være rigtigt at skuespillere og musikere som er aflønnet med offentlige midler beholder rettigheder til sange mv. lavet på løn under arbejde.

Senest var det Spise med Price, som udgik fra DR Live, og man nu skal ud at købe på DVD. Det er ikke ok, hvorfor skal man betale for rettighederne så mange gange. Det er immervæk produceret for vores penge, og jeg går da ud fra at Price brødrene ikke har gjort det gratis? Tilmed skal man erlægge den enorme PR værdi den serie har haft for dem, så de har kunnet drive en stor forretning på omtalen siden.
Nu i grådighedens navn, så udgiver man serien på DVD, og betaler så sikkert rettighedspenge til dem for at have deltaget og lavet programmerne.

Der er potentiale til en historie om misbrug af offentlige midler, så det ikke kun er Reimer Bo der er den skyldige og "lidt for smarte"

  • 12
  • 0
Christian Nobel

Der er flere årsager, og jeg er også i den grad fortørnet over dette. Det her kunne være noget som en journalist hos V2 borede i.

Det kunne være man skulle henvende sig til DR, så kunne de jo bore i det i Kontanten - <fortørnet latter>haha</fortørnet latter>

DR plejer jo ikke at have nogen skrupler i den retning, bare det ikke er dem selv der kommer under luppen.

  • 10
  • 0
Henrik Madsen

Nu ved jeg hvor alle de gamle forstokkede fjolser som efterhånden er blevet fyret fra musikbranchen fordi de ikke ville fatte at deres forretningsmodel var dybt forældet er drønet hen.

De er tilsyneladende blevet ansat i filmbranchen som nu skal igennem de samme 10 år som musikbranchen, før de har tabt markedet nærmest helt på gulvet og fatter at modellen må laves om.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Spørgsmålet er hvordan får vi slået den her ihjel? Mediebranchen har tidligere haft stort held med den slags. Folketingspolitikkerne ser det som gratis penge. De kan give penge til kunsten uden at det koster en øre på finansloven.

Selve argumentationen bagved er stort set irrelevant. Der er hellere ikke nogen logik i afgiften på medier (CD/DVD/USB). Det er som igler der har udset sig et offer. Det er sjældent fair for bloddonoren. Men iglen kan ikke se problemet.

  • 7
  • 0
Rasmus Rask

Jeg er måske naiv at tro at det ændrer noget, men en online underskriftsindsamling, som man kunne sende til relevante politikere?

Er der nok stemmer er der i hvert fald en chance for at de brede medier dækker problematikken. Måske skulle man informere medierne om vores syn på problemet og henvise til afstemningen. Hvis det lykkedes vil der skabe mere opmærksomhed hos den almene dansker og flere stemmer.

Udfordringen er nok at få beskrevet hvorfor det er en idiotisk idé, så kort og præcist, at alle forstår det og gider læse det. Kunne man crowdsource en sådan præsentation?

Er det en idé der er værd at gå efter?

  • 1
  • 0
Martin Nielsen

Jeg er måske naiv at tro at det ændrer noget, men en online underskriftsindsamling, som man kunne sende til relevante politikere?


Online underskriftindsamlinger har ingen effekt. Tag DONG-sagen som eksempel, som fik mange underskrifter, men ingen opmærksomhed fra regeringen. Underskriftindsamlinger er blot et viralt værktøj, som kan benyttes til at skabe opmærksomhed i medier. Og hvis man er dygtig, kan det lade sig gøre at fastholde medieomtalen af emnet.

Dette er et emne som diskuteres i medierne engang imellem, og det bedste man kan gøre er at skrive til journalisterne bag artiklerne og bede dem om at stille de rigtige spørgsmål (bore dybt i hvorfor Producentforeningen ikke arbejder for at få moderniseret deres egne procedure). Det er dog ikke helt nemt for en journalist, at få lov til at bruge tid på emnet, så længe politikerne ikke interesserer sig for emnet. Og så længe politikerne ikke har sagt et pip, kan det måske give bagslag at skabe mere omtale af emnet.

  • 2
  • 0
Martin Nielsen

Selve argumentationen bagved er stort set irrelevant. Der er hellere ikke nogen logik i afgiften på medier (CD/DVD/USB). Det er som igler der har udset sig et offer. Det er sjældent fair for bloddonoren. Men iglen kan ikke se problemet.


Argumentationen bag blankmedievederlag gav god mening, da den blev indført. På det tidspunkt kunne man ikke rigtigt bruge kasse- og videobånd til andet end musik og video. Med andre ord, var der tale om 100% kopiering.

Jeg mener også at blankmedievederlaget kan give mening i dag, men vi skal nuancerer på hvor lagringsmediet bruges. Er lagringsmediet eks. en del af en MP3-afspiller, skal afgiften være højere og hvis lagringsmediet er et USB-stick (hvor så godt som ingen opbevarer deres musik eller video), skal afgiften nedsættes eller helt fjernes.

Så i stedet for at skære alle medier over samme karm, bør man se på størrelse og hvad de bruges til. Køber man en smartphone med mindre end 10 GB hukommelse, kunne den være afgiftfri. Derover kunne der være en afgift pr. GB, som løbende skal tilpasses til hvordan vi bruger vores GB på vores smartphone. For en MP3-afspiller, vil der være afgift på hver GB plads på MP3-afspilleren.

Man skal huske at blankmedievederlaget er til, for at tillade os at lave private kopier af musik og video. Og hvis du er professionel bruger af lagringsmedier, kan du få afgiften tilbage.

Jeg har intet imod at betale en lille smule ekstra for denne frihed til at kopiere lovligt indkøbt musik og video. Men jeg så gerne, at afgiften blev målrettet mod de lagringsmedier, hvor man lagre musik og video. Problemet er at der i dag skydes med spredehagl.

Så kan man selvfølgelig argumentere, at det er urimeligt at man skal betale en afgift på hukommelsen på ens smartphone, hvis man ikke selv opbevarer musik eller video på den. Men sådan at det også med SKAT, der betaler man også selvom man ikke har børn, der har brug for en gratis skolegang (hvis man ingen børn har) eller hvis man er den raske type, der ikke har behov for sygehuset så ofte.

  • 0
  • 7
Christian Nobel

Så i stedet for at skære alle medier over samme karm, bør man se på størrelse og hvad de bruges til. Køber man en smartphone med mindre end 10 GB hukommelse, kunne den være afgiftfri. Derover kunne der være en afgift pr. GB, som løbende skal tilpasses til hvordan vi bruger vores GB på vores smartphone. For en MP3-afspiller, vil der være afgift på hver GB plads på MP3-afspilleren.

Det bliver et administrativt helvede - for hvad?
For at tilgodese en branche der ikke kan tilpasse sig dette årtusinde - men hvad så med alle andre hvis ting også kan gemmes digitalt (f.eks. udviklere), skal dårlige udviklere så også have penge af en fælleskasse?

Man skal huske at blankmedievederlaget er til, for at tillade os at lave private kopier af musik og video.

Hvilket så bare ikke er lovligt mere - det sætter afgiften i et bizart lys.
For før i tiden var det helt lovligt at tage kopi af en CD man lånte på biblioteket - der kunne afgiften måske give lidt mening, men ikke mere.

Og hvis du er professionel bruger af lagringsmedier, kan du få afgiften tilbage.

Hvilket er så frygtelig bøvlet, at de færreste gider det, så enten købes tomme medier i Tyskland, eller også trækker man på skulderen og tørrer udgiften af på kunden.

  • 8
  • 0
Rasmus Rask

Online underskriftindsamlinger har ingen effekt. Tag DONG-sagen som eksempel, som fik mange underskrifter, men ingen opmærksomhed fra regeringen. Underskriftindsamlinger er blot et viralt værktøj, som kan benyttes til at skabe opmærksomhed i medier. Og hvis man er dygtig, kan det lade sig gøre at fastholde medieomtalen af emnet.

Det var faktisk med tanke på at få medierne til at tage derop. Det kan godt være politikerne ikke ændrede deres beslutning, men de blev i hvert fald klar over "den offentlige mening".

Mht. sådan et kæmpesalg ligger der lang, lang tids forberedelse forud og der er (selvfølgelig) rigtig mange penge involveret. Det er med andre ord også en meget stor beslutning at ændre. Jeg ser ikke denne sag som være i nærheden af lige så svær at svinge den ene, eller den anden vej.

Om man så kan få menigmand til at føle noget stærkt for denne sag, er en anden udfordring. Det var her jeg tænkte at man samlet kunne forfatte en kort og koncis argumentation.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere