Festivalgæster kan købe fadøl med NFC-chip i armbåndet og hårdføre tablets

Gæsterne på årets Skanderborg Festival kan bruge deres festivalarmbånd som betalingsmiddel for mad og drikke takket være NFC-chips og tablets.

Krøllede kontanter og dankortterminaler, der kæmper med et overbelastet mobilnetværk, skal ikke forhindre deltagerne på årets Skanderborg Festival i at slukke øltørsten. Festivalgæsterne kan nemlig betale via en chip i deres festivalarmbånd. Det oplyser Panasonic ifølge en pressemeddelelse.

Panasonic har leveret de hårdføre tablets, som kan bruges til at håndtere betalingerne, og har den åbenlyse fordel, at de er designet til at kunne fungere både i direkte sollys og i regn og mudder.

Selve betalingssystemet er leveret af firmaet Godik og fungerer ved, at festivalgæsterne kan indbetale et beløb på forhånd, som kobles sammen med en NFC-chip, der sidder i det armbånd, der er adgangsbilletten til festivalområdet.

En NFC-chip kan aflæses blot ved at holde den hen til en trådløs scanner, og chippens unikke nummer kan så bruges til at afregne betalingen for eksempelvis fire fadøl direkte på tabletten, som ifølge Panasonic ikke behøver have konstant netværksadgang.

København, 31. juli 2013

Nu er det snart slut med kontanter på Skanderborg Festival. Når festivalens 50.000 besøgende indtager bøgeskoven den 7. til den 11. august er fadbamserne kun en armslængde væk. Med en NFC-chip i armbåndet kan gæsterne nemt og sikkert betale via Panasonics robuste tablets, som kan aflæses selv i højt solskin.

Når de mange gæster på årets Smukfest køber mad, øl og andre fornødenheder i festivalens 300 boder, behøver de ikke længere hive kontanter eller dankort op af lommen.

”Gæsterne kan optanke et beløb på deres festivalarmbånd, så de kan betale med deres armbånd ved boderne. Alle boder er udstyret med robuste toughpads fra Panasonic, og armbåndene er mærket med NFC-chips. Festivalgæsterne kan handle ved at scanne NFC-chippen i armbåndet på bodernes tablets-scannere,” siger konceptudvikler og festivalleverandør Kim Godiksen, Godik.

Roskilde Festival og Skive Festival har allerede testet den nye pengeløse betalingsform i år, og det gavner årets Smukfest:

”Systemet har allerede leveret gode resultater på Roskilde Festival og Skive Festival, hvor de kun har oplevet nogle få mindre problemer, som hurtigt blev løst. Som årets sidste store danske festival kan vi glæde os over, at børnesygdommene på systemet er fundet og udbedret, og vi har derfor en klar forventning om, at gæsterne vil opleve nem og hurtig betaling,” siger regnskabschef Per Langpap, Skanderborg Festival.

Skanderborg ser derfor frem til at teste den nye betalingsoplevelse på dette års Smukfest. De har i de sidste ti år leget med tanken om at fjerne kontanterne helt fra festivalen.

Kontanterne væk fra min bøgeskov
”Jeg vil have kontanterne væk fra min bøgeskov. Fire tons byttepenge cirkulerer på festivalen, og det er fuldstændig vildt så mange penge, vi transporterer væk fra pladsen hver nat. Den usikkerhed vil jeg gerne til livs. Vi afprøver først den nye betalingsform i år, fordi vi først nu har fundet den rette teknologi, som understøtter de høje danske sikkerhedskrav,” siger regnskabschef Per Langpap, Skanderborg Festival.

Den nye teknologi skal skabe en mere sikker festival og effektivisere betalingstiden og minimere de lange køer foran boderne for festivalens gæster. NFC-teknologien kan på Panasonics tablets udføre transaktioner på under et sekund, hvilket er langt hurtigere end det, dankorttransaktioner på de traditionelle betalingsnetværk kan klare i dag.

Tough tablet kan holde til øl og mudder
Panasonic leverer tablets-computere til alle boderne, der virker som scannere til NFC-chippen på armbåndet.

”Vores robuste tablets blev valgt til løsningen, fordi de kan foretage transaktioner, selv om netværket har nedetid. Når yndlingsbandet spiller og tørsten kalder, er der ikke noget værre end en lang kø, hvor dankortmaskinen ikke virker, fordi der er netværksafbrydelser. Det undgår vi med denne betalingsløsning, da vores tablets også virker offline,” siger Key Account Manager Kim Holst Hansen, Panasonic.

Ifølge leverandøren af betalingssystemet, Kim Godiksen, er disse toughpads også valgt, fordi de kan tåle både mudder og ølsjatter – og så kan skærmen aflæses selv i højt solskin, hvilket ingen andre tablets tidligere har kunne leve op til.

Kontantfri betaling vil snart være udbredt i samfundet
NFC-teknologien virker ikke kun som en chip i et armbånd, men kan også anvendes via en smartphone. Kombinationen med NFC-teknologi og de robuste Panasonic tablets kan derfor også bruges i andre sammenhænge:

”Som man siger, er ’pause lig med pølse’ til fodboldkampe. Medarbejderne kan nemt lave hotdogs klar til halvlegen, men betalingsnetværket kan sjældent følge med på det kvarter, der er til rådighed. Der vil derfor være en klar gevinst i forhold til mersalg, når vi taler om salg i pauser til foldboldkampe, teaterforestillinger og koncerter. Med tiden er jeg sikker på, at vi vil se et samfund, der fungerer helt uden kontanter,” siger konceptudvikler og leverandør Kim Godiksen, Godik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Christensen

Det er samme system der havde nogle hårde dage på Roskilde Festival, så det er spændende om de har fået nogle armbånd der virker, eller om de kan starte med at smide 35.000 chips ud igen ligesom på Roskilde. Og om folk kan få deres penge tilbage hvis de har overskydende midler på kontoen efter festivalen.

  • 1
  • 0
Kent Gadgaard

Systemet kørte også ved Skive festival. Mange oplevede at chippen fejlede eller blev defekt...... Gik man og klagede blev man bedt om kvittering.... de fleste havde smidt sådan en væk til en festival... også var pengene væk. Man gad ikke engang gøre sig den ulejlighed at bruge det unikke ID der stod bag på chippen, for at finde "kundes" penge og få pengene ført over på en ny Chip!

Ved ikke om det har været kasse tænkning af Skive festival, eller hvad det er... Men syntes sku det er en skam at ødelægge et så smart system med administrativ bøvl. Håber Skanderborg er bedre til dette, så kunder går hjem fra festivallen med en succes med ny og virkelig smart tekonlogi. Tror desværre ikke der er mange på Skive festival til næste år, som vil benytte sig af NFC.......

  • 3
  • 0
Anders Christensen

Det system som blev brugt til Roskilde var bigEwallet, og det fungere udfra et brugersynspunkt udemærket.

MEN.... Det var flere MEGET store fejl ved det, i følge min mening.

Da man fik det, fik vi at vide at man skulle bruge en kode når man brugte det, samt at det KUNNE være fastspændt på armen. Altså således at folk ikke bare kunne stjæle den og bruge den.

Men underfestivalen blev der ikke krævet pinkode, og det var også delvist okay, fordi det jo var påkrævet at de skulle sidde på armen, og derned ikke kunne være stjålne..

Men vi så op til flere der rendte rundt med 2-3 stykker i hånden, og de brugte dem uden problemer, så så meget for sikkerheden..

Pinkoden skulle bruges når man overførte penge til ens kort (Typisk fra en af deres terminaler derinde, men disse havde ikke sider på som kunne skjule ens indtastning.

Ydermere så kunne man på deres tablets blot lukke applicationen, og bruge facebook, tilgå indstillinger, ja fri adgang. Så du kunne uden problemer slå til at den må åbne APK filer, og installere en keytracker hvis det var det man ønskede....

Men i det store hele fungerede systemet, men sikkerhedsmæssigt har de meget at lære.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere