Fikser 10 år gammel bug i Guitar Hero uden adgang til kildekoden

26. september 2017 kl. 16:03
En ualmindelig ihærdig udvikler har lavet en video af, hvordan han finder og fikser en bug i spillet Guitar Hero III.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Du går måske ikke lige og tænker over det til dagligt, men guitar-simulatoren Guitar Hero III: Legends of Rock fra 2007 er åbenbart plaget af en bug, der forårsager crashes, hvis der er for mange eller for få sange på en setliste.

Det fremgår i hvert fald af en video på YouTube fra brugeren ExileLord. En meget detaljeret video.

ExileLord har således lavet en ca. 12 minutter lang video, hvor han dykker ned i den iøvrigt lukkede kode, kæmper sig gennem blandt andet securom-kopibeskyttelse, for så til sidst at finde og fikse årsagen til problemet. ExileLord har i den forbindelse lavet en patch, så andre ikke behøver gennemgå de samme strabadser.

Til at starte med identificerer ExileLord, hvad han kalder en nullpointer dereference.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Grundlæggende, så forsøger spillet at hente et objekt, som ikke eksisterer,« fortæller han i videoen.

Og så bliver det ellers mere teknisk derfra, indtil problemet bliver løst.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, da et nyt crash viser sig, såfremt der er omkring 260 sange på setlisten ...

Selvom man - som denne skribent - ikke just er helt skarp ud i assemblerkode, så kan videoen godt være et fascinerende kig værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ExileLord knytter selv følgende disclaimer til videoen på YouTube:

»This is a very technical video so if you have zero experience with programming a lot of this will probably go over your head. I try to dumb down as many things in the video as I can but I can only do so much.«

Remote video URL

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger