I februar 2005 køber et mystisk firma, Design LLC, i al stilfærdighed 12 hektar land lidt uden for The Dalles, en lillebitte søvnig by midt i det nordlige Oregons orangestøvede bjerglandskab.
Hen over året skyder to store lagerhaller op. Der er ingen vinduer, og oven på bygningerne rejser sig fire køletårne.
Senere viser det sig, at det i virkeligheden er online-giganten Google, der har bygget de to lagerhaller, som nu rummer et af verdens kraftigste og mest sofistikerede datacentre, et computerkraftværk med hundredtusindvis af servere, som leverer computerkraft til millioner af kunder verden over.
Google har siden bygget mange centre magen til i flere lande. Hvert center koster omkring en halv milliard dollar, hvilket burde understrege, at konceptet ikke er en fiks idé. Det er fremtiden.
Computerkraft bliver en forsyning på linje med elektricitet, siger den amerikanske journalist og forfatter Nicholas Carr, som i januar udgav bogen "The Big Switch" om fænomenet, som kaldes utility computing.
Nu, hvor næsten alle internetbrugere har bredbånd, kører det meste af vores software ikke længere fra vores computers harddisk men på store servere i datacentre som f.eks. The Dalles, siger han.
»Her i USA har især de unge allerede taget skridtet. De bruger Facebook, de opbevarer deres fotos på Flickr, bruger Wikipedia og webbaseret e-mail - men det sjove er jo, at de overhovedet ikke har bemærket skiftet.«
Én computer til hele verden
Hvis IBM's grundlægger Thomas J. Watson nogensinde skulle have sagt de berømte ord om, at verden maksimalt ville få brug for fem computere, så ramte han forbi med fire, mener Nicholas Carr.
»Vi er på vej mod en World Wide Computer. Nu kan vi pludselig tappe nærmest ubegrænset computerkraft, om det så er med en laptop eller en mobiltelefon. Bare noget så simpelt som en googlesøgning kræver jo enorm computerkraft,« siger han over telefonen fra New York.
Når computerkraft sammenlignes med elektricitet er det helt overlagt. I sin bog spoler Carr tilbage til de gyldne dage i 1882, hvor Thomas Edison stolt slog kontakten til på verdens første elkraftværk og fik lyspærene på Manhattan til at gløde. Her revolutionerede han begrebet "kraft".
For førhen havde industrien fået deres energi fra hver sin dampmaskine. Derfor skulle de også have en hob af teknikere til at holde styr på kedler, drivbånd og aksler, og det var fabrikken med det bedste kraftværk, der klarede sig bedst. Men med Edisons kraftværk kunne de pludselig hive kraften ud af et stik i væggen, dampmaskinerne tøffede i de følgende år ud på skrotpladsen, og nu kunne virksomhederne koncentrere sig om forretningen: at få produceret et godt produkt.
På samme måde vil utility computing være en omvæltning for virksomhederne, siger Nicholas Carr.
Vi kan jo i dag smile af, at fabrikkerne hver havde deres eget kraftværk. Vil vi også engang grine af måden, vi bruger computerkraft i dag?
»Ja, det tror jeg. Om det handler om en dampmaskine eller et it-system, så er man jo i dag tvunget til at bygge systemet, så det kan håndtere en spidsbelastning. Det betyder, at systemet til daglig kun udnytter måske 20 pct. af sin kapacitet. Tænk: 80 pct. af virksomhedernes servere står ubrugte hen. Det er jo et enormt spild! I datacentrene er udnyttelsen af hardwaren oppe på 70 eller 80 pct.«
Amazon udnytter virtualisering
Der er så online-boghandlen og alt-mulig-butikken Amazon en mulighed. Hvert år i dagene op til den amerikanske shopping-højtid Thanksgiving kører deres servere på fuld damp, og førhen betød det, at kun 10 pct. af kapaciteten blev udnyttet resten af året.
Men så besluttede Amazon at leje sin computerkraft ud ved hjælp af virtualisering, hvor de med ren software kan oprette enkelte virtuelle computere, som kunderne kan leje for 10 cents i timen.
»Amazon kan oprette en virtuel maskine - eller tusinder af virtuelle maskiner - på et øjeblik og lukke dem ned igen efter behov. Så kan kunden oprette et website, en internetbutik eller et datalager, alt sammen uden at investere i en eneste server. Det er billigt for kunden og en meget effektiv måde at bruge hardwaren på,« siger Nick Carr, som slår fast at virtualisering bliver en uundværlig komponent i fremtidens computerkraftværker.
Gennem det sidste år har små virksomheder for 50 dollar om året kunnet bruge Google Apps, en komplet online office-pakke med serverplads og det hele. Nu har Microsoft - hvis livsgrundlag ellers har været at levere softwarepakker til alverdens virksomheders og forbrugeres "dampmaskiner" - for to uger siden fremlagt planer om at levere e-mail-services gennem online datacentre. Senere vil Office-pakken følge efter.
Men kan vi være sikre på altid at have adgang til vores programmer og dokumenter?
»Folks data ligger mere sikkert i et datacenter end på deres egen computer. Folk er jo forfærdeligt dårlige til at tage backup. Og med hensyn til adgangen til internettet, så vil forsyningssikkerheden blive bedre og bedre - lige som at du er vant til, at der er strøm så godt som alle steder i dag.«
Desuden, påpeger han, udvikler f.eks. Google hele tiden bedre og bedre caching-teknologier, så du kan arbejde videre med dine online-dokumenter, selv om du er offline.
Offentliggøres af søgemønstre
Men utility computing rummer en helt anden fare.
Sun Microsystems tidligere administrerende direktør Scott McNealy sagde allerede i 1999, "Du har intet privatliv. Se at komme over det", og når nu al information snart samles i databaser, er World Wide Computer nærmest skræddersyet til at virksomheder og regeringer kan overvåge os, siger Nick Carr.
I 2006 offentliggjorde internet-operatøren America Online en række logs over 657.000 kunders søgninger over en tremåneders periode - og de havde sørget for at alle personlige informationer var blevet anonymiseret og erstattet med numre.
F.eks. kunne man se, at brugeren bag nummer 4417749 havde søgt på ord som "singledans i Atlanta", "skolegrej til irakiske børn" og "hund, som tisser på alting". Alligevel tog det kun et par timer for to journalister fra New York Times at finde frem til Thelma Arnold, en 62-årig enke i Georgia. Hun var nummer 4417749 og chokeret over logningen.
»Allerede nu efterlader vi os jo et spor af informationer, også temmelig intime ting, for eksempel i vores googlesøgninger. Men folk er ikke klar over, at hver eneste af deres indtastninger bliver gemt i årevis og analyseret på kryds og tværs. I fremtiden bliver kontrollen med information mere og mere centraliseret hos regeringer og store virksomheder. Det er et meget skræmmende fænomen, for når man kan trække tråde mellem de store databaser, så kan man med sofistikeret datamining skabe et billede af hvem du er, hvad dine motivationer er, dit politiske ståsted, hvor mange penge du har.«
Er der noget at gøre ved det?
»Altså.. Man kan jo gemme sig bag proxyservere, men, nej... jeg tror ikke, at der er noget at gøre. Jeg frygter - og jeg er ikke glad for at sige det - at folk er blevet trænet til velvilligt at bytte privatliv for gratis software og "personlige søgemaskiner", som kender dine præferencer. Jeg kan være i tvivl om omkostningerne ved World Wide Computer er for store - for det er kun de store firmaer, som høster fordelene.«
Googles kraftværker
- Det anslås at Google allerede har omkring 25 datacentre i verden og er i gang med at bygge seks nye.
- Hvert center har titusindvis, måske hundredtusindvis af servere, som arbejder sammen i grupper kaldet clusters.
- Hver cluster består af flere hundrede servere, som arbejder parallelt. Hver opgave deles op i småbidder, som fordeles og bearbejdes samtidig, så f.eks. en googlesøgning kan gøres på kun 0,3 sekunder.
- Google bygger selv serverne af indkøbte komponenter. Hver server har egen processor og egen harddisk og kører på en skræddersyet udgave af styresystemet Linux.
- Serverne sidder ikke i kabinetter men er sat op i lange rækker med velcro. Går en server i stykker, ledes trafikken blot udenom, indtil serveren rives af velcroen, og en ny sættes op.
Kilde: Nicholas Carr
Nicholas Carr
Nicholas Carr er tidligere chefredaktøår for Harvard Business Review, har skrevet for New york Times, Financial Times og Wrid. Han udgav i 2004 bogen "Does IT Matter?"
"The Big Switch" - 278 sider, 199 kroner + forsendelse. Kan købes på Saxo.com